5. Kapitel
Okay, i dag skal jeg til fodbold igen. Det er virkelig længe siden jeg sidst har været her hvor jeg står lige nu, i hvad jeg står i, lige nu. Fodboldstøvler, beskytter, fodboldsokker, fodboldtøj. Okay, jeg løber ind på banen og ser nogen piger jeg genkender. Carrie West. En pige, som går på samme fodboldhold som mig, hende der hadet mig MINDST!
Jeg går langsomt i mod hende og smiler svagt.
"hej Carrie" siger jeg stille.
"JULIA!" siger hun glad og løber hen imod mig. Jeg bliver ret overrasket over at hun kan huske mig, og jeg bliver endnu mere overrasket da hun krammer mig. Jeg krammer lidt akavet igen, men smiler da vi trækker os. "vi har savnet dig på holdet!" siger hun og smiler.
"Virkelig?" spørger jeg overrasket.
"JADA! Du er holdets angriber! Vi har brug for dig!" siger hun. Tænk at jeg faktisk hører det her. Jeg kan ikke lade være med at smile. "De andre bliver glade!" sige rhun og lægger armen om mig. Da vi kommer hen til de andre smiler alle. Jeg bliver omringet af piger der giver mig et kram. Hvorfor har jeg troet at de alle hadede mig? Hvad er der sket? Jeg er ret sikker på at de hadede mig før?
Vi spiller og jeg får den følelse af glæde igen, en følelse jeg ikke har haft i lang tid?
"Vi ses på fredag?" spørger Carrie.
"fredag?" spørger jeg. Vi træner da ikke fredag?
"right! Det ved du ikke? Der er kommet ekstra træning om fredagen" forklarer hun. Jeg nikker forstående.
"Ses på fredag" siger jeg og blinker med det ene øje.
Da jeg cykler hjem er jeg overdrevet glad. Jeg kan ikke vente til at skrive med marcus igen!
Julia
MARCUS! MARCUS! JEG HAR FÅET VENINDER TIL FODBOLD!
Julia
DU HAVDE RET! JEG SKULLE BARE VÆRE MIG SELV!
Julia
Marcus?
Julia
Marcus? Er der noget galt?
Hvorfor svarer han ikke? Har han forladt mig? Hvad sker der? Jeg bliver lidt bekymret, er der sket ham noget? Hvad kan der ske? OKAY! Julia! Du må tage dig sammen! Der er sikkert ikke sket noget! Han har sikkert bare ikke sin mobil på sig!
-Marcus Pov.-
"Hvorfor fanden har du fortalt at du har fødselsdag der? Din PRIVATE SNAP? Dit nummer? Marcus for helvede!" siger Martinus vredt.
"sorry! jeg troede ikke at det gjorder noget? og skulle jeg have givet hende den snap som vi to brugte? Så ville hun jo vide hvem vi er?" spørger jeg forvirret.
"NEJ NEJ! Du skulle bare ikke have givet hende din snap? Eller dit nummer? Tænk hvis det kommer ud? Hvad vil der ikke ske?" spørger han irriteret.
"Tinus! Slap lige af! Jeg tror ikke at der sker noget? Og hvis der gør? Det værste der kan ske er at JEG skal skifte nummer? ikke dig?" siger jeg køligt. Martinus sukker.
"MARCUS! Du skal jo passe på hvad du skriver!" siger han irriteret, han lyder som far.
"Martinus! Slap af, tag en dyb indånding, du lyder helt som far? jeg skal nok klare det, du tænker på på Madelin eller hvad hun nu hedder" siger jeg træt og smutter ind på mit værelse. Jeg kan se at Julia har skrevet en masse. Jeg læser dem, men svarer ikke. Lige nu, har jeg bare brug for at tænke. Skulle jeg bare have sagt nej tak til pennevenner? Ville det have været nemmere? Men det er ihvertfald for sent nu, hun har mit nummer, og jeg har lovet at være der for hende, og jeg holder hvad jeg lover...
____________________________________
Frist Kiss udkommer Imorgen!!
Hvem bliver oppe til 00:00?😉🤔
ESTÁS LEYENDO
FriendMail | Marcus & Martinus
Fanfiction[COMPLETE] Kan et venskab blomstre uden at man faktisk har mødt? Kan man have et tæt forhold med en man aldrig har mødt? Kan man have følelser for nogen som man ikke har mødt? Hvad er kriterierne for et perfekt venskab? Det kan Julia Kydd ikke besva...
