Jeasoul M.G

Kapitel 14

                                                                   EMELI part 1

I dag skete der ikke så meget jeg lå bare og passede mine sociale medier og så riverdale.

*springer lige dagen over*

Det er aften og jeg skal i skole i morgen. Så jeg skal ret tildeligt i seng. Jeg får en snap fra Marcus " undskyld jeg ikke har skrevet til dig hele dagen har haft ret travlt. Men vi ses vel i morgen Ikke også" " jov kommer du over til mig så vi kan følges i skole " " okay... hvornår skal jeg komme?" " du kan bare komme klokken 7:45 det burde passe med tiden så vi kan gå ned til skolen"

*Næste morgen*

Jeg vågner af at jeg har det røv dårligt. Jeg rejser mig langsomt fra sengen og skal til at gå over mod døren men jeg når slet ikke så langt. Jeg spurgte ud på toilettet og kaster op. Da jeg er færdig vasker jeg mig om munden jeg har tårer i øjnene, jeg har det nemlig virkelig dårligt jeg ligger mig ind i sengen igen. Men jeg kan ikke sove, jeg har det nemlig hele tiden som om jeg skal kaste op. Jeg når kun lige at ligge 10 minutters tid før det ringer på døren. jeg kan slet ikke rejse mig får at gå ned og åbne. jeg ved godt hvem det er, det er Marcus vi aftalte at vi skulle mødes så vi kunne gå sammen i skole i dag. Jeg for en snap fra Marcus" hvor er du henne??" " henne på skolen hvorfor??" " skulle vi ikke have haft fulgtes af i skole" " når jo undskyld glemte det helt" " det går nok... men så ses vi vel bare" " ja ses " jeg fik det lige 1000 gange dårligere. Nu har jeg også løget for Marcus, men det er jeg nød til jeg vil ikke have han ser mig sådan her og jeg ved med sikkerhed at han bare vil pjække fra skole så han kan tage sig af mig. Lidt efter får jeg en snap til den er fra Marcus, åh nej hvad skal jeg gøre han er sikkert allerede over på skolen. Jeg trykker langsomt på snappen " hvor er du henne "" øm... ude på toilet der var lige et par pige problemer" " er det noget jeg skal hjælpe med??" " NEJ... du skal bare holde dig væk" " er du sur på mig..." jeg svarede ikke jeg lagde mig bare til at sove. Da jeg vågnede havde jeg 6 snaps fra Marcus " jeg kommer ud til dig nu " " hvor er du henne jeg vil altså gerne lige snakke"" hvor er du henne " " hvor end du er stater timen altså nu " " jeg begynder altså at blive nervøs " " hvis det skal være på den måde så skal du slet ikke prøve at kontakte mig igen" jeg begyndte stille at græde. Hvad har jeg gjort hvorfor kunne jeg ikke bare sige at jeg er blevet hjemme i dag, nu er han jo pisse sur på mig, jeg er nød til at gøre det godt igen.

Marcus havde fået fri nu. Så jeg rejste mig fra sengen. SHIT jeg er svimmel men det går. Jeg går meget langsomt ned af trapperne, for jeg er hele tiden ved at falde. Jeg åbner langsomt hoved døren og går ud på fortovet jeg kan se Marcus gå ret langt foran mig " MARCUS" råber jeg. Han kigger op og ser overrasket og trist ud. Mit hoved begynder at køre rund. Jeg kan se Marcus begynder at gå hurtigere. Mine øjne begynder og sløre og jeg falder. Det er som om jeg bare falder og falder uden at ramme jorden. Jeg når lige at høre Marcus råbe " EMELI" og så bliver alt sort.