The one who got away #3

Kapitel 4

Jeg tager min mobil i hånden. Det her bliver nok den sværeste mest mærkelige samtale. Hvordan fortæller jeg min forlovede at jeg gerne vil flytte tilbage til England så jeg kan være tæt på min ekskæreste?

Mit livs kærlighed.

Jeg bliver nødt til det.

Jeg taster nummert ind og den bliver taget med det samme.

"Har du fortalt dem det?" spørger hun med det samme.

"Ja" siger jeg stille.

"Men det var ikke derfor jeg ringede" siger jeg lige efter, så jeg ikke kommer væk fra emnet.

"Hvad er der galt?" spørger hun.

"Øhm, jeg vil gerne flytte tilbage til England" siger jeg stille.

"Hvorfor?" spørger hun.

"Jeg har haft et liv som ikke er mit de sidste tre år. Det er på tide jeg finder noget af mit gamle jeg" siger jeg stille.

"Jeg forstår dig godt, men USA er mit hjem" siger hun.

"England er mit" siger jeg.

Og Danmark er hendes.

"Jeg tager ikke tilbage til USA før du fortæller mig du gerne vil flytte herhen" siger jeg og står fast. 

Det værste der kan ske er seriøst hun siger okay, så det er jo ikke slemt.

"Jeg ved ikke Harry. Hele min familie betyder så meget for mig" siger hun.

"Christopher elsker dem" siger hun stille.

"Det er jo ikke fordi, I ikke kan besøge hinanden" siger jeg.

"Jeg bliver her uanset hvad" siger jeg.

"Okay" siger hun.

"Virkelig?" spørger jeg.

"Har du stadig dit gamle hus?" spørger hun.

"Nej, men jeg kan tage med drengene ud og kigge på et nyt" siger jeg og kan ikke stoppe med at smile.

"Du kommer hjem og pakker ikke?" spørger hun.

"Jo selvfølgelig." siger jeg stille.

"I kan også komme og se på huse med mig hvis i vil" siger jeg stille.

"Nej nej, min mor kommer og så skal vi kigge på bryllup" siger hun stille.

"Hvor skal vi giftes?" spørger jeg.

"Jeg lovede dig vi skulle giftes i England, så det skal vi nok" siger hun stille.

"Tak" smiler jeg.

"Okay, skat, jeg bliver nødt til at gå nu. Jeg er lige kommet til den café jeg skal mødes med drengene" siger jeg stille.

"Hyg dig" siger hun.

"Jeg elsker dig" siger hun lige bagefter.

"også dig" siger jeg og lægger på.

"Hej Harry!" smiler Liam.

"Hej" smiler jeg og krammer ham.

Vi sidder og snakker i noget tid alle drengene indtil vil aftaler at tage hjem til Louis.

Vi sætter os ind i bilen, jeg ved ikke helt om det er fordi jeg ikke rigtig har kørt i England i lang tid eller om jeg er ved at blive køresyg men pludselig får jeg det vildt dårligt.

"Er du okay?" spørger Liam.

"Kan du ikke lige holde ind til siden?" spørger jeg og kigger op på Louis.

"Jo" siger han forvirret og holder ind til siden.

Jeg når lige at åbne døren og så ryger det bare ud af mig.

"Har du spist noget du ikke kan tåle?" spørger Liam og klapper min ryg.

"Jeg ved det ikke" siger jeg stille og læner mig tilbage.

"Vil du af og går eller skal vi køre dig hjem til Gemma?" spørger Louis.

Jeg skulle lige til at svare men så kommer der mere.

"Bare kør mig hjem til Gemma" siger jeg stille.

"Her er en pose" siger Niall.

"Tak" siger jeg stille.

"Er Gemma hjemme?" spørger han.

"Nej, jeg kan lige ringe til hende" siger jeg.

"Lad mig gøre det" siger Liam og tager min mobil ud af hånden på mig.

Alt derfra bliver ret sløret for mig, jeg ved bare jeg ender i min seng og så går der 2 sekunder før jeg falder i søvn.

"Harry" bliver der råbt mens der bliver banket på.

Min krop fungere bare slet ikke. Jeg føler jeg kunne kaste op hvert eneste sekund.

"Kommer" kalder jeg og rejser mig fra sengen.

Jeg tager min mobil og ser bare alle de billeder der er blevet taget af mig hvor jeg kaster op. Hele min familie har også bare prøvet at komme i kontakt med mig.

Det må vente.

Da jeg ser det er Mia som står på den anden side går jeg i panik.

"Mia, jeg tror det er bedste hvis du kommer tilbage senere." siger jeg stille.

"Luk for fanden døren op" siger hun og banker mere på.

"Mia hvis du har læst aviserne ved du hvad der er sket." siger jeg.

"Harry jeg har læst det hele og der er en grund til at jeg er her" råber hun.

Jeg åbner forvirret døren.

"Jeg troede det gav dig angst" siger jeg forvirret.

"Der er sket meget på de år du ikke har været i England" smiler hun og går ind.

"Kom" smiler hun.

"Læg dig op i sengen igen" smiler hun.

"Jeg prøver at sige det her på den mindst misforstået måde, men tag også dit tøj af" smiler hun.

"Tak" smiler jeg og går op af trappen.

Jeg tager mig tøj af og lægger mig på sengen. Lige efter går døren op og Mia kommer gående ind med en spand og noget vand.

"Har du spist et eller andet?" spørger hun.

"Nej, men Christopher kastede også vildt meget op her den anden dag så det kan være noget som smitter eller noget" siger jeg stille.

"Bare rolig, jeg bliver her og kaster op med dig hvis det skulle være" smiler hun.

"Jo tak" griner jeg.

"Jeg henter lige en kold klud til dig" smiler hun og rejser sig.

Mia passer på mig hele aften indtil Gemma kommer hjem og tager over. Eller det troede jeg men Mia bliver og spiser sammen med Gemma og Michael. Det er lidt mærkeligt for mig at min søster og hendes mand spiser aftensmad sammen med min eks.

Plus min søster arbejder sammen med en eks. Det er totalt mærkeligt.

For mig i hvert fald.

Pludselig banker det på min dør.

"Kom ind" kalder jeg.

"Jeg tager hjem nu" smiler Mia og kommer ind på værelset.

"Tak fordi du ville passe på mig" griner jeg og krammer hende farvel.

"Sig til når du er rask så kan vi tage ud og få en kop kaffe og diskutere min tale til dit bryllup" griner hun.

"Den er god med dig" griner jeg.

Hun griner bare og lukker døren.