Jeg endte med at sove sammen med Mia den nat.
Selvom det var rigtig dumt det vi gjorde, var det seriøst noget af det bedste jeg længe har lavet.
"Du siger ikke noget til Kendall vel?" spørger Mia.
"Aldrig" siger jeg stille.
"Det var nok ikke så klogt" siger hun stille og giver mig noget kaffe.
"Nok ikke. Men jeg fortryder det ikke" siger jeg stille.
Hun smiler stille.
"Så fortæl mig helt ærligt. Hvorfor var det du kom til England?" spørger hun og stiller sin kaffe.
"Jeg tror ikke på du bare ville væk fra din familie" siger hun.
"Du glemmer at jeg kender dig lidt for godt" smiler hun.
Jeg kan ikke stoppe med at smile. Hun er den eneste som kender mig så godt.
Jeg har ikke rigtig lyst til at fortælle hende grunden, men jeg ved at hun kan læse mig, så hun ved om jeg lyver eller fortæller sandheden.
"Vi skal giftes" siger jeg stille.
"Tillykke" smiler hun og krammer mig med det samme.
Det havde jeg ikke helt forventet.
Men alligevel er der gået 3 år, hun er nok ovre mig.
"Tak" siger jeg stille og trækker mig fra krammet.
"Hvad er der galt?" spørger hun.
"Jeg ved det ikke, jeg er bare ikke lige så glad som jeg troede jeg ville være" siger jeg stille.
"Ej, det er sikkert bare fordi du er spændt" smiler hun.
Hun har ret. Lige siden jeg friede til Kendall, har jeg haft den følelse. Jeg er bare spændt og kommer op med alle mulige grunde til at jeg ikke burde være glad.
"Du skal nok komme igennem det" smiler hun og aer min arm.
"Du kommer til brylluppet, ikke?" spørger jeg.
Hun kigger forvirret på mig. Jeg havde tænkt mig at invitere hende uanset hvad, nu gjorde jeg det bare i person.
"Er det ikke dårligt hvis en eks kommer?" smiler hun.
"Please" siger jeg stille.
"Jeg skal nok komme" smiler hun.
"Jeg holder taler og det hele" smiler hun.
"Du er ikke sur vel?" spørger jeg og kigger op på hende.
"Harry, vi har ikke været sammen i 3 år" smiler hun stille.
"Tak" smiler jeg og kysser hendes hånd.
"Skal jeg køre dig over til Gemma?" smiler hun.
"Det må du nok hellere" smiler jeg og rejser mig.
Vi går begge over mod døren. Lige da kommer ud til hendes bil slår det mig hvor meget jeg har savnet England.
Jeg skal virkelig få Kendall overtalt til at vi flytter til England.
Måske var det ikke Mia jeg savnede så meget, måske var det bare England?
Det hele giver mere mening, nu.
Jeg har det som om min hjerne kan tænke helt klart nu.
"Har du Gemmas adresse i din GPS?" spørger jeg overrasket.
"Jeg har snakket ret meget med hende de sidste par år" smiler hun akavet og tænder bilen.
"Du har sgu nok snakket mere med hende end jeg har" smiler jeg akavet.
YOU ARE READING
The one who got away #3
FanfictionAFSLUTTET Det værste der kunne ske, skete. De mistede hinanden og eksen kom med den største overraskelse man kunne tænke sig til. Spørgsmålet er bare, er eventyret helt slut, eller er vi kun noget til midten? Vil Mia og Harry nogensinde finde hinan...
