FriendMail | Marcus & Martinus

Farvel Marcus

7. Kapitel

Skal jeg fortælle sandheden om at jeg savner Marcus? Eller lyve? Jeg kan jo næsten ikke lyve overfor mine første veninder? Jeg tager en dyb indånding og fortæller:'

"jo, ovre i skolen har vi lige fået pennevenner, og jeg har ham her Marcus. Vi sendte to breve, og på hans fik jeg hans nummer, så nu skriver vi over beskeder. Men på de sidste par dage, har han ikke skrevet overhoved, og jeg ved at det er mærkeligt, men jeg savner ham, han gjorder så mine dage ikke var dårlige, og nu hvor vi ligesom er inde på det, jeg bliver mobbet i skolen, jeg har ingen venner eller veninder i skolen, så marcus var det enste godt i mit liv, og nu hvor han ikke svarer... Jeg savner ham virkelig, og det er min fødselsdag i morgen, og det ved han, jeg vil bare virkelig gerne have at han bare skriver et eller andet, bare så jeg ved at han ikke har glemt mig..."

forklare jeg trist. Carrie siger ikke noget, hun giver mig bare et kæmpe kram, det gør de andre piger også. Det var faktisk virkelig dejligt at få det ud af min krop. Vi bestiller pizza til aftensmad og sætter en gyser på. Vi sidder alle sammen i vores soveposer gemt helt nede i dem fordi vi er bange. Vi får alle et kæmpe chok da det ringer på døren.
"hvem åbner?" spørger Carrie bange.
"det skal jeg nok" svarer jeg langsomt. Jeg smutter ud af soveposen og går langsomt mod døren. Vi bliver alle lettede da det bare er pizzabudet. Vi betaler selvfølgelig og spiser pizza samtidig med at vi ser gyseren færdig. Da vi alle er mega bange efter filmen sætter vi friends på, den bedste serie til at grine til. Vi griner alle sammen og vi har alle undt i maven efter. Vi ender med at gå i seng kl. 03:12. Jeg ligger og kigger op i loftet. Hvad mon Marcus laver? Han sover sikkert, hvor dum kan jeg være? Men hvad har han lavet i dag? Tænkte han på mig? NEJ! Det gjorder han selvfølgelig ikke.

-Marcus' pov.-
6 timer før

Jeg sidder og kigger på min telefon. Skal jeg skrive til hende? Hvad nu hvis jeg skriver noget dumt som afslører mig? Det må bare ikke ske! Ikke efter at Martinus flippede så meget ud som han gjorder. Hvad mon hun tænker? Tænker om at jeg pludselig ikke skriver? Tænker hun på mig? Nej selvfølgelig gør hun ikke det? jeg har svigtet hende! Jeg skrev at jeg ville være der for hende, men det er jeg ikke! Jeg tager min mobil og kigger igennem alle de beskeder hun har sendt mig hver dag:

Julia
Marcus! Vil du please ikke svarer?

Julia
Jeg savner dine råd!

Julia
Fodbold er for fedt!

Julia
TAK fordi du fik mig til at spille igen!

Julia
Marcus! Vil du ikke nok svarer?

Julia
Marcus er du okay? Er du uskadt?

Julia
Marcus! Du gør mig bekymret!

Julia
Bare giv mig et lille tegn!

Julia
bare et lille tegn på at du lever

Julia
Jeg græder snart!

Julia
Det er snart min fødselsdag

Julia
Jeg ville ønske at du gad svarer!

Julia
Marcus jeg savner dig!

Julia
Selvom vi ikke har mødt hinanden? Selvom vi kun har skrevet i få dage

Julia
Så savner jeg dig!

Julia
Mere end jeg ønsker at savne dig!

Julia
please svar mig Marcus!

Julia
Jeg giver op

Julia
Jeg skal nok lade dig være...

Jeg fælder en tårer, jeg kunne virkelig godt lide at skrive med hende... Men måske er det for sent nu... Har jeg mistet hende? Jeg fortryder med det samme at jeg ikke svarede på hendes beskeder?! Jeg vil gøre det godt igen, imorgen. På hendes fødselsdag...

Julia
Farvel Marcus

____________________________________

God sommerferie og Sankt Hans alle sammen!