FriendMail | Marcus & Martinus

Bitchy

14. Kapitel

Jeg kan se at det er Marcus der ringer. Jeg overvejer bare at lægge på og blive her til festen, men det kan jeg ikke få mig selv til.
"Undskyld Madelin, men jeg skal lige hurtig ringe til nogen" siger jeg hurtigt og smutter udenfor.

Jeg tager hurtigt telefonen og jeg kan høre Marcus stemme.
"Hej Marcus, er der noget galt?" spørger jeg forvirret.
"Nej, jeg ville bare gerne tale med dig? Er det et dårligt tidspunkt?" spørger han.
"Faktisk, jeg var midt i en fest" siger jeg uden at tænke over at det lød fucking bitchy, ups.
"Så undskylder jeg mange gange" siger han, han lyder trist og lægger på.

Jeg smutter ind til festen, uden rigtig at tænke på Marcus, jeg smutter bare ind til Madelin igen.
"Hvem skulle du ringe til?" spørger Madelin.
"min penneven, han ville bare SÅ gerne have at jeg ringede, så jeg var bare lidt sød imod ham" Lyver jeg, det var ham der ringede til mig.
"du er en god penneven" siger hun og smiler.
"Hvordan er din penneven?" spørger jeg, jeg ved at det er Martinus, jeg vil bare gerne vide hvordan HUN synes at han er.
"Han er vel fin nok. Han har et lidt sjovt navn til gengæld, men virker sød nok?" siger hun lidt ligeglad.
"Jeg kan se at du synes at han er sød..." siger jeg og smiler.
"Jaer okay, men sig det ikke højt!" siger hun alvorligt.
"Jeg siger ikke noget" siger jeg og smiler. Hun nikker taknemligt og festen fortsætter.

Festen slutter kl. 01. Jeg er ret træt, jeg er faktisk så træt at jeg ikke kan gå... Mit hoved gør ondt og jeg har det som om jeg bare kan falde om.
Jeg er på vej til at gå ud i døren da der er nogen der tager fat i mig.
"Hey, du! Du skal ingen steder! Du sover her, jeg lader dig ikke gå nogen steder i den tilstand" siger hun og smiler. Hun hjælper mig op på hendes værelse og så lægger vi os til at sove, jeg falder i søvn, på ét sekund og så er jeg væk.

-Marcus' Pov.-

Det er ret længe siden af jeg har skrevet til Julia? Det er også ret længe at hun har skrevet? Bare der ikke er noget galt. Jeg har virkelig lyst til at bare at ringe og tale med hende...
Efter en masse tid kun brugt på at tænke på hende, kan jeg ikke undgå at ringe til hende.. Den bipper et par gange... Jeg er lige ved at lægge på da hun tager den.

"Hej Marcus, er der noget galt?" spørger hun. Burde der være noget galt siden jeg ringer? Kan jeg ikke bare ringe fordi jeg vil tale? Er der noget galt i det?

"Nej, jeg ville bare gerne tale med dig? Er det et dårligt tidspunkt?" spørger jeg lidt nervøst. Jeg håber ikke at det er et dårligt tidspunkt, jeg jeg forstyrre noget som var meget vigtigt.

"Faktisk, jeg var midt i en fest" siger hun, det lød virkelig ikke som hende, det lød, anderledes, mere, bitchy? Måske er det bare mig? Men det lød altså ikke som hende? Jeg er lidt trist over ikke at kunne tale med hende, men jeg kan jo ikke bare forlange at hun vil tale med MIG? Hun har jo stadig sit eget liv, hun har sit liv at passe. Hun skal jo ikke bare skrive eller ringe med mig dagen lang?

"Så undskylder jeg mange gange" siger jeg, jeg håber ikke at jeg lød trist. Jeg lægger på så hun kan komme tilbage til sin fest.

Forsættelse følger...