FriendMail | Marcus & Martinus

Planen

20. Kapitel

"Tak Marcus" siger jeg og smiler genert.
"Skulle det være en anden gang?" Spørger han og griner.
"Helst ikke!" Siger jeg hurtigt, sætter mit hår op i en hestehale og så sætter vi os ind i bilen.
Jeg kigger hele vejen ud af vinduet for ikke at skulle kaste op igen, det ville bare være pinligt.
Vi parkere uden foran et Hvidt og rødt hus. Det er virkelig stort.
"Velkommen til familien Gunnarsen ydmyge bolig" siger Martinus med en meget Royal stemme. Både mig og Madelin kan ikke lade være med at grine. Marcus griner også.

De viser os et værelse hvor vi begge skal bo i, vi pakker lidt ud og smutter ud så vi kan være lidt alene, bare mig og Madelin.
"Hvad synes du så?" spørger jeg helt normalt.
"DET ER FORFANDEN MARCUS OG MARTINUS GUNNARSEN?!" skriger hun så højt at alle i hele Norge vil kunne høre det.
"Ja? Og?" spørger jeg bare. Jeg vidste det jo godt, så hvorfor skulle JEG flippe ud?
"Hørte du ikke hvad jeg sagde?" spørger hun forvirret. Jeg nikker. Hun stirre bare på mig. Hun skifter til noget mere normalt og det gør jeg så også. Eller, jeg skifter bare til noget mere afslappet.

Da vi kommer ud kan jeg se at Marcus og Martinus spiller bold i deres have, de har ikke hoodie eller solbriller på mere. Nu ligner de sig selv. Jeg kan se at Madelin er ved at flippe.
"Tag det roligt" siger jeg roligt. Hun tager et par dybe indåndinger og så går vi ud til drengene. Jeg tager bolden fra Martinus og skyder i målet.
"Er du klar til en lille kamp?" spørger han.
"Selvfølgelig" siger jeg.
"Okay, Mac og dig mod mig og Madelin" siger han.
"Jeg spiller ikke!" siger Madelin bestemt.
"Så kan i også få en chance" siger Martinus og griner.
"Ej, jeg tror at det er DIG der får brug for en chance" siger jeg bestemt.
"Jaer, det giver jeg hende faktisk ret i" siger Marcus bag mig.
"Har du set hende spille?" spørger Martinus.
"Jeps, det var hende vi spillede imod sidste kamp" siger han selvsikkert. Jeg blinker til Martinus og sender ham et skævt smil.
"Var det dig?! I var jo fucking gode?" spørger han overrasket.

Vi spiller mig mod drengene og det går faktisk ret godt. Madelin sidder bare og kigger ned i sin mobil.

Det ender med at jeg vinder med 3-2. Jeg griner og drengene ser "lidt" irriteret ud over at have tabt i fodbold til mig. Men det synes jeg bare er sjovt, jeg elsker at se drenge tabe til piger. Det viser bare at piger ka ligeså meget som drenge. Aha!
Da vi er færdige med fodbold er kl. 16.
"Julia! Lisa spørger om vi vil mødes med Lola og deres pennevenner, så kan Marcus og Martinus også komme?" spørger Madelin.
"Selvfølgelig!" siger jeg glad, og kigger mod drengene, de nikker også bare.

-.Marcus' Pov.-

Julia, ligner lidt sig selv, men stadig virkelig ikke. Jeg kan ikke lide at hun er ændret, jeg tør vædde på at det er på grund af Madelin, der er noget omkring hende jeg ikke kan lide. Pigerne går lidt foran os imens vi går imod Astrids hus, der skal vi mødes med Astrid, Mikkel og deres pennevenner. Jeg glæder mig til at møde deres, men jeg er også lidt nervøs over hvad der kan ske? Men det skal nok gå? Håber jeg...

Vi sidder i Astrids have, hendes penneven hedder Lisa, og Mikkels penneven eller Lola. De ligner at Lisa og Lola virkelig gerne vil være sammen med Madelin, men hun vil meget hellere være sammen med Julia, hvad er det præcis der er sket med hende? Jeg ved at noget er ændret, og jeg er ret sikker på at det har noget med Madelin at gøre, og det er ikke noget godt.

Lidt senere er jeg på vej til toilettet da jeg kan høre Julia tale med Lola og Lisa.
"Hey? Lyt lige? Vil i ikke please bare lade mig og Madelin være?! Det kan godt være at I TO var sammen med hende før? Men hey? Tiderne skifter? Nu er det mig? Og snart er det MIG som i vil være sammen med? Så smut lige? Jeg kommer nok til at tilgive jer en dag for at have mobbet mig, men det sker ikke lige foreløbig? Så smut og lad mig og Madelin være okay?" spørger hun vredt til dem. Okay! Det er sandt! Der er noget, og det dér, det lød SLET IKKE som Julia, den Julia jeg kendte, hende som jeg skrev med. Det der, er ikke en jeg kender. Da jeg kan høre Lisa og Lola komme grædende denne her vej, så smutter jeg hurtigt ind på toilettet. Da jeg kommer ud igen kan jeg hører nogle andre tale, men denne gang, er det ikke Julia, det er Madelin...

"Gik det efter planen?" spørger Madelin.
"Helt rigtigt, hun tror at hun er populær, hun tror at hun bliver dig"
"Perfekt, når jeg først får alt kontrol over hende, laver jeg hende om, det hele var bare så perfekt da hun skiftede look. Hun bliver en mini-mig, jeg skal have hende til at gøre alt hvad jeg siger. Men det er HENDE fordi, ét, hun er blevet mobbet og derfor gerne vil blive populær og ikke mobbet, to, fordi hun begyndte på makeup, ellers ville jeg selvfølgelig have valgt en anden? Hun så jo forfærdelig ud?!" siger Madelin, så højt at jeg kan høre det, men man kan sikkert ikke høre det udenfor... JEG VIDSTE DET!

Fortsættelse følger...

____________________________________

Kommer der 15 kommentarer på dette kapitel så kommer der et 3. kapitel ud i dag, ellers kommer det ud imorgen eller på tirsdag 😍