The one who got away #3

Kapitel 35

Jeg kommer ud til lufthavnen, de kommer alle tre hjem i dag.

Mia, Belle og Christopher. Altså også Mias bror Christopher, men han bor ikke i England og jeg har ikke rigtig savnet ham.

Mia har været ovre hos Kendall for at hente Christopher og på en måde ville jeg rigtig gerne have været der for at se det, men på en anden måde er jeg utrolig glad for at jeg ikke var der.

Jeg ved ikke hvorfor men jeg går altid over og stiller mig det sted Mia og jeg stødte ind i hinanden. Det er bare mit lykkested og det vil det nok være i rigtig mange år.

Da jeg kommer ind i velkomsthallen er der ikke så mange mennesker. Klokken er også 6 om morgen, men jeg har totalt meget energi, det er helt vildt.

Jeg stiller mig helt forrest, ej hvor jeg glæder mig til at se dem alle igen.

Der går noget tid før jeg hører noget fra Mia.

-Jeg skifter lige Belle og så kommer vi nok ud.

Hele min krop bliver fyldt med angst, men af den gode slags. Jeg glæder mig så meget til at se dem igen.

Da dørene endelig går op og der kommer et par vagter bliver jeg helt vildt glad.

Christopher kommer løbende ud med sin rygsæk og lige efter ham kommer de tre andre.

Mia kommer gående med Belle på den ene hofte. Hendes bror holder vognen med kufferter, de smiler alle fire og det får mig til at smile meget mere.

Mia sætter også Belle ned så hun kan løbe over mod mig. Ej hvor er hun allerede blevet stor. Det er slet ikke til at holde ud.

"Far!" kalder Christopher da han kommer tæt på.

"Hej min dreng" smiler jeg og krammer ham.

Lige efter kommer Belle løbende og jeg løfter dem begge op.

"Hvor har jeg savnet jer" smiler jeg og kysser dem begge.

"Farmand" siger Belle og krammer min arm.

"Giv far et kys" smiler jeg og lige efter kysser hun mig.

"Er du blevet for stor til at give far et kys?" smiler jeg til Christopher.

"Ja" smiler han stolt.

"Øv" smiler jeg.

Lige efter krammer han mit hoved rigtig hårdt.

"Har I haft det godt" smiler jeg.

"Jeg har savnet dig" smiler Christopher og krammer mig igen.

"Jeg kan heller ikke beskrive hvor meget jeg har savnet dig" smiler jeg og krammer ham tilbage.

"Hvordan sad I i flyet?" spørger jeg og kigger op på Christopher.

"Vi sad i midten der hvor der er fire pladser" smiler han.

"Hvem sad du ved siden af?" spørger jeg.

"Jeg sad i midten og sædet ved siden af Mia var Belle" smiler han.

"Det var da hyggeligt" smiler jeg og de nikker begge to.

"Belle græd på flyet" smiler Christopher da Mia kommer over til os.

"Nej gjorde hun?" smiler jeg til Mia.

"Kun da vi skulle lette men det stoppede hurtigt" smiler hun.

Jeg kan bare ikke stoppe med at smile. Tænk de alle sammen er her igen. Jeg har virkelig savnet dem alle sammen.

"Hvor er din bror?" spørger jeg.