The one who got away #3

Kapitel 9

Mia:

Harry løber over mod mig.

Nej nej nej.

Sophia går ham i møde og krammer ham før han kommer over til mig.

"Hvad sker der? Er du okay?" spørger han.

"Jeg fik det bare dårligt" smiler jeg.

"Hvorfor græder du så?" spørger han og fjerner noget græs fra mit hår.

"Jeg er nok bare ikke så stærk som jeg troede jeg var" smiler jeg stille. Det er bare sådan et smil hvor man bare meget hellere ville græde end smile.

"Godtur" smiler jeg og krammer ham.

Hans kram, bare ved et kram kan han få mig til at føle så mange ting. Ting jeg ikke engang vidste jeg følte.

Da vi trækker os fra krammet har han lidt våde kinder.

"Du skal ikke græde" ryster jeg på hovedet.

"Jeg er eksen det er mig som skal græde. Du er den nygifte, det er dig som skal være lykkelig" smiler jeg og tørrer hans kind.

Han ryster stille på hovedet.

"Det betyder så meget for mig at du ville komme" siger han stille.

Før jeg kan svare bliver da kaldt på ham.

"Hav en fantastisk tur" smiler jeg og krammer ham igen.

"Tusind tak fordi du ville komme" snøfter han og trækker sig fra krammet.

Jeg giver hans hånd et lille klem, før han løber tilbage.

"Jeg skylder dig stadig en kom kaffe" smiler han da han løber væk.

Jeg griner bare.

Jeg kan dårlig nok se han løber ind i bilen, fordi jeg har så meget vand i mine øjne.

Hvordan skulle jeg nogensinde kunne komme igennem det her?