The one who got away #3

Kapitel 33

"Kan vi ikke lave noget?" spørger Christopher.

"Hvad vil du da lave?" spørger jeg og lægger min bog fra mig.

"Lege et eller andet" smiler han.

"Skal vi gå udenfor?" spørger jeg.

"Kan pigerne ikke komme med?" spørger han.

"Du kan jo løbe op og spørge dem" smiler jeg.

"Jaaaa" jubler han og løber oven på.

Jeg rejser mig op fra sofaen og pakker lidt alt ungernes legetøj sammen så det ikke fylder hele mit stuegulv.

"Se far, de vil gerne være med" råber Christopher som er efterfuldt af Mia med Belle på hoften.

"Men hvad skal vi lave?" spørger jeg.

"Vandkamp" smiler Christopher stort.

"Det kunne vi godt" smiler Mia.

"Så lad os gøre det" smiler jeg og går ud i køkkenet.

Belle og Christopher bliver smurt ind i solcreme før de løber udenfor.

"Har du vandballoner?" spørger MIa.

"Jeg lige her" smiler jeg.

Hun kigger bare mærkeligt på mig da jeg giver dem til hende.

"Ikke spørg hvorfor jeg har dem" smiler jeg.

"Jeg tror heller ikke jeg vil vide det" griner hun og begynder at fylde vand i dem.

Vi fylder en spand op med vandballoner og så har vi en passe vandpistoler.

"Hvem er klar" smiler jeg da vi kommer ud.

"Jeg vil være på hold med Mia!" råber Christopher.

"Ha! Jeg blev valgt først" smiler Mia og går over til Christopher.

"Bare rolig, Belle og jeg er bedst" smiler jeg og går over til Belle som bare ruller rundt på græsset.

Lige da jeg vender mig om mod Belle, bliver der kastet fire vandballoner efter mig.

"Hey" råber jeg og vender mig om, bare for at se Mia og Christopher bare står og griner.

Lige da jeg vender mig får jeg det største flashback til den sommerdag i Danmark hvor vi ville lege vandkamp alle sammen.

Wow hvor jeg bare savner alt det der skete der. Det var helt vildt, hvor meget anderledes mit liv var der.

"Skal vi spille eller tænke?" griner Mia af mig.

Jeg kigger over på hende og kan bare ikke stoppe med at smile. Tænk jeg stadig har hende i mit liv efter alt det lort.

Godt nok ikke på samme måde som før, men næsten da. Vi er da begyndt at flirte lidt mere end vi har gjort. Det er da altid godt, er det ikke?

"Far!" kalder Christopher.

"Ja?" smiler jeg.

"Kom nu igang" siger han.

"Undskyld!" griner jeg og løber over til Belle.

"Her kast dem her efter mor" smiler jeg og giver hende nogen balloner.

Jeg løfter hende op og går over til Mia så hun kan kaste dem på hende.

"Din lille frækkert" griner Mia til hende.

Normalt ville Belle grine ret meget, men eftersom hun nok er lidt sløj smiler hun.

"Skal jeg gå op med hende, så vi tre bare kan lege?" spørger jeg.

Vi kigger begge over på Christopher.

"Er hun syg?" spørger han.

"En lille smule" smiler jeg.

"Så gør det" smiler han.

"Jeg er tilbage om lidt" smiler jeg og går ind.

Jeg vasker hende hurtigt og lægger hende ind på sit værelse. Jeg slår baby alarmen op og tager den anden med ned så vi kan høre om der sker noget med hende.

Da jeg kommer ned igen er det bare alle mod alle. 

Det første der sker er at jeg hælder en spand vand ud over Mia.

"Nej hvor jeg dræber dig" griner hun og hælder is udover mig.

Lige efter hun før det kaster Christopher vandballoner på mig.

"Dårligt valg" griner jeg og hælder vand ud over ham.

Det ender faktisk ud med at Christopher og jeg spiller fodbold mens Mia og Belle sidder i skyggen og kigger på os.

De her dage er meget hyggelige. Jeg holder i hvert fald meget af dem. 

Pludselig rejser Mia sig og går indenfor. 

Jeg bliver ved med at kigge på hende indtil hun er helt inde. Det betyder så at jeg får en bold i maven af Christopher.

"Undskyld" griner han.

"Din lille bandit" griner jeg og kaster bolden over til ham igen.

Pludselig kommer Mia gående med en pizza og noget baby mad til Belle.

"Hvem vil have frokost?" smiler hun og vi er allerede løbet over til dem.

"Er det hyggeligt det her?" spørger jeg og kigger over på Christopher.

"Ja" smiler han.

"Hvornår tager i hjem?" spørger Christopher og kigger over på Mia og Belle.

"Uh, jeg ved det ikke helt. Hun er jo lidt syg så måske ikke alt for sent" smiler hun stille.

Burde jeg tilbyde at hun kunne blive her i nat igen? Eller er det måske lidt for voldsomt? Det er for voldsomt, det jeg kan jeg ikke gøre.

Selvom jeg ville ønske jeg kunne, så kan jeg ikke. Vi aftalte vi ikke skulle være mere end venner nu hvor Belle er her. Og det skal jeg holde.

Jeg vil ikke ødelægge min datters barndom ligesom jeg næsten har ødelagt min søns, men jeg tror jeg er ved at redde den lidt igen.

"Jeg går lige ind med hende her igen" smiler Mia og rejser sig.

Efter de er gået smiler Christopher stort til mig.

"Må jeg ikke spørge dig om noget?" spørger jeg.

"Jo" smiler han og tager noget mere pizza.

"Kan du godt lide at være hos mig?" spørger jeg.

"Jeg elsker det" smiler han stort.

"Hvad med den del af at mor og far ikke bor sammen?" spørger jeg stille.

"Det fint nok" smiler han.

"Er du sikker?" spørger jeg stille.

"Mange af mine venner har det på samme måde" smiler han.

"Men har du det fint med det?" spørger jeg.

"Jeg kan prøve og se om jeg kan få mor med til England noget mere og jeg kan måske tage med til USA hvis du vil" smiler jeg stille.

"Hvad så med Belle?" spørger han.

"Hun bliver her med Mia" siger jeg stille.

"Nej, du kan ikke efterlade hende" siger han stille.

"Er du sikker?" spørger jeg.

"Ja" smiler han og krammer mig.

"Jeg elsker dig far" smiler han.

"Jeg elsker også dig" smiler jeg og kysser hans pande.