Jeasoul M.G

Kapitel 17

                                                                           VÆK

Martinus's synsvinkel

Jeg vender mig om og ser Katrine stå og grine lidt " hvad griner du af " siger jeg flabet med et smil på læben " dig... jeg har prøvet at komme i kontakt med dig i 5 minutter nu" siger hun og kommer tætter på. " men hvad vil du så " spørger jeg nysgerrigt. " øm... vil du med ned og spille fodbold". " det passer ikke så godt lige nu. Men en anden gang" siger jeg lidt trist, for jeg vil ikke såre hendes følser. Hun kigger trist ned i jorden og går. Jeg går ind i huset igen og går oven på. jeg ligger og kigger lidt telefon da jeg for en påmindelse om at min telefon er ved at dø for strøm. Så jeg skynder mig at lede efter min oplader da jeg kommer i tanke om at Marcus brugte den sidt. Jeg går ind på hans værelse og kigger lidt rundt. Jeg kigger hurtigt ud af terrasse dørs vinduet og ser at Marcus og Emeli sider og kysser over ved hende. Det gør ondt at se dem kysse. Men denne gang ved jeg godt hvorfor det gør ondt. Jeg griber fat i opladeren og løber ud af værelset, jeg løber ind på mit værelse og smider mig i sengen. Det gør ondt sådan ondt helt inde i hjertet. Hvorfor. Hvorfor kan jeg ikke bare være en normal dreng som bliver forelsket i en normal pige. Hvorfor skal jeg blive forelsket i en...

Emeli's synsvinkel

Jeg gnider mig lidt i øjnene og drejer hovedet. Kæft hvor ser Marcus sød ud når han sover. Jeg tager hurtig min telefon som ligger på natbordet vedsiden af min seng og tager et biled. KLIK. SHIT der er lyd på. Marcus åbner langsomt øjnene. " hvad laver du smukke" siger han med hans smukke stemme. " øm... tager et biled" siger jeg nervøst. " må jeg se " " øm... nej" " hvorfor ikke " fordi..." siger jeg flabet. Han kigger undrende på mig og ligger sig ned igen. jeg ligger telefonen og kravler ned ved siden af ham. Han ligger armen om mig imens jeg ligger med hovedet på hans brystkasse. " bare vi kunne ligge her forevig " siger jeg trist og kigger op. Han laver trut mund og jeg kysser ham. Han tager fat med hånden på min kæbe. Vi kyser lidt tid da jeg trækker mig. " Hey Marcus må jeg endelig ikke lige høre hvad du hedder på instergram" spørger jeg nysgerrigt. Han begynder at grine lidt. " hvad griner du af " siger jeg flabet. " ikke noget... men ved du helt seriøst ikke hvad jeg hedder på instergram" siger han lidt mere seriøst. " nej... sig det" siger jeg lidt irriteret. " ved du hvad jeg lader dig selv finde ud af det" siger han " OMG du er bare for latterlig " siger jeg og vender mig rundt. Han ligger sig ned ved siden af mig og tager armene rundt om mig. Jeg falder stille i søven og det gør han også. Jeg våger stille jeg kigger over på Marcus som ligger og sover. Jeg rejser mig stille så han ikke opdager noget og går neden under. Jeg tager hurtigt noget løbe tøj på og løber en tur. Jeg løber ind i en skov. Jeg følger en lille sti, de går stille opad og da jeg kommer højt nok op er der en lille bænk. Jeg sætter mig på bænken og kigger på udsigten. Efter 20 minutters tid vælger jeg at løbe vider. Jeg kommer ud af skoven igen og ser en lille killing. KÆFT den er sød jeg sidder og kæler lidt med den da jeg kigger på mit ur. Jeg må heler til at komme hjem. Jeg har været væk i 50 minutter nu. Da jeg kommer hjem står Marcus midt i gangen og ser vredt på mig. Man kan se han har tåre i øjnene. " HVOR FANDEN HAR DU VÆRET" råber han. " ude og løbe rolig nu" " JEG MAGTER DIG IKKE " råber han og går lige forbi mig og ud af døren.