FriendMail | Marcus & Martinus

Som en af de første...

28. Kapitel
Maraton 3/10
-.Julias Pov.-

Da vi kommer hjem går jeg op på mit værelse / Marcus' værelse. Jeg smider mig på sengen, det har været en god, men trættende dag. Jeg har brug for at sove. Så jeg lægger mig under dynen men jeg får ikke lov til at sove fordi en hvis Marcus hiver dynen af mig.
"Hey!" siger jeg irriteret.
"Du skal ikke sove nu" siger han og smiler.
"Det kan du ikke bestemme" siger jeg og tager dynen om mig igen.
"jo, du bor i mit hus, remember?" siger han og griner. Jeg giver ham et slapt dask og rejser mig langsomt.
"Kan du så ikke bærer mig?" beder jeg træt. Han sukker men bærer mig op i brudestilling og så smutter vi ned til stuen.
Madelin sender mig et har-du-noget-du-skal-fortælle-mig?-Blik. Men jeg sender bare et nej-ikke-endnu-blik, og det opdager Martinus for han griner let. Marcus ser bare forvirret ud i ansigtet, og det synes vi andre er sjovt, så vi bryder ud i et grineflip.
"HVAD SKER DER?" spørger Marcus forvirret.

"Ikke noget" griner jeg. Marcus begynder at kilde mig. Og jeg skriger og vrider mig som en orm på gulvet.
"Ma-a-a-a-r-c-u-u-u-s! S-t-o-o-o-p!" skriger jeg.
"kun hvis du siger hvad det var" siger han og smiler.
"ALDRIG!" griner jeg. Og han bliver ved med at kilde mig.
"OKAY! Madelin sendte mig bare et blik som Martinus opdagede og forstod!" griner jeg.

Vi begynder at spørge hinanden om de mest mærkelige spørgsmål. Sådan hvis du skulle giftes med en kendt, eller om du bedst kan lide ost eller skinke?

"Julia, hvis du måtte vælge, ville du så helst date en kendt eller ikke?" spørger Madelin. Jeg vil gerne sige at jeg ville være sammen med en kendt, nemlig Marcus, men det ville være lidt umuligt?! 1) Han er kendt?! Han kan få alle?! 2) de rejser meget, der ville ikke være tid.
"Jo altså... Begge men mest ikke, hvis det var med en kendt ville der ikke være tid til at være sammen? Men... Tror jeg helst er til ikke kendte" siger jeg og kigger over mod Marcus som pludselig ser trist ud? Hvorfor?

Han trækker på skuldrene og så hiver Madelin mig ind på badeværelset og jeg når lige at sige at Martinus begynder at tale med Marcus? Hvad er det de pønser på?

"Fortæl! Hvad er der mellem dig og Marcus?" spørger Madelin og smiler.
"Ikke noget, tror jeg?" siger jeg usikkert.
"Helt sikkert! Alle, ALLE kan se at der er noget! Selv hende der Jennie Sofie?! Hvorfor tror du ellers hun gjorder så meget for at få dig til ikke at være sur på Marcus?" spørger hun og kigger på mig. Jeg tænker lidt over tingene. Jennie talte meget om at der ikke var noget imellem Marcus og hende. Måske... kan han lide mig? Det er da ikke muligt?!
Vi går ind mod stuen igen men Madelin stopper mig, vi kan høre alt hvad Marcus og Martinus siger...

-.Marcus' Pov.-

"Marcus, nu skal du fortælle mig, du kan godt lide Julia kan du ikke?" spørger Martinus.
"Jo det kan jeg? Det ved du?" siger jeg trist.
"Hvorfor så så trist?" spørger han.
"Du hørte det jo? Hun vil ikke være sammen med en kendt? Og som hun sagde, vi rejser meget, der vil måske ikke være tid?" siger jeg trist.
"Marcus! Du kan godt lide hende, og hun, jeg tror også at hun kan lide dig, så det skal nok gå! Husk at der er noget som hedder mobil og skype? Der er mange muligheder for at kunne være sammen på" siger han for at trøste mig.
"Det kan godt være, men hvis der ikke vil være tid? Jeg kan virkelig lide hende, det ved du, jeg vil bare ikke gøre hende trist eller noget på grund af at jeg ikke har tid" siger jeg trist...

-.Julias Pov.-

"Marcus, nu skal du fortælle mig, du kan godt lide Julia kan du ikke?" spørger Martinus.
"Jo det kan jeg? Det ved du?" siger Marcus trist. Kan han virkelig lide mig?
"Hvorfor så så trist?" spørger han.
"Du hørte det jo? Hun vil ikke være sammen med en kendt? Og som hun sagde, vi rejser meget, der vil måske ikke være tid?" siger Marcus trist. Nu fortryder jeg med det samme at jeg sagde det!
"Marcus! Du kan godt lide hende, og hun, jeg tror også at hun kan lide dig, så det skal nok gå! Husk at der er noget som hedder mobil og skype? Der er mange muligheder for at kunne være sammen på" siger han for at trøste ham. Og det er jo rigtigt? Man kan holde kontakten eller forholdet på mange måder?
"Det kan godt være, men hvis der ikke vil være tid? Jeg kan virkelig lide hende, det ved du, jeg vil bare ikke gøre hende trist eller noget på grund af at jeg ikke har tid" siger han trist... Jeg får tårer i øjnene, det er grunden til at jeg godt kan lide ham, han bekymre sig om mig... Som en af de første...