Jeasoul M.G

Kapitel 19

Kapitel 19

1 uge sener

Min mor og far er kommet hjem fra deres forretnings rejse. Min mor, far og jeg har arvtalt at vi skal på ferie. Men vi ved ikke hvor henne endnu, men vi har et par indere. Til sidst når vi frem til at vi tager til Thailand. Jeg klæder mig sygt meget. Hvad angår Marcus, han har ikke været i skole i en hel uge. Jeg har været over og ringe på for at høre hvad der var galt men der er ingen der åbner, og vi tager til Thailand i morgen. Så det ville være dejligt hvis jeg kunne nå at sige farvel, men når de ikke åbner må Mac virkelig være sur så jeg lader ham bare få lidt tid til at tænke over tingene.

*Næste dag*

jeg er på vej ud af flyet i Thailand. Det tog megalangtid, men det er det vær. Jeg går ud af luft havnen sammen med mor og far vifinder hurtig den bil vi har leget. Det vil jo være ret smart at have ene bilså vi kan komme rundt at se tingene.vi kommer frem til det hotel vi skal bo påog det er mega pænt, men man kan næsten ikke se noget for der står skrigenepiger over alt de han m'er på kinderne. Vi kommer fordi alle de skrigene pigerog ind i lobbyen og tjekket ind på hotellet. Da vi går over mod elevatorenkigger jeg ned i min telefon. Jeg skal lige til at gå ind i elevatoren. Men jegnår slet ikke så langt da jeg støder ind i en person. " ej det må du virkelig undskylde... jeg gik i min egen verden" jegbørester mine bukser og kigger ikke på personen endnu. " Emeli" siger personen jeg kigger op og ser Marcus. Jeg gniddermig i øjnene for at se om jeg har set syner. " hvad laver du..." han når ikke sige mere før jeg allerede haroverfaldet ham med et kram. Jeg kommer i så høj fart at vi vælter ned på gulvet. " åh Marcus du ved ikke hvor meget jeg harsavnet dig" siger jeg da vi har rejst os op. " nej... prøv lige vent lidt hvorfor har du ikke fortalt at du har væretpå ferie, jeg troede du var hjemme og var sur og så har du bare været her "siger jeg forvirret. " øm... den dag jegblev sur skulle vi faktisk afsted til Thailand " siger han nervøst. " men hvorfor sagde du ikke noget til mig "siger jeg såret. " fordi du gjorde migbange. Jeg troede du var blevet kidnappet eller sådan noget" siger hantrist. " men ved du hvad lad os glemmedet, bare du er her og jeg så er alt fint... ikke også" siger jeg nervøst " jov så er alt perfekt" siger han ogtrækker mig ind i et kys. " nå men jeg må til at komme vider. Jeg skal jo ligesom til koncert" siger han og giver mig et kys og går. Min mor står og kiggerpå mig " nå hvem er han så " sigerhun drilsk. " min kæreste "siger jegstolt. " fortæl " siger hunnysgerrigt. Jeg forklare hende det hele. " det lyder jo næsten som sådan nogleting som sker i kærligheds historier " siger hun sødt " hm... ja nu når du siger det lyder det faktisk lift som en kærlighedshistorie... men mor kan vi ikke også tage med til den der koncert" " jov det kanvi da godt... så kan vi lade far blive hjemme og så er det pige aften" " okay menså tror jeg altså vi skal til at tage afsted" hun nikker hurtigt og viskifter da vi kommer udenfor er alle de skrigene piger væk. Vi går over tilbilen og køre over til koncerten. Jeg har ikke rigtig fanget hvem det er derskal spille men det finder jeg vel ud af. Jeg sender en snap til Marcus." Hey putte... jeg er til koncerten hvor erdu??" " øm... hvor tror du jeg er " " jeg ved det ikke hvor skulle jeg vide detfra. Der er jo ligesom over 10 tusind mennesker her "" OMG... ved du helt seriøstikke hvor jeg er" " nej sig det " " øm... hvis du går over til scenen og sigertil sikkerhedsvagterne dit navn finder du ud af hvem jeg er "skriver han