Feram Vampire | ✔️

TO

Det halvklode vand løb ned over mit ansigt og ryg. Jeg gøs da det nåede taljen.
Så lukkede jeg for vandet, før jeg gik ud ad badekabinen.
Det store spejl med trærammen, var dampet til da jeg tørrede vanddråberne af min bare hud og bandt det om torsoet.
Derefter gik jeg ud ad badeværelset, trådte ud i det soveværelse der, formodentligt, kun var midlertidigt. Tøjet, Olivia lovede mig, lå ikke i værelset.
Jeg satte mig med et suk på sengen. Hvordan endte mit liv så galt?
Få bank på døren fik mig revet ud ad mine tanker. "Regina?" Spurgte en stemme på den anden side ad døren. "Kom ind." Sukkede jeg dybt.
En lidt større, mere kraftig pige trådte ind i rummet. Hun havde en sammenfoldet bunke tøj med sig. Efter hun lagde tøjet fra sig på sengen, rømmede jeg mig, så hun kiggede op. "Regina, undskyld. Jeg ville bare ligge noget tøj til dig, her på sengen." Skyndte hun sig at sige. Jeg nikkede og strammede mit greb om håndklædet på min krop, "tak skal du have..." det gik op for mig at jeg ikke kendte hendes navn. "Cassandra." Afsluttede hun min sætning. Jeg fik øje på de hvide hjørnetænder der ragede ud ad hendes mund. Hun opfangede mit syn på hendes tænder og smilede en smule af medlidenhed. "Du ved det stadigvæk ikke, hvad?" Spurgte hun. Jeg rystede en smule på hovedet "ved hvad?" Spurgte jeg.

Cassandra bukkede hovedet en smule. "Lad os bare sige, at du er i et meget gammelt kult, nu. Reggie vil garanteret oplyse dig efter din indvielse i morgen." Hun samlede tøjbunken op og rakte mig halvdelen af den. "Det er en natkjole og undertøj, bragt til Regem af hans ven, Alpha-hannen fra den traditionelle varulveflok." Smilede hun, "vent, kommunikerer i med varulveflokkene?" Spurgte jeg frastødt. Hun nikkede uforstående, "ja da! De er som os, bare en smule anderledes. Vores kult deler traditioner med dem, bor som dem, lever som dem og vores Regem mødes flere gange med deres Aplha."
Jeg kiggede med et mere uforstående blik på hende, "du vil lære. Vi ses imorgen tidlig. Få dig noget søvn, din vampyr vil få brug for det." Sagde hun med et lille, træt suk og forlod værelset.
Jeg trak i det underlige, varulv stinkende tøj for at få noget søvn.

Jeg vendte og drejede mig i det varme værelse. Duften af træ blev druknet i stanken af gennemblødt stof fra de svedige laner under mig. Dynen landede på gulvet og jeg rejste mig, for at smide den tilbage i sengen. Månen skinnede stærkt ind gennem vinduet.
Jeg stillede mig foran det åbne vindue, indåndede noget af den friske sommerbrise og hørte på stilheden. Den milde brise fik træerne til at rasle, og varulvene til at hyle mod månen flere kilometer fra det traditionelle kult, jeg var havnet i.
Jeg gabte udmattet og mærkede få kuldegysninger. Jeg var klar til at gå i seng, uden at svede mig selv til at koge.

Jeg lagde mig i sengen, skubbede dynen ned i fodenden og krøllede mig sammen, faldt i søvn til lyden af varulvehylene og brisens hvislen i træerne.

Hylene fulgte mig gennem skoven. Jeg kiggede tilbage, frygten for at blive slagtet af dem var enorm. Væltede træer blokerede min vej.
Jeg tog en dyb indånding. De hurtigt skridt, stønnen og hyl kom tættere. De var tæt på.
Jeg kiggede mig over skulderen, i retning af dem. Deres Alpha løb foran alle. Førte dem hurtigt mod mig.
"Regina!"
Jeg kiggede tilbage. Varulvene knurrede af mig, stirrede huller med deres gullige øjne i mørket.
"Regina!"
Jeg vendte mig mod det store, nedfaldne træ. Varulvene kom tættere, truede med at flå min sjæl fra kroppen. Jeg begyndte at klatre op ad den tykke træstamme.
"Regina!"
Jeg nåede toppen og skulle til at springe ned, da jeg så det.
"Regina!"
En stor flok vampyrer stod på den anden side, skiftet til deres hellige dyr. Flagermus, sorte jaguarer og andre vilde dyr stod foran mig. Få uskiftede vampyrer stirrede ondt på mig, jeg vendte mig mod varulvene, hvor de uskiftede kiggede skummelt på mig.
"Regina! Stå op..."
Jeg så ingen udvej. Jeg satte mig på knæ, Reggie kom til syne ved min side. Han smilede og satte et vildfarent hårstrå bag mit øre. Han åbnede munden, så hans kridhvide, sylespidse hjørnetænder kom til syne, "Victoria!"

