New family = New life ft. M&M S1&2 (afsluttet)

Kapitel 4//Sæson 2

Jeg vågner lige pludselig ved at Ella begynder at sige nogle små søde lyde. Jeg vil helst ikke vække Emily. Så jeg tager Emily's hoved og ligger forsigtig ned på sofaen, og går så med Ella ind i et andet rum, og det var egentlig meget godt, da hun begyndte at græde, da vi kom der ind.

Emily's Synsvinkel
Da jeg vågner er Marcus og Ella væk, hvor blev de af.

Nå jeg burde nok finde dem, selvom jeg faktisk mest har lyst til at sove igen.
Jeg går lidt i huset, men finder dem egentlig ret hurtigt.

Emily: Hej

Marcus: Hej, du er vågen igen.

Emily: Ja, hvor blev i af?

Marcus: Det var bare fordi jeg kunne høre på Ella at hun skulle til at græde og så gik jeg væk med hende, så du ikke skulle vækkes.

Emily: du er så sød.

Marcus: Ja i know

Emily: Selvglad er du vist også.

Marcus: Haha, måske lidt, men det må man også godt være, når man har formodet at blive gift med sådan en skøn og smuk pige, og har fået det mest fanatiske barn med hende.

Emily: Okay du flotter dig helt vildt, er der noget du vil sige

Marcus: Haha, nej jeg er bare så overlykkelig over at hun endelig kom til verden.

***

Det er nu 5 måneder siden sidst.
Mig og Marcus har det stadig fantastisk og vores skønne barn gør det bare meget bedre selvom det er hårdt.

Ella, bliver 5 måneder i dag, (hovedregning for 0 klasse, flot Emily)
Nå men vi skal egentlig ikke fejre det særlig meget, ikke andet end at Marcus famile kommer i dag.

Marcus: EMILY!!

Emily:Ja?

Marcus: Har du set min telefon

Emily: Nej det tror jeg ikke.

Jeg kigger mig lidt omkring, men kan ikke rigtig se den, indtil jeg kigger på Ella. Hun sidder med den i hænderne.

Emily: Vent Marcus, jeg ved hvor den er.

Marcus: Hvor??

Emily: Ella har den.

Marcus: Selvfølgelig det kunne jeg have gættet mig til, hun tager den altid.

Marcus går hen til Ella og prøver at tage den fra hende, men hun holder i mod, så jeg griner lidt af det.

Ella: mooar

Emily: Hun sagde sit første ord, og det var MOR

Marcus: Jeg er glad på dine vegne, men gad hun sagde far.

Jeg griner lidt af Marcus, han kigger lidt surt på mig. Så jeg går hen til ham, kysser ham på munden og siger

Emily: Det kommer nok en dag.

Et lille smil kommer frem på hans læber.

Marcus: Jaja, men mor kom først.

Emily: Det er fordi hun er taknemmelig for at jeg bar på hende i 9 måneder.

Marcus rækker tunge af mig og går hen og prøver at tage telefonen fra Ella igen.

_________________
1000 gange undskyld for ventetiden, virkelig meget.
Jeg gider ikke komme med en masse undskyldninger i alligevel ikke kan bruge til noget, så kort sagt, er det simpelthen bare fordi jeg har travlt med eksamener.
Håber stadig i kan lide min historie og vil blive ved med at følge med:))