Kapitel 11

368 7 2
                                    

Jeg kommer til det hus, jeg mindst har lyst til at være ved.

Jeg har ikke set ham i 2 uger. Jeg har tænkt på ham hver dag siden jeg var til skanningen.

Så nu er jeg her. Jeg skal fortælle min ekskæreste at han skal være far, igen. Manden er lige blevet gift og har et barn på 3.

Yes. Det er jo bare fedt.

Hvad fanden er der galt med mig?

Jeg tager mig sammen til at ringe på hans dør.

Han åbner den med det største smil, men da han ser det er mig forsvinder hans smile lige så stille da han ser jeg ikke smiler tilbage.

"Jeg er gravid" siger jeg ligeud.

Jeg havde en hel tale i mit hoved, men den holdte ikke rigtig.

Hans øjne står helt åbne. Han har tabt kæben og jeg tror snart han stopper med at trækket vejret.

"Med mit barn?" spørger han overrasket.

"Du er den eneste jeg har været i seng med det sidste år, så ja" siger jeg.

"Men-men hvordan?" spørger han.

"Hvornår fandt du ud af det?" spørger han.

"Dagen før i blev gift" siger jeg stille.

"Og du fortæller mig det først nu?" spørger han.

"Du tog på bryllupsrejse på dagen så jeg havde ikke rigtig en mulighed for at fortælle det. Og så ville jeg fortælle det når i kom hjem, men i var pænt meget oppe og skændes" siger jeg tilbage.

"Jeg kom også bare for at sige, du behøver slet ikke være en del af barnets liv. Jeg ville bare give dig muligheden eftersom det er dit barn" siger jeg stille og vender mig om.

"Hvornår har du en tid til lægen?" spørger han.

"På mandag" siger jeg og vender mig om.

"Jeg vil med" siger han.

"Det er klokken 9 på snkt. Thomas" siger jeg og forsætter med at gå.

Er han ombord?

Jeg kan ikke tænke klart hele weekenden. Jeg ved ikke om han vil det her eller ej, men det finder jeg nok ud af i dag.

Da jeg kommer til hospitalet er klokken 8.47.

Jeg venter udenfor, så Harry ved hvor det præcis er. Hvis han altså mente det med at han ville være med.

Der går ikke meget mere end, 3 minutter så er han kommet.

Det minder mig på en eller anden måde om da vi startede med at date, der kom han altid før tid fordi jeg fortalte jeg altid var klar før tid.

"Har du spist morgenmad?" spørger han mens vi går ind.

"Mhm" siger jeg stille og åbner døren til afdelingen.

Det er en meget uvant situation for det plejer altid at være Harry som åbner døren for mig.

Da vi kommer ind sidder der et par stykker.

De sidder alle sammen højgravide og holder deres mænd/kæreste/forlovede i hånden.

Jeg kigger over på Harry som også bare kigger akavet på mig.

Vi siger intet men går bare op og fortæller vi er kommet.

Vi sætter os på nogle stole væk fra de andre par, så det ikke er helt så akavet.

The one who got away #3Where stories live. Discover now