Jeasoul M.G

Kapitel 8

                 Hvad skete der

Marcus's synsvinkel

Der er en person som falder lige ind i mig da jeg åbner døren fra Martinus's værelse jeg falder lige ned på gulvet men det gør ikke så ondt. Jeg sætter mig op og ser Emeli ligge og græde på gulvet og holder sig til håndledet men der er noget galt sådan skal et håndled ikke se ud. Det sider helt forkert. jeg skynder mig over til hende og sætter hendes op og holder hende ind til mig så jeg kan trøste hende og kalder efter mor. Hun kommer løbene op ad trapperne og ser helt forvirret ud " hvad er der sket" spørger hun og skynder sig over til Emeli som sider og græder ind i min skulder " hun fladt lige da jeg åbnede døren og faldt lige ned på sit håndled tror jeg, jeg så det nemlig ikke ordenligt ". " øm jeg tror altså du skal på skadestuen det ser ud som om den er forstuvet " siger mor bekymret " tag hende med neden under og få hende i skoene så vi kan køre" siger mor hurtigt. Martinus står bare og er faldet i staver jeg tror han fik et sjok men jeg siger ikke noget til ham. Jeg tager Emeli op i brudestilling og går ned ad trapperne i mens hun ligger og græder ned i min skulder. Jeg når ikke at få sko på hende eller mig. Det eneste jeg kan tænke på lige nu er hende. Jeg skynder mig bare ligge hende bare ud i bilen. Hun ligger med hendes hoved på mit skød. Hun er slappet lidt mere af men græder stadig. Vi køre direkte på sygehuset det tager lidt tid da det ligger ret langt væk. Da vi kommer hen på skadestuen skynder vi os op til damen der står i receptionen. Vi får hurtigt et værelse. Jeg bære hende stadig i brudestilling. Da vi kommer ind på værelset ligger jeg hende i sengen. Lidt efter kommer der nogle læger ind som beder mig om at gå ud så de lige kan sætte den på plads og få gips/ forbening på.

*30 minutter sener*

Jeg har endelig fået lov til at komme ind og se hvordan hun har det. Jeg kommer ind og Hun ser ret træt ud det giver nu også lidt mening nu når klokken er lidt i 10. jeg skal lige til at vende mig rundt men hun griber fat i min hånd...

Emeli's synsvinkel

Marcus skal lige til at gå. Jeg skynder mig at gribe fat i hans hånd han vender sig rund og kigger mig dybt i øjnene " du må ikke gå " skynder jeg at sige. Der kommer et smil frem på hans læber. Han sætter sig ved siden af mig på en stol. Vi ligger / sider og snakker lidt. Mine øjn- låge falder mere og mere i men jeg kan ikke sove selv om jeg prøver smerten i min hånd er for stor og jeg fryser sygt meget mine læber ryster lidt. " skal jeg finde et tæppe til dig" spørger Marcus sødt. Jeg nikker stille da jeg stadig er ret overvældet over det Marcus sagde inde på Martinus's værelse. Da han går ud af døren kommer han til at smække døren lidt og jeg bliver forskrækket at jeg slår hovedet lige ind i senge kanten ret hård. Mit hoved begynder at dunke helt vild. Shit det gør ondt. Jeg begynder at græde lidt. Lidt efter kommer Marcus tilbage og ser helt forskrækket ud da han ser mig græde og skynder sig over til mig og op sengen og trøster mig lidt. Han sidder og nusser mig på skuldern. Det er så behageligt at jeg helt glemmer smerten fra håndledet. Og falder i søven.

ble"