Jeasoul M.G

Kapitel 31

Emeli's synsvinkel

Det er nu 3 måneder og 2 uger siden jeg ankom til Norge. Det har været de bedste 3 måneder i hel mit liv. Mig og Marcus er stadig kærester, men vi havde nogle problemer med Martinus, for han har også følelser for Macaus, men Marcus har gjort det klart over for Martinus at han ikke har følelser for ham, for de kom op i en stor diskussion, og Marcus sov over ved min i 1 uge bga det. Men altså lad os nu lige komme til sagen. Jeg har været væk i 3 uger bga jeg har været på ferie på Hawaii... men lige nu sidder jeg i flyet på vej hjem der fra. Jeg har aftalt med Marcus at jeg skulle møde ham i luft havnen, men han ændrede planer fordi han åbenbart havde en overraskelse til mig.

*spring flyve turen over*

Jeg er lige nu på vej over til bilen. Jeg glæder mig sygt meget til at se ham igen, kramme ham igen, men vigtigst af alt kysse ham igen. men jeg tror ikke jeg fik sagt at klokken er 2 om natten så det er faktisk rigtig sødt af ham og stå op så han kan tage imod mig.vi køre op ad garagen og jeg kigger over mod Gunnarsen huset. Men jeg ser noget jeg ikke skulle have sæt marcus står og kysser med en anden pige... hele min verden bryder sammen. Jeg smider min taske og løber lige direkte over og river pigen væk. " hvad fanden har du gang i " skriger jeg lig ind i hovedet rynker øjenbrynene og kigger skifte hvis på mig og hende den anden pige. Han åbner munden men der kommer ingen ord ud." i ligner fuldstændigt hinanden" for han måbet ud. Jeg drejer hovedet og kigger på hende den anden. Han har ret. Hun har blond hår med svage bølger ligesom mig. hun har brune øjne og er ret tynd også lige som mig. Jeg tager hænderne op til munden og gisper. " det kan ikke passe..." siger jeg og for tåre i øjnene. Jeg kan se hun også får tåre i øjnene. Jeg tænker mig slet ikke om men trækker hende bare ind i et tæt kram. " det kan ikke passe er det virkelig dig Emma" hulker jeg ned i hendes skulder. Hun nikker og trækker sig fra krammet. Marcus står bare med åben mund og stirre ud i luften. Jeg skyder mig hen til ham og trækker ham ind i et kys, der går lidt tid før han reager og kysser med. Vi står sådan lidt. Vi trækker os da vi hører en diskret hosten bag os. Jeg vender mig rundt. " men hvordan kan det værre dig... jeg troede du var død" siger Emma og får tåre i øjnende. Jeg tror heler vi må snakke med mor og far om det " hun kigger hurtigt op og hendes øjne bliver lige så store som te kopper. " er de her også " råber hun " ja vi bor lige der over" siger jeg og peger. Jeg kysser hurtigt Marcus godnat da han begynder og se meget træt ud, og så løber mig og Emma over til mig. Jeg tror faktisk ikke jeg når og reager på at jeg lige har fundet ud af at min døde søster ikke er død. Da vi åbner hoved døren kan jeg høre mor og far snakke inde fra stuen. Jeg lister der ind sammen med Emma. " mor... far" de kigger hurtigt tilbage og stivner. De begge får tåre i øjnende og spurter op fra sofaen og svinger armene om Emma og jeg. Vi står lidt tid bare og græder. " hvordan... hvem... hvorhenne..." kommer de med nogle gange men færdiggøre aldrig sætningerne. Hvis i undre jer over Marcus, så er jeg overhovet ikke sur på ham. Det er faktisk ham der burde være sur på mig da jeg ikke har fortalt ham noget som helst om hende. Så det er teknisk set ikke hans skyld.