Jeasoul M.G

Kapitel 12

Hvorfor mig

" jeg vil ikke være venner med dig for... jeg vil gerne være din kæreste". Mit hjerte stopper. Sagde han lige KÆRESTE. OMG jeg flipper det er den første dreng i hele mit liv som faktisk kan lide mig." jeg kan også godt lide dig " siger jeg med glædes tåre ned af kinderne. " Emeli Stovgård vil du være min kæreste " kigger Marcus spørgende men samtidigt nervøst " JA" råber jeg næsten ind i hans hoved. Han for et kæmpe smil på læben og trækker mig ind i et kram, jeg krammer hurtigt igen. Han sætte sig under dynen ved siden af mig og tager sin Mac book frem og går ind på netflix. " hvad vil du se " smiler Marcus " Riverdale" skynder jeg mig at sige. Han kigger spørgende på mig " hvad handler den om " " det er en lang forklaring"

*3 timer sener*

" jeg tror altså jeg skal til at hjem " siger jeg " NEJ... du må ikke forlade mig " siger Marcus og krammer mig hårdt om mave. han kigger bange på mig " øm... Emeli du er altså rigtig tynd" jeg kigger nervøst rund " jeg tror altså jeg skal ret hurtigt hjem stiger jeg og rejser mig op " Emeli er der noget du gerne vil fortælle mig" øm... jeg har måske en lille smule spise forstyrrelse " Marcus begynder at gå hen imod mig og trækker mig ind i et kram " hvornår spiste du sidst " hvisker han i mit øre så jeg for kuldegys over hele kroppen. Han trækker sig fra krammet og kigger mig dybt i øjnene med et seriøst blik " øm... for 2 dage siden fik jeg en pandekage tror jeg nok" siger jeg og for tåre i øjnene. Han trækker mig ind i et kram igen "lov mig at du spiser mere... jeg vil ikke mindste dig " hvisker han ind i mit øre " det lover jeg " hvisker jeg tilbage. " men hvorfor mig "spørger jeg med tåre ned af kinderne. " hvad mener du " spørger Marcus med en blid stemme" hvorfor vil du være kærester med mig " hulker jeg. " er du sikker på du vil have mig til at beskrive hvorfor... for så tror jeg du bliver nød til at blive her resten af dagen" smiler han med et kækt smil på læben " nej det er nok ikke en god ide... så bliver jeg sikkert bare smittet med drenge lus og det vil jeg ikke nyde noget af "siger jeg og vender mig rundt og går ud af døren til hans værelset. Jeg er på vej ned af trappen da jeg mærker en hånd på min skulder. Jeg vender mig rund og ser Martinus...

Martinus's synsvinkel

" blev i så gode venner igen " smiler jeg til Emeli. " øm... vi er faktisk blevet kærester" smiler hun. Jeg bliver meget vred inden i jeg ved ikke hvorfor men der bobler bare en vrede op i min krop. Jeg vender mig om og går op ad trappen igen. " jamen farvel med dig " griner hun lidt. " farvel" siger vredt og løber resten af vejen ind på mit værelse og smækker døren. okay vad kig der lige af mig der sådan har jeg aldrig reagerede før. PIS jeg tror jeg er ved at have følser for Emeli. Nej nej nej det må bare ikke ske de er Marcus's pige og ikke min. Men... hvordan kan jeg være forelsket i Emeli når jeg helt seriøst kun ser hende som en ven. SHIT det kan ikke passe jeg kan ikke have følser for...