Jeasoul M.G

Kapitel 20

koncerten

Jeg går over mod den døren ved siden af scenen. Der står to sikkerhedsvagter de stirrer mega meget da jeg går over mod dem, det er ret uhyggeligt. jeg rækker hånden frem af ren høflighed" Emeli Stovgård " den ene af mændene tager imod hånden" Isak... følg med mig" siger han og åbner døren jeg bliver føret med bag scenen og ind i et rum hvor der er et sminkebord med 2 stole og en sofa. " han kommer lige om lidt så bare find dig til rette " siger Isak og går ud af døren. der bliver helt stille, der bliver så stille at jeg kan høre mit eget hjerterytme. Men pludselig kan man også høre fodtrin og døren bliver åbnet. Det er Marcus. " Marcus hvad sker der" spørger jeg nervøst " ved du helt seriøst ikke hvem jeg er" " jov du er Marcus Gunnarsen, du har en tvillinge bror der hedder Martinus Gunnarsen , en mor der hedder Anne Gunnarsen, en far der hedder Erik Gunnarsen, en lillesøster som hedder Emma Gunnarsen og en kæreste som hedder Emeli Stovgård... er der mere jeg skal vide" siger jeg nervøst" øm altså... jeg er kendt... jeg skal ikke se koncerten i dag, det er Martinus og jeg der skal spille koncerten, jeg troede faktisk du vidste det... altså at vi var kendte. Jeg troede du jokkede, for vis jeg vidste at du ikke vidste det havde jeg sagt det til dig inden vi blev kærester "siger han nervøst. I tror nok at jeg vil flippe ud over han ikke have sagt det noget før, men nej sådan en kæreste vil jeg ikke være. Jeg går hurtigt over til ham og kyser ham. I starten er han ret forvirret men lidt efter kyser han med. Lidt efter trækker vi os og krammer, " jeg elsker dig smukke " hvisker han i mit øre " og jeg elsker dig putte " hvisker jeg tilbage. Vi trækker os fra krammet og står bare og stirrer lidt indtil jeg bryder øjn kontakten " OMG så jeg er kærester med en kendt... så kan jeg sikkert få mange følger på instergram" siger jeg med et kækt smil på læben. Han kigger drilsk på mig og kommer tætter og tætter på " Marcus nej gå din vej... nej vil du ikke nok lade vær plz" siger jeg undskyldende men det er forsendt han er allerede begyndt at kile mig jeg ligger og skriger på gulvet da døren går op og Martinus kommer løbene ind " Marcus hvor fanden har du været vi skal på nu" siger Martinus hurtigt og løber ud igen, men inden han løber ud drejer han hovedet og giver mig de vildeste dræber øjne man nogen sinde kunne forstille sig. Gad vide hvad jeg nu har gjort ham. Marcus hjælper mig hurtigt op fra gulvet og giver mig et kys og trækker mig med over til back-stage. Han kysser mig hurtigt en sidste gang og løber ind på scenen. " hej... Emeli ikke også" siger en mand bag mig. Jeg vender mig om og han rækker hånden. " kjeld- Erik jeg er deres far " " når... hej" siger jeg sødt tilbage. Vi står og ser dem synge, de synger faktisk rigtig godt. Da de er færdige løber de ned af scenen. En svedig Marcus kommer hen og bære mig op og svinger mig rundt. " du sang okay... ik' så godt som mig men det var okay" siger jeg drilsk. han kigger på mig fornærmet og vender sig rundt og går. Jeg flækker af grin, og ligger og vrider mig på gulvet. Da jeg er færdig med at grine går jeg over til de andre igen. Jeg ligger mine arme over Marcus og Martinus's skuldre. Martinus kigger surt på mig og skubber min arm ned. jeg sætter mig hen på en stol og kigger ned på mine lår. Jeg mærker en hånd på min ryg " hvad er der galt smukke" siger en sød stemme. " Martinus er bare rigtig sur på mig..." min stemme knækker" og jeg ved ikke hvorfor" hulker jeg ned i mine hænder. Han trækker mig ind i et kram. Jeg græder ned i hans skulder." skal jeg tage en snak med ham" spørger han stille ned i mit øre." nej du gør det bare være. Hvad nu hvis han også begynder at være sur på dig begrund af mig. Det gider jeg slet ikke at have" hulker jeg.