The one who got away #3

Kapitel 37

Harry:

Jeg ringer på hos Mia og bliver lukket op 2 sekunder efter. Da jeg kommer til hendes trapper. er det næsten som første gang vi skulle på en date. 

Hun står i sin dør og kigger på mig løbe op.

Vi tænker begge på det samme, men kan bare ikke sige det højt.

Det er noget som kunne dræbe mig.

"Hej" smiler jeg og krammer hende.

"Hej" smiler hun.

"Jeg skal lige pakke hendes taske færdig så er jeg klar" smiler hun.

"Okay" smiler jeg og følger efter hende ind på værelset.

Mia har et billede af Belle og jeg stående ved siden af Belles seng.

"Jeg vidste ikke du havde det her billede" siger jeg og tager det op.

"Jeg printede det ud en aften, hvor hun savnede dig, og det fik hende til at slappe mere af" smiler hun.

"Det er et godt billede" smiler hun.

"Utrolig godt billede" smiler jeg og stiller det ned igen.

Jeg kigger rundt på de andre billeder Mia har hængende på værelset. Der er et billede af Sophia, Nick, Belle, Mia og jeg fra Belles dåb. 

Ellers er der bare billeder af blomster og et stort B.

Det er et ret flot værelse.

"Sådan" siger Mia pludselig.

"Har du husket bamsen?" spørger jeg.

"Hun tog den med i dag" smiler hun og går ud fra værelset.

"Hvorfor?" spørger jeg og følger efter hende.

"Hun var bare lidt ked af det da vi skulle afsted og så fik hun den i hånden og så var hun glad igen" smiler hun og tager sin jakke på.

Da vi kommer til min bil lægger Mia tasken ind i bilen og sætter sig bagefter ind.

Da vi kommer til vuggestuen, lægger jeg min hånd på Mias len. Selvom jeg ikke burde, gør jeg det alligevel.

Vi kommer ind på deres legeplads hvor der er en stor græsplæne hvor de skal optræde.

Jeg glæder mig ret meget til at se Belle optræde. For jeg kan ikke helt forstille mig at hun bliver ligesom mig når det kommer til at optræde, men det kunne sagtens være hun er.

"Hun er der" smiler Mia og peger over mod en stor gruppe hvor Belle står.

Selvom Belle er lille og nok ikke ved så meget om vores forhold, kan man se at hun bliver meget gladere da hun ser vi er sammen her og det ikke kun er en af os.

Pludselig kommer vores opmærksomhed over på en af de voksne fra vuggestuen som skal byde velkommen.

"Jeg glæder mig ret meget til at se hende" hvisker Mia til mig.

"Også mig" smiler jeg.

Pludselig kommer alle de små piger og drenge ind på 'scenen' og alle begynder at klappe.

De synger alle mulige børne sommersange. Det er nok noget af det sødeste jeg nogensinde har set.

Mia og jeg smiler og griner helt utrolig meget.

Det her er noget jeg virkelig elsker. Jeg er sammen med Mia, og vi ser på Belle hygger sig med sine venner. 

De mennesker jeg holder af har det godt lige nu og her og det gør mig utrolig glad.