Jeg vågnede med et sæt. Tre unge kvinder stod foran min seng. Jeg så til min side, hvor en ældre kvinde stod med en våd klud. Sveden dryppede af min pande. "Bare rolig, Regina. Det var bare et mareridts-syn." Hun placerede kluden på panden og duppede en smule. "Hvad?" Spurgte jeg forsigtig, stadigvæk med høj puls fra, den meget virkelige, drøm.
"Et mareridts-syn." Gentog hun. Jeg så uforstående rundt i rummet, der nu var lyst helt op af sommersolen.
"Hvad mener du?" Spurgte jeg.
Hun sukkede smilende, "et mareridts-syn er noget, der sker for de færreste her i flokken! Du har en særlig evne, Regina." Jeg kiggede endnu mere uforstående på hende, "hvad er et mareridts-syn?" Spurgte jeg mere uddybende.
"Det er, når du ser noget, der kommer til at ske snart, men mere forvrænget, det sker kun for få, og det sker kun én gang for den enkelte vampyr." En lyshåret pige trådte frem. Den ældre kvinde kiggede smilende på hende, fjernede den våde klud fra min pande og bukkede let, "vi ses om to timer til indvielsen." Smilede hun og forsvandt ud ad døren.
Min puls var stadigvæk høj og sveden rendte af mig, "tag dig hellere endnu et bad, Regina. Men skynd dig!" Smilede den lyshårede pige. Jeg nikkede og hoppede hurtigt ud ad sengen og forsvandt ind på badeværelset.

Det halvlune vand rendte igen gennem mit hår, over min ryg. Jeg skyllede mit ansigt og mumlede gentagende for mig selv "det var bare et mareridt."
"Bare et mareridt."
Bare et...
Mareridt.

Da jeg steg ud ad det kolde bad, stod alle tre piger foran mig. Jeg tog hurtigt håndklædet om min nøgne krop og kiggede forskrækket på dem. "Kan jeg hjælpe jer?" Spurgte jeg.
Den lyshårede pige smilede, "vi skal give dig dig traditionelle indvielsestøj på."
Jeg lod dem give mig kjolen på, og selvom de insisterede på også at iføre mig undertøjet, gjorde jeg det selv.
Til sidst flettede en rødhåret pige en lok hår, som hun så satte et par grønne perler i. "Dette er en varulve tradition vi har delt med dem i århundreder. Du vil få flere forskellige farver perler i fletninger, når du fortjener dem, Regina." Smilede hun, da fletningerne var færdige.
Jeg nikkede forstående og kiggede på reflektionen i det store badeværelsesspejl. "Hvad er jeres navne?" Spurgte jeg og rettede på mit lange, sorte hår.
"Jeg hedder Clara." Den rødhårede pige trådte frem og rettede på det hår, jeg lige havde rettet. "Jeg er Nellie." Smilede den lyshårede pige.
Den tynde pige fra igår så rystende ned i jorden. Hendes stemme var hæs og rystende da hun sagde, "Azalea."
Nellie smilede og rettede på sit lyse hår, "Azalea har angst."
Azalea nikkede og lod hendes hoftelange, brune hår hænge ned foran øjnene. Jeg smilede og ville holde hende på armen, men hun flyttede sig hurtigt. "Nå, ceremonien! Kom, Regina!" Nellie hev mig med ud ad værelset tæt efterfulgt af Clara med Azalea i hånden.
"Hvor gamle er i?" Spurgte jeg forsigtig da vi ventede på at Reggie skulle komme med resten af hans førstehold.
"Vi er alle 16, Regina." Svarede Clara ivrigt. Hun måtte elske disse ceremonier.
"Hvorfor så glad, Clara?" Spurgte Nellie. "Jeg er ikke glad, energisk! Jeg vil gerne væk herfra." Svarede hun med et lille suk. "Hvorfor?" Spurgte jeg hurtigt.
"Det har jeg ikke lov til at fortælle dig." Svarede hun kort. Nellie kiggede undskyldende på mig, mens hendes hånd landede på Claras skulder. Hun kiggede forsigtigt op da en anden pige kom til os. "Regina, Nellie, Clara, Azalea. Det er nu." Sagde hun og hev os op fra vores træbænk.
Hendes mave var en smule bulet. Hun var med barn.
"Bliv her," sagde hun, da vi nåede et bestemt sted. "Vent!" Sagde jeg, lige da hun skulle til at gå. "Hvilket køn?" Spurgte jeg, da hun stoppede ventende op. "En dreng og en pige." Smilede hun. Jeg stoppede med at trække vejret.
Man kunne se i dine unge piges øjne, at hun var dybt såret. "Det gør mig ondt." Sukkede jeg. Hun nikkede, "tak, Regina." Hendes øjne løb i vand.
"Det må være hårdt." Sukkede Nellie. Clara nikkede, "ja." Azalea kiggede op, "hvorfor?" Spurgte hun. Jeg kiggede på hende med medlidenhed, "fordi mindst én af alle vampyrtvillinger dør kort efter fødslen..." sukkede jeg. Azalea kiggede halvdumt på mig, "det ved jeg. Men jeg overlevede. Min søster overlevede." Sagde hun. Jeg kiggede chokeret på hende, "hvad?" Sukkede jeg. Hun kiggede smilende på mig. Hendes ene øje havde rødlige stæng, mens det andet havde gyldne pletter.
Hun var ikke kun vampyr.
Azalea vendte sig og skjulte øjnene bag håret. "Hun har ikke kun angst, men hun er også vildt uhyggelig Nogengange!" Hvæsede Clara i mit øre. Jeg nikkede.
Pludselig var Reggie på en scene midt på det område, vi stod i kanten af. Han smilede og kiggede rundt.
Et bål blev tændt bag ham og han kiggede tilbage på det.
"Velkommen Hanner og Hunner, til vores indvielse af de nymalede Hanners Hunner!"