6. Kapitel
Jeg sidder bare på mit værelse, jeg aner ikke hvad jeg skal lave. Det er nu blevet lørdag, Marcus har ikke svaret mine beskeder i nu 4 dage, jeg er ved at miste håbet. Jeg kigger lidt rundt på mit værelse da jeg finder noget som overrasker mig. En hel tom dagbog. Jeg kan huske at jeg købte den fordi jeg var i en tid hvor alt var lort, det er det nu stadig, men ikke så meget som der, jeg prøvede næsten at begynde at cutte, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Jeg kigger igennem alle siderne, de er blanke. Jeg finder en blyant frem og begynder at skrive:
Kære Dagbog
18 Juni.
Der er 1 dag til min fødselsdag. Men det største ønske som jeg helst vil have opfyldt er at Marcus begynder at skrive til mig igen, jeg savner ham så meget, selvom vi ikke har mødt, ikke kender hinanden rigtigt, så savner jeg at "hører" hans tip om livet. Jeg savner ham... Jeg har fundet ud af, at jeg elsker fodbold. Jeg har næsten fået veninder der ovre. Skolen er stadig den samme. Madelin er stadig efter mig, stadig ingen venner i den klasse. Heller ikke i de andre for den sags skyld, bare ingen venner på skolen. Nogen gange ville jeg bare ønske at jeg kunne blive en fugl og flyve væk fra denne verden. Selvom der er lang tid endnu, er jeg bange for at Marcus måske ikke vil mødes med mig, og så vil alle drille mig med at min penneven ikke gad mig. Så bliver jeg pigen som ikke engang en penneven i et helt andet land ville tale med? Det vil jeg ikke, men jeg savner ham! Vil han ikke please bare skrive noget? Bare en lille ting på besked? Eller et rigtigt brev?! Bare et lille tegn?! PLEASE MARCUS!
Jeg lukker dagbogen og begynder at græde. Tænk at jeg græder over at en fyr ikke skriver tilbage, en fyr som jeg ikke engang har mødt, en fyr jeg ikke engang ved om er min ven? Jeg savner ham bare. Jeg tørre hurtigt mine tårer væk og skifter til løbetøj, jeg tager en løbetur, lidt væk fra alt. Jeg har ikke brug for andet end vind i håret og musik i ørene.
Jeg løber på langelinie, nede ved vandet. Der elsker jeg at løbe, der kan jeg bare være i fred. Være mig selv.
Da jeg kommer hjem er kl. 16. Jeg smutter ind på mit værelse og lægger mig på sengen. Jeg får en besked fra Carrie.
-HEY! Pyjamas party hos mig? KOMMER DU?- står der. Jeg har ikke andet at lave, og jeg har faktisk brug for Carrie lige nu.
-SELF! Hvad er det nu din adresse er?-
-Østerbrogade 3, 3 tv- står der. Jeg sender thumbs up, pakker en taske, bare med det nødvendige og tager min cykel og cykler mod hendes lejlighed. Da jeg kommer ind i hendes lejlighed sidder de andre piger fra fodboldholdet der også. Vi giver krammere og så begynder vi bare at hygge. Det ender med at vi sidder og leger S,P, eller K
"okay, Julia, S,P, eller K" spørger Carrie mig.
"s" svarer jeg sikkert. Hun tænker sig grundigt om før hun siger:
"fortæl om en dreng i dit liv, som du savner..."
____________________________________
Er jeg den eneste der er helt besat af First Kiss? Elsker den!!!😱💕❤️😱👏🏻
VOUS LISEZ
FriendMail | Marcus & Martinus
Fanfiction[COMPLETE] Kan et venskab blomstre uden at man faktisk har mødt? Kan man have et tæt forhold med en man aldrig har mødt? Kan man have følelser for nogen som man ikke har mødt? Hvad er kriterierne for et perfekt venskab? Det kan Julia Kydd ikke besva...
