The one who got away #3

Kapitel 12

Jeg kommer hjem, og skal nok til at have den mærkeligeste samtale jeg nogensinde har haft.

"Hej" siger Kendall pludselig.

"Hej" siger jeg. Mit hjerter banker snart ud af min krop.

"Hvor er Christopher?" spørger jeg og tager min ring af og lægger den over ved siden af hendes.

"Hos din søster" siger hun stille.

"Jeg skal sige noget til dig" siger vi i kor.

Fuck.

Hvis hun også er gravid så hopper i graven.

"Du starter bare" siger jeg stille og sætter mig.

"Jeg har bestilt tid til en par terrerpeut. Bare så vi måske kan ordne det her. For Christophers skyld" siger hun stille.

"Øhm" siger jeg stille.

I det mindste er hun ikke gravid.

"Jeg ved ikke om det er en god idé" siger jeg stille.

"Hvad mener du?" spørger hun, ret surt.

"Ville du ikke redde den her familie?" spørger hun.

"Jeg har noget at sige som jeg er sikker på vil ødelægge den ret meget" siger jeg stille og kigger ned i bordet.

Ved tanken om at jeg skal sige Mia er gravid med mit barn kan jeg faktisk ikke stoppe med at smile.

"Hvorfor smiler du?" spørger Kendall forvirret.

Jeg stopper hurtigt med at smile.

"Mia er gravid med mit barn" siger jeg stille.

"Hvad?" råber hun.

Hun begynder at råbe totalt meget af mig. I don't blame her. Det havde jeg sgu nok også gjort hvis jeg var hende.

Jeg lader hende lidt køre sit eget show mens hun bare råber.

Det er der det hele pludselig slår mig.

Den sidste pige som råbte sådan af mig, var Mia.

Mia.

Hende som er gravid med mit barn, lige nu.

Jeg burde bare holde mig så langt væk fra hende. Det kan jeg bare ikke.

Mia, er bare Mia. Og nu, er der en måde jeg altid vil være sammen med hende. Det er det bedste nogensinde.

Det bedste ville nok være, hvis hun var min kone, men efter den person jeg har været. Tror jeg virkelig ikke på det kommer til at ske.

"Vi kan kun blive skilt hurtigt hvis vi tager til en parterrupeut" siger Kendall pludselig.

"Så er det som om vi har prøvet og så vil folk gerne hjælpe os" siger hun.

"Bare vi kan få det overstået" siger jeg stille og rejser mig.

"Jeg henter Christopher i morgen og fortæller ham det hele" siger jeg stille og går op til mit værelse.

Jeg kigger lidt på de fire værelser der er ved siden af hinanden.

Hvis jeg får huset i skilsmissen, laver jeg Kendalls værelse om til Christophers. Mias og mit barn kan få Christophers værelse og så kan gæsteværelset forblive gæsteværelse og mit værelse kan forblive mit soveværelse.

Da jeg vågner morgenefter, sover Kendall stadig, eller døren er i hvert fald lukket.

Jeg kigger på klokken. Jeg skal mødes med Mia om 20 minutter. For at sige til hospitalet at vi skal beholde barnet.

Fuck jeg har travlt.

Jeg rejser mig fra sengen skynder mig ind og ud af badet, så børster jeg mine tænder hopper i noget tøj og løber ud til min bil.

Da jeg parker min bil ser jeg Mia går over mod døren.

Puha.

Jeg går ud af min bil og løber over mod hende.

"Har du fortalt det til Kendall og Christopher?" spørger Mia da vi kommer hos lægen.

"Kun til Kendall" siger jeg stille.

"Jeg fortæller Christopher det i aften." siger jeg stille.

"Hvordan havde hun det med det?" spørger hun.

"Hvis hun ikke havde et stort had til mig før, så har hun det i hvert fald nu" siger jeg stille.

"Undskyld" siger hun stille og kigger ned i jorden.

"Hey hey, du skal ikke undskylde" siger jeg hurtigt.

"Hvis der er nogen som skal undskylde er det mig. Det er min skyld du er gravid, og det er mig som hiver dig ind i det her marridt" siger jeg stille.

"Vi skal nok komme igennem det her" smiler jeg og aer hendes mave.

"Du skal ikke bekymre dig om Kendall. Lad mig om hende" smiler jeg.

"Tak" smiler hun stille.

Efter vi har været inde hos lægen tager Mia på arbejde og jeg tager over til Gemma for at hente Christopher.

Jeg skal også fortælle min familie det her. Jeg har ingen idé om de bliver glade eller skuffet er virkelig et spørgsmål jeg ikke kan svare på.

Da jeg kommer hos Gemma sidder min mor der allerede. Burde jeg sige det til dem nu?

"Skal du noget eller vil du blive her?" spørger Gemma.

"Øhm jeg skal lige sige noget til Christopher så kommer vi tilbage" smiler jeg og går op på det værelse han har sovet på.

"Hej far" smiler han.

"Hej" smiler jeg og krammer ham.

"Jeg skal fortælle dig noget" smiler jeg og lægger hans ipad væk.

"Du ved godt at faster er fars storesøster ikke?" smiler jeg.

"Jo" smiler han.

"Og du ved også godt mor har en rigtig stor familie med en masse søskende ikke?" spørger jeg.

"Jo" smiler han.

"Og i mors familie der har de jo ikke alle sammen, den samme far, det ved du også godt ikke?" spørger jeg.

"Jo" smiler han.

"Kan du huske Mia?" spørger jeg.

Hvorfor er det så svært for mig at fortælle det her?

"Ja, hun var sød" smiler han.

"Du skal være storebror" smiler jeg.

"Men det er Mia som er moren og ikke mor" siger jeg stille.

"Hvorfor er mor ikke mor?" spørger han forvirret.

Fordi din far ødelagde sit liv, men stadig gjorde det godt på en nat.

"Det forstår du når du er ældre" smiler jeg.

"Jeg skal også sige det til farmor og faster vil du med eller blive her?" smiler jeg.

"Jeg vil med" smiler han og tager min hånd mens vi går ned.

"Jeg skal være storebror!" råber Christopher.

Både min mor og Gemma taber deres mobiler.

Lige efter Christopher har råbt det løber han op igen.

"Jeg elsker Christopher, det gør jeg virkelig." siger min mor og rejser sig.

"Jeg troede ikke i ville have flere børn" siger hun forvirret.

"Det er ikke Kendall som er moren" siger jeg stille.

"Harry" siger min mor og kigger stramt på mig.

Gemma sidder bare i chok bagved.

"Det er Mia" siger jeg og jeg kan seriøst ikke stoppe med at smile.

De gisper begge to. Jeg ved godt det jeg  gjorde ikke på nogen måde var okay, men jeg ved de er en smule glade for at det er Mia som skal have mit barn.