The one who got away #3

Kapitel 10

Da jeg tager fra lægen, sætter jeg mig ind i en taxa og siger Harrys adresse.

Jeg bliver nødt til at fortælle det til ham i dag. Jeg er snart 2 måneder henne, han skal vide det.

Da jeg kommer til huset løber Kendall ud af døren og råber alt muligt efter Harry. Jeg kan høre han råber tilbage.

Jeg bliver på den anden side af lågen. Jeg føler ikke lige for at være i midten af det her.

Da jeg så ser Kendall kører ud tager jeg chancen og går ind.

"Mia?" spørger Harry forvirret.

"Er i okay?" spørger jeg stille.

"Hvis du kalder det normalt at skændes så meget efter man har været gift i 3 uger så har vi det helt fint" smiler han falsk.

"Skændes i meget?" spørger jeg stille.

"Vi har stort set været oppe og skændes lige siden vi kom hjem fra bryllupsrejsen" siger han stille og går ind igen.

"Kom" smiler han.

Jeg skynder mig ind i huset.

"Er det din ring som ligger på bordet?" spørger jeg forvirret.

"Jeg har ikke rigtig haft den på siden bryllupsrejsen" siger han stille og tager den op i hånden.

"Jeg vidste lidt det hele var en dårlig idé" siger han stille og lægger den ned igen.

"Er du okay?" spørger jeg stille.

"Jeg begynder at forstå, det der Happy wife happy life" siger han stille.

"Er det virkelig så slemt?" spørger jeg.

"Vi har ikke sovet i sammen seng siden bryllupsrejsen" siger han stille.

"Hvad skete der på den bryllupsrejse?" spørger jeg.

"Jeg ved det ikke helt, men efter den har vi bare ikke kunne klare hinanden" siger han stille.

"Men ville du noget?" spørger han, med et smil.

Jeg havde faktisk glemt alt om grunden til jeg var kommet.

Jeg tager en dyb indånding. Jeg kan ikke sige, til at gift mand at jeg er gravid med hans barn.

Det kan jeg ikke.

Jeg bliver nødt til at det. Jeg kan bare ikke.

"Jeg ville bare høre hvordan du havde det" smiler jeg stille.

For fanden Mia!

Han begynder at snakke om alle de skænderier de har haft og det eneste jeg kan tænke på er at jeg skal fortælle ham om den baby. Jeg har bare ingen idé om hvordan jeg skal gøre det.

"Vil du med ud og have frokost?" spørger han pludselig.

"Øhm jo, ja det vil jeg gerne" smiler jeg.

"Eller vent, gør det dig noget at Christopher kommer med?" spørger han.

"Nej slet ikke" smiler jeg.

"Okay, jeg skal hente ham os Gemma, så vi kan lige køre der over" smiler han og åbner hoveddøren.

Okay,  jeg kan ikke sige det foran hans søn. Så det bliver nok ikke i dag, jeg fortæller Harry han skal være far til mit barn. Eller kun hvis han vil. Eller barnet kommer så han bliver far, men han behøver ikke møde vores barn.

Wow jeg er forvirret.

"Du virker ret forvirret" smiler han da vi sætter os ind i bilen.

"Det er jeg nok altid" griner jeg.