Ekstra kapitel fordi vi er noget 10k læsere, for at den et #5 i FF og den er noget 700 votes! Omg!
Tusind tak!
40. Kapitel
-.Marcus' Pov.-
Kære min Marcus.
Jeg er så ked af at skulle gøre det på denne her måde, over et brev, men jeg kan ikke gøre det ansigt til ansigt.
Mit liv siden jeg kom tilbage har været... et mareridt!
Jeg får hate af alle. Fra skolen og end da dem jeg ikke kender... Jeg er så ked af at det også er gået ud over jer! Det skulle det jo ikke! Og derfor vil jeg gøre det nemmere for dig, jer begge to.
Marcus, tænk på at jeg gør det her, fordi at jeg elsker dig og vil ikke have at du skal have hate, du skal være glad og ikke tænke på mig. Jeg vil helst have at du glemmer mig, så jeg ikke vil være i dine tanker, så du ikke tænker på mig eller hvordan jeg har det. Du må ikke bekymre dig... Jeg håber at du vil respektere det og ikke kontakte mig. Husk at jeg gør det her for din skyld, og ikke for min. Jeg elsker dig virkelig, jeg ved ikke om du elsker mig, men det er ligemeget. Jeg synes at vi skal slå op, selvom vi ikke har været sammen i lang tid. Jeg kan bare ikke lide at i får hate, og det vil måske også gøre min dag bedre at have slået op. Som sagt får jeg jo hate hver dag, og jeg kan bare ikke tage det mere. Jeg har skulle gå hjem fra skole tidligt næsten hver eneste dag på grund af hate. Husk at det ikke er på grund af dig at det her sker, nej, det er kun mig. Jeg vil bare ikke være i vejen for din karriere, og måske... Er jeg faktisk bare en forhindring. Du skal altid vide og huske at jeg elsker dig, og vil altid elske dig, det vil aldrig stoppe og jeg håber at du vil kunne tilgive mig for det her, også selvom at det vil ske over et brev...
Kærlig Hilsen:
Julia Kydd, pigen hvis hjerte du altid vil have...
Jeg sidder bare og kigger på hendes håndskrift og det hun har skrevet. Jeg smider papiret væk og mine tårer får frit spil. Nu kan det hele altså være ligemeget! Min karriere! Mine venner! Min mobil?! Alt! Julia... FUCK! Hvorfor skulle det her også ske?! JEG VIDSTE BARE AT NOGET LIGNENDE, DET VILLE KUNNE SKE! Men jeg havde aldrig troet at det her ville ske?! At hun ville slå op over et brev, og fordi at hun ikke kunne lide at VI fik hate! Hvad med hende selv! Jeg smider mig på min seng og græder ned i min pude... Jeg savner hende virkelig allerede. Jeg finder min mobil frem og begynder at skrive, jeg ved at hun skrev at jeg ikke skulle kontakte hende, men jeg, jeg kan ikke bare lade hende gå!
Marcus
Julia! Det kan du ikke mene!
Marcus
Jeg savner dig! Jeg elsker dig!
Marcus
Du skal ikke tænke på hate!
Marcus
De er bare JALOUX!
Marcus
De vil have hvad du har!
Julia
Er du virkelig så egoistisk at du tror at de er jaloux fordi at jeg var sammen med dig? Er du virkelig så egoistisk?! Det troede jeg ikke!
Marcus
Julia! Forstå! Jeg elsker dig! Jeg vil kun have dig!
Marcus
Julia! Please du må ikke gøre det her!
Julia
Farvel Marcus, for evigt
Jeg prøver at sende endnu en besked men den går ikke igennem. Har hun virkelig blokeret mig. Jeg græder ned i puden... Jeg kan ikke klare det! Jeg har mistet det vigtigeste i mit liv! Hvorfor?!
"skat hvad sker der?" spørger min mor til aftensmaden.
"Ikke noget" siger jeg vredt.
"Skat, jeg kan se at der er noget, du har ikke engang rørt din taco" siger hun bekymret.
"Bare bland dig uden om!" siger jeg vredt og går op på værelset. Jeg har ikke lyst til noget som helst andet end at få Julia tilbage, jeg vil virkelig gøre alt!
Jeg finder en blyant og skriver et brev:
Kære Min Julia
Jeg fatter ikke hvorfor du har sat mig i denne pinsel... Julia, jeg savner dig, og jeg forstår godt at du ikke kan lide hate, det kan ingen, men det skal ikke komme imellem os, og jeg er vant til det, det har jeg været siden... Mig og Martinus begyndte at lave musik. Jeg savner dig så forfærdelig meget og vil du ikke please give os endnu en chance?
Jeg skriver ikke mere, jeg sender det bare...
6 dage senere...
Jeg har sendt Julia et brev hver dag, men nu. Der føler jeg mig knust, alle mine breve er blevet sendt tilbage. De er ikke engang blevet åbnet...
Martinus kommer ind på mit værelse og sætter sig ved siden af mig.
"Marcus, hvad er det der plager dig? Fansene er begyndt at lægge mærke til at du er trist" siger han.
"Jeg er så pisse ligeglad med vores fans lige nu" siger jeg vredt og smider en pude på gulvet.
"Marcus, er det Julia" spørger han. Jeg nikker...
"Jeg ved hvordan du får hende tilbage" siger han stille. Jeg kigger op og venter på hvad han vil sige...
CZYTASZ
FriendMail | Marcus & Martinus
Fanfiction[COMPLETE] Kan et venskab blomstre uden at man faktisk har mødt? Kan man have et tæt forhold med en man aldrig har mødt? Kan man have følelser for nogen som man ikke har mødt? Hvad er kriterierne for et perfekt venskab? Det kan Julia Kydd ikke besva...
