Jeasoul M.G

Kapitel 33

maraton 2/10

" altså sagen er den..." siger jeg for af pine ham lidt" jeg kan altså lide dig mere end broen" siger jeg og flækker af grin. Midt i mit grineflip kan jeg høre Marcus ånde lettet op. " du er bare for dum du er" siger Marcus irriteret. " men du elsker mig " siger jeg kækt. " det kan du tro jeg gør "siger han og kigger skummelt på mig. Han begynder og komme tætter på mig, og jeg går længer tilbage. Jeg rammer lige pludselig vægen. Han kommer tætter og tætter på. Da han er henne ved mig er vi ik mere end 4 cm væk fra hinanden. Jeg bryder den sidste af stand og vi kysser. " hop" siger han midt i kysset og jeg gør som han siger. Jeg har bene rundt og hans hofter imens han presser mig længer op ad væggen. Mellem mine læber kan jeg mærke han prøver og få sin tunge ind men jeg trækker mig hurtigt. " Marcus... jeg er altså ik klar endnu" siger jeg nervøst for jeg vil ik skuffe ham, jeg hader og skuffe folk. " det er helt i orden " siger han men et falsk smil på læben. Han giver slip på mine lår så jeg selv står på jorden igen. " jeg tror heler jeg må til at komme i seng " siger han og klør sig i nakken og går lidt bag ud. " jeg kan ik sove... må jeg ikke komme med inde til dig og ligge " spørger jeg hurtigt. " øm... nej det er nok ikke en så god ide " siger han og går ind til ham selv. Jeg har ødelagt det hele.

*3 dage sener*

Jeg har ik snakket med Marcus de sidste 3 dage. Det er som om han har ignoreret mig lige siden jeg afvist ham. jeg har fucket det hele op, men jeg må bare lade ham få lidt tid til at tænke over tingene. Men hvad angår Emma så er hun taget tilbage til Italien. Jeg savner hende mega meget. Jeg har snakket med hende være eneste dag siden hun tog af sted (som var i går men det siger vi ikke til nogen). I dag skal vi i skole. Det bliver bare mega fedt "mærk ironien ". Jeg sider lige nu som den eneste i klassen. De andre er til idræt. Marcus ignorere mig også i morges så det er bare fantastisk. Jeg sider og kigger ned i min telefon. Da jeg hører døren gå op. jeg løfter blikket langsomt. Det er Marcus, han er helt hvid i hovedet som om han har set et spøgelse. Jeg rejser mig så hurtigt har stolen vælter og løber over til ham. jeg når lige og gribe ham inden han rammer jorden " Marcus hvad er der sket " siger jeg imens jeg ligger hans hoved på mit skød og nusser hans kind. " vi var ude og løbe og så fik jeg det mega dårligt og skyndte mig tilbage her til " siger han med tåre i øjnende. " nå putte så må vi da heller få dig hjem" han ryster på hovedet" nej jeg vil ik hjem... kan vi ik tage hjem til dig " siger han. Der triller en tåre ned af hans kind " selvfølgelig..." siger jeg og hjælper ham op. jeg bære både min og hans taske. Han går lidt mærkeligt men det er nok bga han er svimmel. Jeg låser hoveddøren op og går oven på. jeg putter ham under dynen og han falder hurtigt i søven. Jeg sider og stirre lidt på ham, for han ser bare så sød ud når han sover. Jeg løfter dynen og ligger mig neden under dynen og putter mig ind til ham. han grynter lidt og lægge amen og min mave. Jeg griner lidt fordi det lød sjovt. Mine øjn låge blev tunger og tunger. Jeg sider lige nu på flyet på vej hjem fra Norge. Jeg fik ik sagt farvel til Marcus. Han ved ikke engang at jeg rejser for jeg fik aldrig fortalt ham det eller faktisk gad han ik og lytte. Han var for sur til at lytte, men det er jo også min egen skyld jeg kunne bare have ladet være med at kysse med Martinus så var intet af det her sket. Mine tanker bliver afbrudt af en høj bib lyd. Der ryger nogle masker ned. jeg skynder mig og tage en på. jeg kigger ud af vinduet. Jeg kan se vi komme tætter og tætter på havet. Jeg går i panik. Jeg mærke en hånd på min skulder jeg drejer hovedet. Det er min mor " vi kommer et beder sted hen nu " siger hun sødt og smiler falsk til mig. Jeg kan se tårerne i hendes øjenkroge.