FriendMail | Marcus & Martinus

Marcus UDEN efternavn

Og der står...

10. Kapitel

MARCUS FREAKING GUNNARSEN! Lige i dette øjeblik, er han ikke MARCUS FREAKING GUNNARSEN. Han er Marcus uden efternavn. IKKE den Marcus fra Marcus & Martinus. HAN ER den Marcus som faktisk bekymrede sig om mig, den Marcus der giver mig råd til livet, ham der fik mig til at spille fodbold igen, den Marcus jeg har skrevet sammen med over sms? Den Marcus der tog til Danmark for at aflevere et brev til mig på min fødselsdag. MARCUS UDEN EFTERNAVN!

Jeg løber hen til ham og giver ham et kæmpe kram, jeg er fucking ligeglad med at vi ikke har kendt hinanden i særlig lang tid, det føles som forevigt.

"Undskyld, Undskyld, Undskyld" siger han da jeg krammer ham. Han bliver ved med at undskylde, det ender med at jeg bliver nød til at lægge en finger oven på hans læber og sige "shh" for at få ham til at tie stille.
"Marcus, det okay, du havde jo en grund" siger jeg og smiler.
"men det er jo stadig -" jeg afbryder
"NEJ! Marcus, så stopper du lige! Det er okay! Du har sagt undskyld, du er tilgivet" siger jeg. Han omfavner mig igen, og det føles fantastisk!
"Men husk! Du kan stille mig enhvert spørgsmål og jeg skal svarer ærligt på det" husker han mig på.
"Jeg kommer til at tage dig på ordet en dag, husk lige det" siger jeg og smiler kækt. Jeg griner da han begynder at kilde mig, jeg kan ikke lade være. Og han har faktisk ret, han opføre sig helt normalt. Jeg skider på om han er kendt, lige nu, og for altid, når jeg kender ham, er han Marcus UDEN efternavn. Intet Gunnarsen.

Resten af min fødselsdag gik godt. Vi spiste kage, for mig, var det anden gang i dag. Vi hygger, der bliver sunget fødselsdagssang, både norsk og dansk. Den eneste der kan synge ved bordet er Marcus, og jeg ville lyve så min næste gik helt ud til saturn hvis jeg sagde at Marcus ikke sang fantastisk. Jeg vidste godt at de ikke sang dårligt, men jeg havde aldrig troet at han ville synge SÅ godt?
Marcus får selvfølgelig lov til at overnatte. Han skal med et fly imorgen, og så følger jeg ham selvfølgelig hen til flyet. Men nu ved jeg, at vi vil skrive, hver dag, og der går måske lidt tid før vi mister kontakten... Men det håber jeg selvfølgelig ikke at sker?

Da det er tid til at gå i seng, finder min mor en madras og lægger den på mit gulv. Jeg skifter til noget behageligt Calvin Klein nattøj og lægger mig op i sengen. Marcus kommer ind også kun iført nattøj. I hans tilfælde, kun boxershorts. Og jeg ville også lyve hvis jeg sagde at hans mave ikke var virkelig pæn!? Hvordan er det overhoved muligt det der?!?!?

"godnat Marcus" siger jeg søvnigt.
"godnat Julia" siger han også med en søvnig stemme. Han lægger sig til at sove, men jeg ligger bare og kigger på at hans ryg udvider sig og trækker sig sammen igen. Det gør mig rolig. Jeg ligger og kigger på ham indtil at mine øjne bliver så tunge at jeg ikke kan holde dem åbne mere...
Lige nu glæder jeg mig så meget til efter sommerferien, så jeg kan mødes med Marcus igen, selvfølgelig skal jeg være glad for at han er her lige nu, i dag, men jeg kan ikke lade være med at være trist over at han skal afsted igen for inden 24 timer...
Marcus UDEN efternavn...

Forsættelse følger...