FriendMail | Marcus & Martinus

skolekoncert pt. 2

43. Kapitel

Julia kommer ind i salen og jeg kan ikke lade være med at smile. Jeg får øjenkontakt hende, men jeg slipper ikke hendes øjne. Og hun slipper heller ikke mine. Jeg synger til hende, og kun til hende... Hun får tårer i øjnene og smiler stort...

-.Julias Pov.-

Jeg sidder bare udenfor og mine tanker flyver rundt. Alle mine tanker om Marcus, alle de tanker jeg har haft om ham, og der kommer også nye. Jeg vælger at gå ind i salen igen fordi at jeg alligevel ikke gå glip af hele koncerten, det begynder at blive koldt, det er trods alt også snart vinter? Men vi er i efteråret, og jeg vil ikke lade Simon være alene. Jeg kommer ind i gymnastiksalen og de er igang med at synge First kiss, det gør mig lidt trist fordi jeg ved at den sang, var til mig... Jeg får øjenkontakt med Marcus, og jeg kan bare ikke slippe hans øjne, og han kan ikke slippe mine. Han synger som aldrig før, og jeg føler at han synger til mig, og kun til mig. Jeg får tårer i øjnene og kan ikke lade være med at smile. Hans øjne har fortryllet mig, selvom jeg ikke vil have det. Han har altid haft den kraft at kunne fortrylle mig, og det hader jeg at han stadig kan...

jeg kommer i tanke om hvor meget jeg egentlig har savnet ham. Jeg går imellem alle menneskerne og går helt op, tæt, helt forrest og lige foran scenen og kigger op mod Marcus. Han har også tårer i øjnene og han smiler som aldrig før. Jeg kan mærke at en masse mennesker stirre på mig, men jeg er ligeglad, jeg er helt ligeglad med hvad folk tænker om mig, eller om Marcus for den sags skyld. Jeg er ligeglad med Hate, selvom at jeg ikke var før, så har jeg lært at bare ignorere det, men det er svært. Og... Jeg skal nok regne med at få meget mere, det vil nok aldrig slutte, de vil altid finde en måde at hate på mig, og det er jeg okay med...

Da sangen slutter har jeg tårer ned af begge mine kinder, og jeg lader dem bare løbe, jeg kan ikke fjerne mine øjne fra Marcus. Marcus rækker mig en hånd og jeg tager hjerteligt imod den. Jeg kommer med op på scenen og Marcus holder min hånd. Han begynder at synge sætninger fra sangen...
"You are my first kiss. Never knew it could feel like this. I think I'm in love" synger han først, og jeg smiler, jeg kan ikke tale, jeg er mundlam, men på en god måde.
"And I've been known to put my worst right out. But you make me go silent now. What can I say?" synger han så. Jeg kan virkelig ikke lade være med at smile og jeg har den følelse som om at jeg aldrig vil slippe hans hånd.
"Julia, undskyld for alt den hate jeg har givet dig, undskyld for ikke at være perfekt, men jeg kan ikke undskylde for, at have mødt dig, og ikke gjordt som min far sagde og cutte kontakten med dig. Du er virkelig det vigtigeste i mit liv, og jeg har virkelig savnet dig. Jeg vil have dig i mit liv, og jeg vil aldrig lade dig gå igen. Jeg fortryder så inderligt at lade dig gå den første gang, og jeg vil aldrig lave den fejl igen. Du er den type pige, der har alt, hvad jeg leder efter. Jeg kan godt lide dine nye Yeezys, jeg elsker din stil, pige, du er smuk. Ja, måden du går på,og hvordan du snakker, du er utroligt. Og jeg kan lide det, lide det, jeg kan lide det, lide det..."

Jeg har endnu flere tårer i øjnene nu, jeg kan sagtens regne ud at det er teksten fra deres sang 'like it like it' og jeg synes at det er så fantastisk!

"Så Julia, nu vil jeg spørge dig om noget, og jeg håber virkelig, at du vil svarer hvad jeg håber på. Jeg kan bare ikke klare, ikke at have dig i mit liv, det ville bare kunne ødelægge mig. Jeg har grædt så meget, og det var på grund af dig. På grund af at du slog op for at jeg og Martinus ikke fik hate. Du var ulykkelig bare for at gøre at Martinus og jeg var okay, det er virkelig noget af det jeg elsker ved dig, du sætter dem du elsker før dig selv, og du er bare helt speciel, og jeg elsker dig af hele mit hjerte..." siger han. Vil han sige det jeg tror han vil sige?

"Julia, Kydd. Vil du være mine kæreste?"
______________________________________________

Næsten færdig...