The one who got away #3

Kapitel 13

Jeg ved ikke hvordan, men det er juleaften lige om lidt. Jeg har glædet mig rigtig meget til den her jul. For hvis jeg er lidt heldig så er jeg måske skilt. Det er virkelig noget vi begge håber på. 

Specielt fordi man snart kan se Mias mave, så rygterne kan komme hvert øjeblik.

Lige nu sidder Kendall og jeg til vores parterapeut  og venter på vi kan komme ind. Vi har ikke rigtig sagt noget til hinanden. 

Men jeg håber virkelig at det her er vores sidste gang og så kan vi bare få de skide papirer.

"Kendall og Harry" bliver der kaldt.

Jeg reager næsten ikke fordi jeg er vant til at der bliver kaldt Mia og Harry.

"Så Kendall, nu vil jeg have du skal fortælle hvad du er sur over i en sød tone den her gang" smiler hun.

Både Kendall og jeg griner lidt.

Det er nok første gang vi smiler siden vi blev gift.

"Se i kan jo godt blive enige om noget" smiler hun.

Vi kigger på hinanden og smiler lidt.

"Måske skulle du så bare holde dig væk, fra hende Mia og alt det med barnet" siger hun.

"Nej nej nej" siger jeg hurtigt.

"Jeg holder mig ikke væk fra mit barn og jeg holder mig slet ikke væk fra Mia. Det er min skyld og jeg skal tage ansvar" siger jeg.

"Det barn er grunden til skilsmissen" hæver Kendall sin stemme.

"Kendall, vi er slet ikke glade sammen. Jeg kan ikke se hvorfor vi skulle blive i det her ægteskab hvis vi ikke gider og jeg skal alligevel have et barn med en anden og jeg har slet ikke planer om at holde mig væk fra dem" siger jeg surt.

"Vi skal have den skilsmisse og det kan kun gå for langsomt" siger jeg.

Og sådan endte det, som startede så godt. 

"Jeg har jeres papirer lige her" siger hun stille.

"Bare skriv under, så sender vi dem ind og så er i færdige med hinanden" smiler hun og giver os det hele.

Der er en liste med de ting vi har delt op. Vores fælles forældremyndighed for Christopher og til sidst det vi skal skrive under på.

Jeg skynder mig at skrive under og kan ikke stoppe med at smile.

Lige efter skriver Kendall under.

"Jeg skal fejre det med en drink" griner hun og rejser sig.

"Tak for det" smiler jeg til parterapeuten.

"Det var så lidt" smiler hun og lukker mig ud.

Jeg er skilt. 

Jeg burde måske ikke være så glad, men det er jeg. Virkelig. 

Det bliver så lækkert.

Jeg kigger på klokken og sætter pludselig i løb. Jeg skal være på hospitalet om 15 minutter.

Fuck, det tror jeg sgu ikke at jeg kan nå.

Da jeg løber forbi Kendall, kan jeg mærke hun stopper op.

"Hils din baby mamma fra mig!" råber hun.

"Vi ses" råber jeg og forsætter med at løbe.

Da jeg kommer ud i min bil, kører jeg direkte ud på vejen og mod hospitalet.

Heldigvis kommer jeg 3 minutter før tiden var planlagt, så jeg når det lige.

Jeg kommer løbende ind på hospitalet og lige foran indgangen til jordmord afdelingen ser jeg Mia står og venter på mig.