FriendMail | Marcus & Martinus

Hvad laver du her?

25. Kapitel
-.Julias Pov.-

Jeg kan se at Madelin bliver bedre "venner" med Martinus. Men jeg... det er stadig intet spændende i mit liv. Men jeg ville lyve for groft hvis jeg sagde at jeg ikke kunne lide Marcus bare en lille smule, han er bare SÅ fantastisk? Men tænk lige på, at han er en superstjerne? Han kan jo bogstaveligtalt få enhver pige i hele verdenen?
Jeg sidder lige nu på mit værelse / Marcus' værelse. Jep! Sover stadig der, Madelin, gæt hvor hun sover? Jeps! Hun sover inde hos Martinus, de er virkelig søde sammen!
Jeg sidder bare og kigger ud af vinduet. Vi skal i skole i dag.
"Kommer du ned?" Spørger Marcus som stikker hoved frem i døren.
"Ja to sek." Siger jeg trist. Jeg håber ikke at han lagde mærke til det.
"Hvad er det der sker? Du har været så trist i går? Og også i dag?" Spørger han og sætter at ned. Skal jeg sige hvad jeg føler? Eller skal jeg lyve?
"Marcus, det er ikke noget. Ikke tænk på mig, jeg har det fint" lyver jeg. Han skal ikke vide hvordan jeg har det omkring ham.
"Julia, jeg kan se der er noget, men hvis du ikke vil sige det, så respektere jeg det!" Siger han og giver mig et kram. Et sus flyver igennem min krop men det forsvinder hurtigt igen da han trækker sig.
"Skal vi gå ned Til De andre?" Spørger han. Jeg nikker stille og følger med.
"Så kom du endelig!" Griner Madelin. Hun sidder i sofaen sammen med Martinus, selvfølgelig. De er sammen hele tiden! Jeg er glad på Madelins vegne, selvfølgelig et jeg det, men jeg savner at have hende ved min side, det kan måske lyde egoistisk men så må jeg være det?

Vi går mod skolen men jeg er SÅÅÅÅÅ træt st jeg ikke orker. Så det ender jeg at jeg hopper op på Marcus' ryg. Men han var vist ikke helt forberedt så han mister lige balancen og er tæt på at falde, men han falder ikke.
"Er der en som er lidt doven idag?" Griner han.
"Kom nuuuu!" Beder jeg. Han smiler og så går vi / han går med mig på ryggen mod skolen.

-.Marcus' Pov.-

Vi ankommer til skolen og så går vi op i klassen. Det er lidt en udfordring at gå op ad trapper med en på ryggen, men jeg klarer det.
Jeg sætter hende ned i klassen og hun begynder med det samme at tale med nogen piger. Jeg skimter en person ude på gangen som jeg genkender med det samme.
Jeg løber hurtigt ud af klassen og ud til hende.
"Jennie? Hvad laver du dog her?" Spørger jeg overrasket.
"2 grunde. Jeres lærer har bedt mig om at komme. Og jeg ville overraske jer!" Griner hun.
Jeg giver hende et kæmpe kram og svinger hende rundt.
"Lad os så gå ind i klassen!" Siger jeg og hun nikker. Nogle af pigerne begynder at skrige med det samme da vi kommer ind.
Julia sidder bare og kigger lidt ned i bordet, jeg vil så gerne vide hvad det er som irritere hende? Men hun vil bare ikke sige det?
Jennie siger hej til en masse af pigerne og sætter sig ved siden af mig da Timen begynder.
Jeg kan mærke en masse øjne på os men jeg ignorere det bare. Jeg kigger ned til Julia som sidder bagerst i klassen sammen med en pige som hedder Nora. Hun siger ikke så meget, ikke til nogen.
"Hvem er det så der er Julia som du har fortalt så meget om?" Hvisker Jennie til mig. Jeg giver tegn mod Julia. Hun nikker.
"Hvorfor ser hun så trist ud?" Hvisker hun så.
"Ingen idé, hun vil ikke fortælle det?" Hvisker jeg tilbage.
"Måske kan jeg hjælpe, pige til pige" hvisker hun med et smil.
"Det ville være virkelig dejligt! Tak!"
Siger jeg glad, måske lidt for højt.
"Er det noget som du vi dele til hele klassen?" Spørger vores lærer.
"Nej, undskyld" siger jeg hurtigt og timen fortsætter...

______________________________________________

I får lige et ekstra kapitel i dag