New family = New life ft. M&M S1&2 (afsluttet)

Kapitel 2//Sæson 2

Martinus: Hva så Oslo er i klar til den sidste koncert?
Hele salen jubler

Marcus' synsvinkel
Vi er lige gået af scenen og det var en helt fantastisk koncert, både mig og Martinus græd næsten hele koncerten igennem. Men nu er jeg bare overbevist om at jeg er klar til at leve det virkelige liv, med arbejde, kone og børn.

Emily: Ej hvor var i gode skat

Marcus: Tusind tak

Jeg læner mig frem, kysser hende og krammer hendes mave.

***

Emily's synsvinkel
Lige nu er mig og Marcus ude at købe en babyseng, det er måske lidt sent, fordi der er kun en uge til jeg skal føde.

Marcus: Skal det være den her

Emily: Jeg kan bedre lide den her

Marcus: Men den her er mere praktisk

Emily: Den her er altså også praktisk og pæn på samme tid

Og sådan fortsætter det egentlig indtil vi har besluttet os.
Jeg tror vi var igennem 20 senge inden vi fandt den rigtige.

Vi er endelig hjemme igen og jeg sidder egentlig bare i sofaen og snakker med Marcus. Jeg kan ikke rigtig holde til andet, med den giga mave.

Marcus: Jeg glæder mig simpelthen så meget til at du skal føde

Emily: Det er du den eneste der gør, jeg glæder mig ikke til jeg skal føde, jeg glæder mig til jeg har født.

Marcus: Jaja, det er nok også det jeg glæder mig mest til.

Marcus snakker lidt videre og jeg lytter egentlig med, men bliver afbrudt da jeg kan mærke vandet går.

Emily: Marcus

Jeg siger det lidt panisk, så han kommer løbende ind til mig

Marcus: Hvad er der Emily, er du okay

Emily: Marcus vandet er lige gået. Vi skal på hospitalet nu!

Marcus: Okay kom med ud i bilen, så kører vi.

***

Vi kommer hen på hospitalet og jeg kommer hurtigt ind på et værelse og får en seng, Marcus bliver bedt om at blive ude. Det er lidt trist jeg gad godt have ham ved min side.

***

Marcus' synsvinkel
Jeg føler jeg har ventet i en evighed her ude. Martinus er også kommet, plus Emily's forældre og selvfølgelig mine forældre.

Lige pludselig kommer der en sygeplejerske ud

Sygeplejersken: I kan komme ind nu.

Jeg nærmest spurter ind, men ikke helt vil ikke skræmme babyen.

Emily: Marcus

Marcus: Emily

Jeg skynder mig hen til hende og krammer hende hårdt og giver hende et kys i panden, det er lidt klamt da hun er lidt svedig efter fødslen.

Efter krammet kigger jeg ned i hendes arme, hvor det mest fantastiske væsen ligger, mit lille barn. Vores lille barn. Hvem skulle have troet at mig og Emily endte op med et barn sammen. Jeg havde ihvertfald ikke troet det.

Emily: Er hun ikke smuk.

Marcus: Jo, hun har fået dine øjne og dit smil.

Emily: hehe, hvordan ved du hun har mit smil, hun har jo smilet endnu.

Marcus: Nej jeg ved det godt, men det er bare noget jeg ved.

Emily: Haha, okay kloge.

Jeg kan mærke en hånd på min skulder, så jeg kigger hvem det er, det er Martinus.