FriendMail | Marcus & Martinus

Hoodie og briller

19. Kapitel

I dag skal jeg til Norge. Jeg følges med Madelin hen til færgen som vil sejle os til Oslo hvor vi vil blive mødt.
Vi går bare og hyggesnakker lidt.
"Glæder du dig?" Spørger hun.
"Jaer?" Lyver jeg. Jeg vil faktisk ikke, han virkede så koldt.
"Hvad er der galt?" Spørger hun.
"Han virker bare kold" svarer jeg forvirret. Hun trækker på skuldrene og vi går mod færgen.

Lola og Lisa kommer hen imod os.
"Gør du det eller jeg?" Spørger Madelin lavt.
"Jeg skal nok gøre det" siger jeg koldt. Da de er henne ved os prøver de at sætte sig meeeen...
"Det tror jeg ikke lige!"
Siger jeg mega bitchy.
"Hvorfor? Hvorfor er du så ond?" Spørger Lola.
"Siger i? Det er sgu da jer som hele tiden mobbede mig?" Siger jeg endnu mere bitchy.
De siger ikke noget, de ser bare fucking sure ud og vender sig om og går væk.
"Godt gået!" Siger Madelin og giver High fives.

Vi ankommer til Oslo og vi stiger alle ud fra færgen. Alle undtagen MIG er glade og spændte. Den eneste gode ting er at jeg skal bo i samme hus som Madelin da hun har Martinus og jeg har Marcus.
Jeg håber at jeg vil kunne dele værelse med hende, så har jeg da noget sjovt? Det er da altid dejligt.
Så kan vi bare sidde og tale hele natten. Men jeg glæder mig faktisk til at komme med drengene i skole, jeg håber at der er nogle lækre drenge! Aha!
Mig og Madelin står sammen da vi skal hen til det samme sted, jeg glæder mig til at se Madelins reaktion når hun opdager hvem Martinus faktisk er.
"Kan du se dem?" Spørger Madelin forvirret. Jeg kigger rundt, men jeg ingen. Jeg ser ikke nogen jeg genkender andet end dem fra vores klasse.
Jeg kan bare ikke se Marcus, eller Martinus. Men jeg er faktisk stadig lidt i tvivl om hvem der hvem? Men det må de vel kende? Jeg ved bare at Martinus har en skønhedsplet og Marcus er højere og har normalt længere hår?
Pludselig ser jeg to drenge og en dame komme imod os. De har hoodier på, hætterne helt oppe, solbriller på og lange bukser selvom det er varmt. Er det? Marcus og Martinus? Hvorfor ser de sådan ud? Jeg havde troet ar de havde bedre stil? Sådan husker jeg det i hvertfald.
"Hey Madelin!" Siger en af dem. Jeg gætter på Martinus, men jeg kan jo ikke se nogen forskel mu hvor de har hætter over og solbriller?
"Hej Julia" siger en stille stemme. Sikkert, Marcus, han lyder trist, men hvorfor? Ved jeg ikke men det skal sgu nok gå?
Damen følger os hen til en bil og så sætter vi os ind.
Vi sidder bare i en akavet stilhed, ingen siger noget.
"Hvor lang tid er der for at vi er der?" Spørger jeg træt.
"Ca. 11 timer" siger damen træt.
Jeg kigger med store øjne mod Madelin, men hun sover allerede. Jeg lægger mig også til at sove, da jeg altid får det dårligt i en bil, så hellere sove...
Men det kan jeg selvfølgelig ikke?!
Jeg bliver mere og mere dårlig da jeg til sidst ikke kan mere.
"STOP!" Råber jeg. Damen stopper hurtigt. Jeg løber idag af bilen og hen i en busk hvor jeg kaster op. Der kommer en hen til mig og holder mit hår oppe, jeg kan ikke se hvem det er lige nu, da jeg er i gang med at kaste op. Verdens værste følelse!
Da jeg endelig er færdig står jeg bare lidt med hænderne på knæene og trækker vejret dybt.
Jeg kigger mod personen som holdte mit hår, guess WHO?
Marcus...

Forsættelse følger...

____________________________________

kommer der 10 kommentarer kommer der endnu et kapitel i dag ❤️Og skriv endelig hvis i vil have noget der skal med, jeg elsker at læse og svarer på jeres kommentarer😍