Jeasoul M.G

Kapitel 34

maraton 3/10

Jeg kan se tårerne i hendes øjenkroge. " men mor jeg vil ik..." jeg sætter mig op i et sæt. Jeg kan mærke tårerne ned af min kinder. Jeg begynder og græde endnu mere. Jeg mærker en hånd på min ryg jeg gisper og kigger tilbage " hvad nu smukke " siger Marcus træt. Jeg bryder sammen bare ved tanket om at skulle fortælle ham om drømmen. Han trækker mig ind i et tæt kram og nusser mig i håret på samme tid med han kysser mig i panden. Da vi trækker os sider jeg bare og kigger ned i mine hænder. Marcus sætter en finger under mig hage og får mig til at kigge ham lige i øjnene. " hvad er der galt smukke " siger han med en stemme der for mig til at blive blød i knæende. " det var bare en drøm ik andet" siger jeg trist og kigger ned i mine hænder igen. " hvad hanlede den om" siger han med den der stemme. " at jeg var med i et flystyrt..." siger jeg lavt og kan mærke tåren trille ned af min kind. Han løfter min hage igen og kysser mig. Jeg kysser med og trækker mig efter lidt tid. Jeg kigger over mod uret ovenover min dør klokken er 21:37 jeg vender mig om og ligger mig ned i sengen igen. Jeg kan høre Marcus sukke. Jeg vender mig rundt og kan se han skal til at rejse sig, men jeg griber fat i hans hånd " hvad skal du putte " siger jeg stille. Han kigger undrende på mig " hjem gætter jeg på ". Jeg ryster på hovedet " kan du ik blive... for min skyld " siger jeg og gaber. Han nikker og ligger sig under dynen. Han putter sig ind til mig og lægger armen om mig igen " det her kunne jeg godt vænne mig til " siger jeg og slukker lyset. Jeg kan høre Marcus grynter lidt og så bliver der stille. " jeg vil ik dø" siger jeg og alt bliver sort. Jeg åbner øjnende og kigger rundt, men der er igen ting, eller jov der er et lille lys. Jeg går langsomt over mod det men nu tætter jeg kommer nu længer væk er der. Jeg begynder og løbe men jeg kan ikke nå det. Det er for sent alt er sort nu og jeg er alene helt alene. Jeg vågner igen med et sæt. Jeg græder ik så meget som sidste gang for jeg vil ikke vække Marcus. Jeg kan høre hans rolige åndedræt, det beroliger mig lidt. Da jeg for kontrol over min vejrtrækning rejser jeg mig fra sengen og går nedenunder. Og hvis jeg ik fik sagt det så er min mor og far ikke hjemme de næste 2 uger bga arbejde, men det gør heler ik så meget. De er næsten aldrig hjemme alligevel så. Da jeg går over til køkken vasken ser jeg hurtigt over mod vinduet. Jeg ser en skygge gå forbi på samme tid. Jeg gisper hurtigt og spurter op til Marcus og begynder og ruske i ham. " Marcus der går nogen udenfor i haven " siger jeg bange. Han åbner øjnene langsomt og kigger forvirret rundt. Han rejser sig og tager fat i min hånd og fletter den sammen så begynder han og gå overmod døren og åbner den langsomt. Han giver slip i min hånd og går over og tænder lyset til gangen og trappen. Så kommer han tilbage og tager fat i min hånd igen. Da vi kommer nedenunder giver han hurtigt slip og spurter rundt og tænder lyset i køkkenet, stuen og gangen. Lige da han går over mod mig ringer det på døren. det giver et sæt i os begge. Vi tage hinandens hånd og går langsomt over mod døren. vi åbner den og der står Alex, Kat, Mat, Tinus og Nille. " hvad laver i her " siger Marcus og jeg træt i kor. " øm vi kom for at holde sleepover " siger kat hurtigt og skubber os væk og går ind. Jeg griner hurtigt og inviter resten indenfor" men altså jeg går ik ned i kælderen efter madrasserne" siger jeg hurtig. " heller ikke mig " siger kat, Nille og Tinus i munden på hinanden og flækker af grin. " jamen så må vi da heler gøre det" siger Mac og Alex og går ned efter madrassene. Da vi har lagt os klar er vi blevet enige om at vi er nød til at sove 2 på 1 madras da der ik er nok. Så vi blev enige om at Mac og jeg sover på 1, Nille og Tinus sover på den 2 og Alex og kat deler den 3. vi ligger bare og ser lidt film eller de andre gør for jeg er faldt i søven på Marcus's bryst og ligger og lytter til hans hjerte rytme imens han nusser mig i håret. Det er den bedste måde og falde i søven på...