[COMPLETE]
Kan et venskab blomstre uden at man faktisk har mødt? Kan man have et tæt forhold med en man aldrig har mødt? Kan man have følelser for nogen som man ikke har mødt? Hvad er kriterierne for et perfekt venskab? Det kan Julia Kydd ikke besva...
Jeg vågner næste morgen tidligt. Kl. 05 fordi at vækkeuret ringer. Jeg kigger ned på Marcus som stadig sover sødt som en hundehvalp. Tænk at jeg faktisk er venner med Marcus? Men jeg ser ham ikke som kendt? Jeg ser ham som ham jeg skrev med. En sød dreng som jeg var så ledig at blive valgt til penneven. Han vågner langsomt og jeg puffer lidt til ham. "Godmorgen sovetryne" siger jeg og smiler. "Godmorgen" siger han med et træt morgenstemme. Vi tager tøj på og så skynder vi os ud af døren, jeg skal jo følge Marcus til lufthavnen, hans fly får kl. 7:30! Vi tager toget ud til lufthavnen og jeg er lidt trist på hele vejen, men Marcus er god til at holde mig glad, sådan da? "Marcus, jeg kommer virkelig til st savne dig!" Græder jeg. Da vi står ved gaten. "Kommer også til at savne dig, men husk at skrive" siger han trist. "Det vil jeg!" Siger jeg og smiler. Vi krammer farvel og så tager jeg hen til min frisør. Jeg vil nemlig virkelig gerne have det farvet i stedet for den kedelige blonde farve... Jeg fortæller hvad jeg vil have, og jeg bliver ret glad for resultatet. Jeg fletter en frisure jeg ikke rigtig kan forklarer, men i får et billede:
Oops! Bu görüntü içerik kurallarımıza uymuyor. Yayımlamaya devam etmek için görüntüyü kaldırmayı ya da başka bir görüntü yüklemeyi deneyin.
Sådan ser mit hår ud nu, jeg ELSKER det! Det er lige som jeg ville have det. Da jeg er færdig smutter jeg i skole. Jeg bliver nød til det, der er snart sommerferie, jeg må lige holde den sidste tid ud.
Da jeg kommer ind i klassen stirre alle på mit hår. Men jeg ignorere det bare og sætter mig på min plads. Timen, går faktisk fint nok, alle stirre hele tiden på mit hår, men jeg er ligeglad. Jeg sidder og tegner lidt i mit hæfte, det gør jeg altid indtil at Madelin selvfølgelig kommer.
"Hvad vil du?" spørger jeg hende. "Nåååw, kan hun faktisk tale?" spørger Madelin mega Bitchy. NU ER DET FANDME NOK! JEG KAN IKKE TAGE DET! Jeg gider ikke være hende der pigen som alle driller mere! "MADELIN! Nu holder du fandme kæft! jeg er SÅ træt af dig og dine fucking ledsagere? Har i ikke andet at tage jer til end at irritere mig?" spørger jeg vredt. Hun siger ikke noget. "aaw, hun KAN faktisk tale" siger hun, og sætter en finger på min mund. "men gør det ikke, mine øre er sarte" siger hun og går. Jeg er lyst til at slå hende! Lige i hendes fjæs. Men jeg kontrollere mig og sætter mig bare ned. Igen kigger alle på mig, men denne gang, ikke på grund af mit hår. "Hvad er der? Troede i heller ikke at jeg kunne tale?" spørger jeg vredt til klassen. De kigger med det samme væk. Da skolen er færdig er det første jeg gør at skrive til Marcus.
Julia OMG! Jeg sagde fra til MADELIN! Det føltes fantastisk!
Marcus GODT GÅET! Hvordan var din dag ellers?
Julia God! Jeg har farvet mit hår?
Marcus Hvilken farve?
Julia Grå, sort hvid agtig? Lidt svært at forklare, du får et billede
Jeg sender ham hurtigt et billede. Men han svarer ikke?
Julia Kan du lide det?
Der går lidt tid før han svarer:
Marcus Det er anderledes
Julia Ja, det er lige det jeg elsker
Marcus Det er flot
Jeg tror ikke at han mener det, og jeg vil gerne have at han skal vide, at han kan sige sin rigtige mening om det, ikke bare hvad der gør mig glad.
Julia Marcus... Sig din ærlige mening, jeg bliver ikke ked af det.
Marcus Jeg kan godt lide det, det kan jeg, men jeg kunne også godt lide dit hår normalt...
Julia Okay, men jeg kan jo altid bare lade mit hår vokse, og så kommer den rigtige farve igen?
Marcus Julia, det er dig der skal være glad for dit hår, ikke mig, hav det som du kan lide det, så går alt sammen. Jeg er glad så længe du er glad.
Julia Men Marcus, kan du godt lide det?
Marcus Ja, det kan jeg godt. Selvfølgelig, enhver farve hår ville klæde dig
Julia Aaww... Tak, men er du kommet hjem?
Marcus yup, jeg sidder bare på mit værelse, Martinus er stadig i skole, AHA!
Julia Hvordan går det med hans penneven?
Marcus Idk, skal jeg spørge?
Julia Your choise
Marcus Så spørger jeg!
Jeg sidder på mit værelse og ser lidt Netflix da der er nogen der banker på mit vindue. Jeg ruller gardinet op og ser hvem det er, men der hænger ikke andet end et brev. Jeg åbner selvfølgelig vinduet og tager brevet.
Pas på hvor tæt du bliver med Marcus, ellers bliver det værst for dig selv
Jeg kigger længe på brevet, det er ikke en skrift jeg genkender. Jeg krøller brevet sammen og smider det ud, det er sikkert ikke noget... Men jeg bliver ret nervøs og mærker kuldegysninger ned af ryggen...
