FriendMail | Marcus & Martinus

101% tilbage

22. Kapitel
-.Julias Pov.-

Jeg går ind på mit værelse og sætter mig foran et spejl, og kigger mig selv i øjnene. Jeg kigger ned af mig selv, og så rundt i mit ansigt. Det ligner slet ikke mig. Jeg har læderjakke, sorte stramme jeans med huk på knæene og helt hvid bluse? Makeup i hele fjæset, alt for meget end da? Det ser ret så cakeky ud? Jeg finder med det samme noget makeupfjerner og tager alt makeuppen af. Igen kigger jeg mig så i øjnene, nu ligner de sig selv, men der mangler nu lidt noget? Nu ser det kedeligt ud? Jeg tager bare og bukker mine øjenvipper og putter så noget mascara på, men ikke alt det andet. Jeg kigger så ned i min kuffert for at finde noget andet tøj, jeg føler mig pludselig ikke tilpas i det jeg har på nu. Da jeg ikke orker at skifte til almindeligt tøj nu, da kl. er 21. Så tager jeg bare noget nattøj på. Jeg rejser mig og kigger ned af mig selv, se, NU ligner jeg mig selv igen, Næsten, jeg plejede ikke at have mascara på, men nye ting er altid godt, bare ikke for meget ad gangen. Jeg finder min mobil og ringer til Carrie, jeg skylder hende en STOR undskyldning.

C: Carrie
J: Julia

C: Hvad vil du Julia?
J: UNDSKYLD! Undskyld at jeg har været sådan en idiot! jeg ved ikke hvad der skete med mig?
C: Det siger du ikke? Men er du Julia igen?
J: 101% Julia
C: godt! Jeg har savnet dig!
J: I lige måde, kan du tilgive mig?
C: Selvfølgelig!
J: Tak! Men vi ses i næste uge?
C: Helt sikkert!

<samtale slut>

Jeg går ud til stuen hvor Marcus, Martinus og Madelin sidder. Da jeg kommer hen til dem giver de alle tre mig et elevatorblik. Jeg er nervøs over hvad de siger, jeg føler mig nu som en helt anden person igen, hende som ikke kunne lide Madelin. Men nu for en anden grund. Hun manipulerede fandme med mig?!

"Hvad er der sket med dig?" spørger Madelin forvirret.
"jeg er bare mig selv" siger jeg selvsikkert. Jeg skal ikke lade hende vinde denne her.
"Dét er ikke dig selv? Dig selv var hende du var lige før!" siger hun vredt.
"Nej for helvede! Det var DIG! DU manipulerede med mig så jeg ville blive en MINI-DIG! Det gider jeg sgu da ikke?" siger jeg vredt.
"Nå, men så er vi da bare tilbage til vores gamle forhold. Møgunge" siger hun vredt og går ind på værelset. Det gjorder ondt at høre det igen, jeg fælder en tårer men en finger tørre den hurtigt væk igen. Jeg kigger op og det er Marcus.

Jeg giver ham et kæmpe kram og begynder at græde voldsomt.
"Undskyld! Undskyld at jeg var en idiot!" græder jeg. Han aer mig blidt på håret og smiler.
"Det er okay" siger han roligt.
"Men hvad skal jeg nu gøre? Jeg vil ikke være på værelse med Madelin! Hun vil hævne sig! Så hårdt!" græder jeg videre. Han tager sine hænder om mit hoved og kigger intenst ind i mine øjne.
"Hey, det skal jeg nok tage mig af" siger han og blinker med det andet øje.
"Tak, du er virkelig den bedste" siger jeg og smiler. Han smiler og giver tegn til Martinus, et tegn jeg ikke kan tyde, men Martinus går i hvertfald ind på mit og Madelins værelse, man kan høre ret mange af Madelins vrede skrig. Men til sidst kommer Martinus ud med mine ting i hans hænder. Han smiler.
"Flipper hun?" spørger jeg nervøst. Han nikker alvorligt.
"Hvad sagde hun egentlig da hun opdagede hvem vi var?" spørger han forvirret.
"hun flippede" griner jeg. Han giver mig mine ting og jeg ser afventende på Marcus.
"Kom med" siger han og smiler. Han tager en af mine tasker og vi går op mod hans værelse. Han lægger mine ting på hans værelse og smider sig på min seng. Jeg sætter mig ved siden af ham, men når ikke at sidde så længe før at han hiver mig ned i sengen og kilder mig.
"Ma-a-ar-c-u-u-u-s! Sto-o-o-o-p!!!" skriger jeg. Men han stopper ikke. Jeg tager så en pude og kaster den i hans hoved, det kunne han vist ikke lide fordi at jeg får den direkte tilbage i hoved. Det ender med en kæmpe stor pudekamp og at vi til sidst ligger på gulvet splattet ud af udmattelse.
"Er du Julia igen?" spørger Marcus så.

"101% tilbage!" griner jeg, og han begynder at kilde mig, og jeg vrider mig som en fisk på land fordi det kilder så meget...

Fortsættelse følger...