The one who got away #3

Kapitel 34

I dag kommer Mia overfor at hente Belle. Jeg kommer ikke til at se Belle i noget tid nu, for jeg skal på turné så jeg har haft hende en uge mere end jeg plejer at have hende.

Det har været hyggeligt men jeg kan mærke hun savner Mia. Det gør jeg også, jeg har ikke set hende i noget tid nu.

Det er helt mærkeligt.

Belle kommer kravlende hen til mig.

"Hva så smukke?" smiler jeg og får hende til at stå op.

"Glæder du dig til at mor kommer og henter dig?" smiler jeg.

Hun nikker ekstremt meget.

Jeg føler mig elsket lige nu.

Jeg hører min mobil begynder at ringe. 

"Det Harry" siger jeg og Belle kravler over til sine dukker og bamser.

"Harry, det Mia" siger Mia. Det lyder som om hun er et sted med mange mennekser.

"Hvor er du?" spørger jeg forvirret.

"På hospitalet" siger hun.

"Hvad er der sket? Er du okay?" spørger jeg.

"Jeg har det fint" siger hun.

Jeg har Belle, så der er ikke sket noget med hende.

"Hvorfor er du så på et hospital?" spørger jeg forvirret.

"Det er Gemma" siger hun.

Min krop stivner.

Gemma er gravid, det kan på ingen måde være godt at Gemma er på hospitalet med Mia.

"Hvad sker der?" spørger jeg.

"Hun begyndte at bløde" siger Mia.

"Hun har brug for familie og din mor er stadig på ferie" siger Mia lige efter.

"Jeg er på vej" siger jeg og rejser mig.

"Tag Belle med" siger hun hurtigt.

"Det skal jeg nok" siger jeg og tager Belle op til mig mens jeg går ud mod bilen.

"Vi ses derhenne" siger jeg og lægger på.

Da jeg kommer til hospitalet er der en masse presse, hvordan vidste de jeg ville komme? Jeg tager Belle ud af bilen og prøver at dække hende så meget jeg nu kan.

Da jeg kommer ind står Mia lige på den anden side.

"Hej" smiler hun og krammer mig.

"Hej" smiler jeg og giver hende Belle.

"Hej skatter" siger Mia og kysser Belle.

"Hvor er hun?" spørger jeg.

"Hun er lige blevet kørt ind på sit eget værelse så de får svar hvert sekund" siger hun stille og viser mig hen til værelset.

"Burde jeg tage hjem med hende, eller skal jeg blive?" spørger Mia.

"Du er hendes veninde" siger jeg stille.

"Som har et barn, og hun har måske lige mistet sit" siger Mia stille.

"Spørg hende" siger jeg stille.

Da vi kommer op er de igang med at tage nogen prøver på Gemma, så vi sidder i vente værelset med Belle.

Der er en masse hun kan lege med, så vi sidder nede på gulvet med hende.

"Hvordan var din fødselsdagsaften?" smiler jeg.

"Mærkelig" smiler Mia.

"Det er så lang tid siden jeg sådan rigtig har været ude, så det var mærkeligt" smiler hun.