Jeasoul M.G

Kapitel 22

Hvorfor mig

Emeli's synsvinkel

"Emeli jeg vil gerne lige snakke med dig... du kan bare gå ind" skriver Martinus. Endelig det kan være han gider at fortælle vad der går af ham. " okay kommer og 20 minutter "skriver jeg hurtigt igen. Jeg åbner langsomt døren til deres værelse. "okay Emeli er en lille idiot, og hun fortjener mig slet ikke. Hun er bare en luder som fortjener at dø... nej det fortjener hun ikke engang, for så ville hun bare være let sluppet... og det værste er at hun er en luder som har brugt mig. En luder som kommer til at brænde op i helvet..." høre jeg Marcus sige inde fra værelset. Jeg begynder at få tåre ned ad kinderne. Hvordan kunne han sige sådan noget, nu er både Martinus og Marcus sure på mig. Jeg ville faktisk heler være i Danmark med alle dem der ignorer mig, ind at være her i Thiland med Marcus og Martinus. Jeg løber op på mit værelse, og smider mig i sengen. Jeg ligger og græder indtil. Min mor kommer ind." skat vil du med..." hun siger ikke mere men, går ret hurtigt hen til mig og trækker mig ind i et kram. " hvad er der galt "siger hun med den der mor stemme som bare kan få en til at bryde fuldstendig sammen. Da jeg har fået gærdet færdig fortæller jeg vad der er sket." det er begrund af jeg har fået en kæreste for 3 uger siden, det ved du godt det er Marcus, men altså Martinus har været ret sur på mig her på det sidste og jeg ved ikke hvorfor, men så skrev han, han gerne ville snakke, men da jeg så kommer op høre jeg Marcus sige alle muglige dårlige ting om mig, og det forstår jeg slet ikke for jeg har ikke gjort noget... over hovedet igen ting men de er bare så pisse sure" siger jeg og begynder at græde igen. " ved du hvad... jeg tror bare du skal give dem noget tid så er de okay igen" jeg nikker og tørrer tårerne væk " ved du hvad hvis du bliver hjemme på hotellet, så tager mig og far en aften sammen i byen... okay " jeg nikker igen og putter mig under dynen." vi er hjemme i morgen så du skal ikke være for længe oppe " siger hun hurtigt og lukker døren. jeg rejser mig og går selv ud jeg går lige ned mod Marcus og Martinus's dør. Jeg banker utrolig hårdt på. døren åbner og Marcus står i dør åbningen " DU SKAL ALDRIG OG NÅR JEG SIGER ALDRIG MENER JEG ALDRIG NOGEN SINDE PRØVE AT KONTAKTE MIG IGEN ER DU MED DIN LILLE IDIOT... ER DU MED" råber jeg lige ind i hans hoved med tåre ned af kinderne. Han vender hurtigt øjne. Jeg giver han den hårdeste lussing jeg nogen sinde har givet en dreng. Han kigger bange på mig. " ER DU MED " råber jeg igen. Han kigger bange på mig og nikker hurtigt. Vi står og kigger ud i luften. Da jeg pludselig bryder sammen på gulvet. Jeg græder bare ned i mine hænder. Marcus står lidt. Pludselig vender han sig rundt og smækker døren. jeg græder bare vider på gulvet op ad væggen. Døren går op og Marcus og Martinus kommer ud af døren. de låser den, de har ikke opdaget mig endnu. Jeg snøfter hurtigt og det begge kigger overrasket ned. " hvad laver du der ned" siger Martinus sødt. Jeg ignorer det bare og græder vider ned i mine knæ. " Marcus den må du heler tage" siger Martinus og går mod elevatoren. " hvad er det du græder over det burde være mig der græd " siger Marcus flabet. " hvad jeg græder over er at min kæreste lige har kaldt mig en luder som skal brænde op i helvet" siger jeg hulker vider ned i mine knæ. Marcus sukker og sætter sig ved siden af mig." hvordan kunne du gøre det i mod mig" siger Marcus. " gøre hvad " siger jeg hurtigt. " hold op med at spille dum du ved jo godt hvad jeg mere" siger Marcus lidt vredt." nej jeg ved helt seriøst ikke hvad du snakker om " siger jeg meget nysgerrigt."Okay hvis du har sådan en kort hukommelse skal jeg nok genfortællehistorien, men lille Emeli nu skal du høre godt efter" siger Marcus med en stemme som om jeg er dum.