Jeasoul M.G

Kapitel 18

Væk del 2

Marcus's synsvinkel

Jeg åbner stille øjnene. " godmorgen smukke " siger jeg sødt men der er ingen der svare jeg vender mig om og ser ingen, jeg er den eneste der er inde på værelset. Jeg rejser mig og tager tøj på. jeg går ned af trapperne " EMELI" råber jeg men der er ingen der svarer. Jeg ringer hurtigt til hende. Jeg høre hendes telefon ringe oppe fra værelset" haha fik dig" siger jeg til mig selv jeg går op ad trapperne igen og åbner døren til værelset hendes telefon ligger på nat bordet og ringer. F*** hvor er hun henne. Jeg kigger hele huset igennem og ude i have, ja selv nede i kælderen. Jeg går i panik. Jeg ringer til Martinus imens jeg går frem og tilbage i gangen. " hvorfor ringer du så tideligt Marcus" siger martinus træt " VED DU HVOR EMELI ER" næsten råber jeg ind i telefonen. " øm nej hvorfor skulle jeg vide det" jeg siger ikke noget men ligger på. jeg sætter mig ned på gulvet. Der falder en tåre ned af min kind, " Marcus lad vær med at græd hun er sikkert bare nede og handle " siger jeg til mig selv for at berolige mig selv. ÅH nej hvad hvis jeg ikke når at sige farvel inden jeg skal på tourné, jeg ikke engang sagt jeg skal på tourné. ÅH nej vi skal flyve i aften hvad skal jeg dog sige til hende. Jeg kan mærke vreden boble inde i mig. Hvorfor har hun ikke skrevet en seddel eller noget.

20 minutter efter

Hoved døren går op og Emeli kommer ind. jeg for tåre i øjnene. " HVOR FANDEN HAR DU VÆRET" råber jeg. " ude og løbe rolig nu "siger hun stille. Har hun været ude og løbe imens jeg har gået rundt og panik-et over jeg ikke kunne finde hende. Jeg kan mærke jeg ikke kan holde vreden inde længer " JEG MAGTER DIG IKKE " råber jeg og går lige forbi hende og ud af døren. da jeg kommer hjem løber jeg alt hvad jeg kan op ad trapperne og ind på værelset og smider mig i sengen.

Emeli's synsvinkel

Hvad går der af ham for tiden. Han er hele tiden så pisse sur, jeg var jo bare ude og løbe. Jeg går oven på og ligger mig i sengen. Efter lidt tid hvor jeg har lagt og tænkt tager jeg min telefon og tjekker min snapchat. jeg overvejer og skrive til Marcus men nej han kan sku tage sig sammen og skrive til. jeg går ned i stuen og ser vider indtil det begynder at blive mørkt. Jeg går oven på og går over til terrasse døren og kigger over til Marcus. Men der er mørkt. Jeg sender en snap " Marcus kan vi ikke lige snakke" han ånder den ikke. Hvis han vil have det på den måde så kan jeg da også bare ignorer ham.

*næste dag*

Jeg vågner og har det beder jeg vælger og tage iskole. Da jeg kommer over i skolen sætter jeg mig bare på min plads. Alexkommer over og sætter sig ved siden af mig "nå hvordan går det så Em" spørger han sødt " ja... det kunne have haft gået beder" " hvad mener du" siger hanforvirret " ik noget har det bare lidtdårligt... ik andet" lyver jeg. Han nikker og læren kommer ind ogundervisningen går i gang. Marcus OG Martinus er ikke kommet. Gad vide omMarcus stadig er