The one who got away #3

Kapitel 26

Jeg bliver vækket klokken 5 om morgen af Belle. Hun har ikke rigtig sovet hele natten men jeg tror ikke vi kan få hende til at sove mere nu.

Jeg rejser mig fra sengen og går ind til hende.

I hverdagen er det mig som står op med Belle, for det er Mia som skal på arbejde tidligt om morgen og ikke mig. Jeg klager slet ikke for vi har det hyggeligt hver morgen, med alt det nye børne tv vi nu finder er der altid noget der underholder hende og jeg sover stille såeh.

I dag skal min mor og jeg være sammen. Hun har ikke rigtig set så meget til Belle, så nu hvor jeg har Belle hos mig hele tiden passede i dag rigtig godt til at hun kunne komme.

Vi har aftalt at mødes i en park, så vi kan være lidt i fred, men stadig være udenfor. Mia skal desværre på arbejde så hun kan ikke komme med, men hun har lovet at skrive til mig hvis hun ser der bliver taget billeder af os.

"Harry" siger Mia og åbner døren.

"Undskyld sov du?" spørger hun stille.

"Det lige meget" smiler jeg og sætter mig op i sengen og skruer ned for det fjernsyn Belle ser.

"Hvad ville du?" smiler jeg.

"Jeg ville bare sige, at jeg lånte det her af din mor så når du mødes med hende kunne du så give det til hende?" smiler hun og vifter med en masse baby ting til nyfødte.

"Det kan jeg sagtens" smiler jeg.

"Tak" smiler hun og lægger det ind.

Belle kigger over på hende og begynder at grine.

"Godmorgen min skat" smiler hun og kommer over til sengen.

Mia begynder at kysse hende og Belle griner helt vildt.

"Tror du at du har nok flasker i køleskabet eller skal jeg lave flere?" spørger Mia og kigger over på mig.

"Nej, der er fyldt meget op er der ikke?" smiler jeg.

"Det tror jeg" smiler hun.

Pludselig smider Belle sin bamse ned på gulvet og griner bare.

"Din bandit" griner jeg.

Mia samler den op og vi læner os mod hendes ansigt på samme tidligtpunkt for at kysse hendes kind.

Det føles mærkeligt at vi begge kysser hende på samme tid, men stadig så dejligt.

Vi smiler begge til hinanden da vi flytter os.

"Jeg tager afsted nu" smiler hun.

"God arbejdslyst" smiler jeg.

"Tak" smiler hun.

"Og hyg jer med din mor" smiler hun.

"Tak" smiler jeg og hun går ud ad døren.

Da Belle og jeg kommer til parken er min mor der allerede. Belle ligger og halv sover, men hun har så heller ikke sovet så meget i nat, så det giver god mening.

"Hej med jer to" smiler hun.

"Hej" smiler jeg og stiller barnevognen fra mig så jeg kan kramme hende.

Lige efter hun har krammet mig kigger hun ned til Belle, hun bliver allerede rørt bare af at se hende sove. Det er ret sødt.

"Hun ligner virkelig dig" smiler hun.

"Jeg synes mere hun ligner Mia" smiler jeg.

"Ikke når hun sover, så er hun hel dig" griner hun og jeg griner med.

Vi begynder stille at gå rundt i parken.

"Du er faktisk, den første bedsteforældre som bruger tid med hende, sådan her" smiler jeg.

"Far har ikke set hende siden fødslen, og Mias forældre så hende et par dage efter fødslen" smiler jeg.

"Prøver du bare at få mig til at græde?" smiler hun og tørrer sit øje.

"Du græder mere end babyen, det siger noget" griner jeg og krammer hende.

Pludselig begynder Belle at græde.

"Se nu græder hun mest" griner min mor.

Jeg griner mens jeg tager Belle op af barnevognen.

"Hva så min skat?" smiler jeg.

"Kan du ikke holde barnevognen mens jeg giver hende mad?" spørger jeg min mor og finder en flaske frem.

"Sagtens" smiler min mor og tager den med over til en bænk hvor vi sætter os.

Mens jeg giver Belle sin flaske ser jeg, der er et par piger og mænd et stykke fra os som tager billeder. Jeg gemmer Belle så godt jeg kan, men heldigvis tænker min mor mere end mig så hun sætter barnevognen ind foran os.

"Så hvordan er det at bo med Mia igen?" spørger min mor.

"Underligt" smiler jeg.

"Før, var vi sammen og havde en fremtid sammen. Nu er Belle vores opmærksomhed, og det er ikke rigtig fordi man kan tænke frem af" siger jeg stille.

"Har du stadig følelser for hende?" spørger min mor.

"Jeg ved det ikke" siger jeg stille.

"I morges, kyssede vi Belle på samme tidspunkt, jeg det var bare så rart at være tæt på hende, på den måde igen" siger jeg stille.

"Men jeg gider ikke ødelægge noget for Belle, hvis vi begynder på noget kærlighed som ikke kan holde" siger jeg stille og tager Belle på skulderen.

"Harry, i slog ikke op fordi i ikke kunne holde hinanden ud" siger hun stille.

"I slog op fordi der var en misforståelse" siger hun stille.

"Jeg ved det godt." siger jeg stille.

"Men, jeg er lige blevet skilt fra et 4 måneders ægteskab, jeg har to børn under 5. Jeg ved ikke om jeg har tid til en 'kæreste'" siger jeg stille.

"Livet er fyldt med dårlige undskyldninger når man er bange for kærlighed" smiler min mor og tager Belle fra mig.

Det mest nederen er at hun har ret.

Pludselig brummer min mobil. Mia har sendt en besked.

"Hvad har Mia skrevet?" smiler min mor.

Det var ikke engang gået op for mig jeg sad og smilte til den besked.

"Hun sendte bare billeder som folk havde taget" siger jeg og kigger tilbage ned på min mobil og prøver på ikke at smile.

"Har i fundet gudforældre?" spørger min mor da vi forsætter med at gå.

"Ja" smiler jeg.

"Uh, hvem?" spørger hun.

"Det er ikke godt at vide" smiler jeg.

"Hvorfor holder i også alle ting så hemmeligt?" griner hun.

"Det er sjovest på den måde" griner jeg.

Klokken bliver hurtigt 17, og så skal jeg lige pludselig nå meget.

"Kom godt hjem" smiler jeg da min mor sætter sig ind i bilen.

"Tak" smiler hun og lukker døren.

Jeg bliver lidt og vinker til bilen indtil jeg lægger Belle ned i barnevognen og tager ud for at købe ind.

Jeg skal også nå at lave mad, til Mia kommer hjem. Eller det er ikke noget jeg skal, men det er noget jeg vil.

Fordi jeg vil det bedste for hende. Hende som jeg nok elsker af hele mit hjerte, men det må jeg ikke.