The one who got away #3

Kapitel 38

Lige da jeg kører ud på vejen begynder Belle at græde.

"Hvad sker der?" spørger jeg stille.

Heldigvis bliver det rødt så jeg kan vende mig om.

"Mor" siger hun stille.

"Vi kan ringe til mor når vi kommer hjem" smiler jeg.

Jeg håber lidt hun glemmer det til den tid, for jeg vil ikke ødelægge Mias aften.

Hun snøfter lidt og kigger ned på sin bamse.

Jeg hader at se hende græde når der ikke er noget jeg kan gøre lige nu.

Da vi kommer hjem skynder jeg mig ud og tager hende op i armene så jeg kan trøste hende.

"Mor" græder hun stille.

"Du ser mor om lidt igen" siger jeg stille og går ind.

Hun plejer aldrig at græde sådan over Mia. Man plejer bare at kunne mærke på hende at hun savner Mia, men hun plejer ikke at græde.

Da jeg kommer ind sætter jeg hende ned på gulvet.

"Hva så putte?" siger jeg stille og aer hendes kind.

Kun kigger bare ned i jorden og snøfter.

"Hvad siger du til at jeg giver dig et bad, så spiser vi noget lækker aftensmad og så ser vi en film på sofaen?" smiler jeg.

"Okay" snøfter hun lige så stille.

"Skal jeg bære dig eller vil du selv gå?" smiler jeg.

Hun siger ikke noget men løfter bare sine arme.

Hun snøfter hele tiden mens jeg går op med hende.

Også da jeg tager hendes tøj af. Hun siger ikke rigtig noget men snøfter bare.

Måske skulle jeg ringe til Mia?

Nej, det kan jeg ikke. 

Jeg vil virkelig ikke ødelægge hendes aften.

For jeg ved at hvis jeg ringer med en grædende Belle, bliver hun også ked af det over at hun ikke er her for at trøste Belle.

Jeg sætter en balje ind under bruseren. Jeg ved ikke helt om man kalder det en balje, men det er den som Belle skal i når hun skal i bad. Så hun næsten er i et badekar, men et badekar er lidt for stort til hende.

"Skal vi ikke lægge bamse lidt væk så han ikke bliver våd?" spørger jeg.

"Nej" siger hun stille og tørrer sine øjne.

"Okay" smiler jeg stille og tænder for bruseren.

Mens Belle er i bad sætter jeg hendes yndlings børneprogram på og det får hende heldigvis til at smile og grine lidt igen.

Men det gør faktisk bare det hele værre for mig, for hun griner og smiler mens hun græder og det gør bare meget ondt på mig.

Efter hun har været i bad giver jeg hende nattøj på og så sættter jeg hende ned i køkkenet med min computer så hun kan se programmet mens jeg laver mad.

Jeg laver bare noget hurtig pasta så jeg kan komme over til hende igen.

"Vil du se en film inde i stuen eller vil du blive her?" spørger jeg stille.

"Mor" siger hun stille.

"Belle vi kan ikke se mor nu" siger jeg stille.

"Skal vi spise mens vi ser det her og når vi har spist færdig kan vi se en film?" smiler jeg.