Feram Vampire | ✔️

FEMTEN

Rejsen var ikke længere, end den var første gang.
Jeg gik mellem træerne, forbi den store scene og endte foran Reggie's palæ af en hytte.
Jeg løftede tøvende hånden og bankede let på.
Døren blev flået op og Reggie's overraskede ansigt kom til syne; "Victoria!"

Jeg sad i sofaen tavs, med en hånd på maven og benene over kors. "Du kom tilbage..." brummede Reggie. Jeg nikkede, "er du klar til at underkaste dig, eller skal du straffes yderligere?" Spurgte han med korslagte arme. "Jeg underkaster mig dig, Regem, min mage." Sagde jeg følelsesløst. Han kiggede smilende på mig, "det er godt, bloddråbe. Godt, at du kom til fornuft."

Kort efter flyttede han alle vores ting ind i det store soveværelse, intet i huset var mit eller hans, Reggie mente, at alt i huset var vores, og at jeg kunne gøre, som jeg lystede når han nu ikke lige var hjemme.

Der var denne ene grund til, at jeg pludseligt forlod gården og tog hjem til flokken. Alex troede, at det var vores skænderi. Reggie troede, at det var fordi, jeg endelig kom til fornuft.
Den rigtige grund kunne findes på toilettet på Conway-gården.

Flashback til Conway-gården:
Jeg sad på toilettet. Testen lå på toiletbordet, lige ved vasken. Tanken om, at det kunne være sket, skræmte mig. En balandingsart var der i særdeleshed set ned på.
De var fejl, der skulle dræbes ved fødslen.
Jeg tog testen op og lukkede øjnene. 'Positiv' jeg bed kæben sammen og tårerne havde frit løb.
En blandingsart.
'Jeg må få Reggie til at tro, at det er hans baby...' tænkte jeg.

Men nu sad jeg her. Reggie anede det ikke og jeg kunne ikke fortælle ham det endnu.
"Regem vil gerne bede Dem komme ned og spise middag med ham og de andre titel-hanner" smilede en nyansat lyshåret pige. "Tak, Paige." Jeg rejste mig fra sengen, og den store, røde kjoles skørt, faldt til jorden. "Hvor er De fin, Regina." Smilede hun. Jeg nikkede en gang til hende, "det er fuldmåne, Paige. Det er den eneste grund." Mumlede jeg og fulgte hende til spisesalen.
Jeg var altid placeret for enden af det lange bord, med Reggie i den anden ende og fire hanner på hver side ad os.
                    Reggie
Daniel.                      Theo
Brian.                        Larry
Thomas.                   Jason
Harold.                     Archie
                    Mig

Sådan var bordopstillingen. Jeg plejede at spise langsomt, stille og kiggede på min tallerken hele middagen igennem og så få direkte til vores værelse eller i haven.
Men denne dag ville Reggie have, at jeg skulle sidde på Theo's plads, så han kom til at sidde for bordenden og jeg, ved min mages side.
"Velkommen, mine hanner. Det er vores Fuldmånemiddag idag, og en særlig en af slagsen. Min mage, jeres Regina, venter sig. En ny Regem eller en lille prinsesse er på vej!" Annoncerede han.
Jeg kiggede overrasket på ham, "hvad?" Hviskede jeg. Han bukkede sig til mit øre og hviskede; "jeg så den test, du havde efterladt på vores badeværelse. Hvorfor fortalte du mig ingenting?" Spurgte han så. "Jeg... jeg skulle finde det rigtige tidspunkt.." løj jeg og tænkte på, den test jeg havde taget. Det var for at se, om det nu også var rigtigt.
Jeg havde håbet på negativ, men det håb var forgæves.
Reggie og jeg havde haft nogen hede stunder om aftenen og natten, så det kunne sagtens være hans. Hvis han troede det, var alt nok fint...

Hannerne spiste hurtigt og snakkede lystigt. Alle skævede til mig og min mave et par gange og lykønskede Reggie. Jeg sad stille, tænkte på, hvad der ville ske, hvis Reggie opdagede min affære med en varulv.
Han ville hænge mig, for mit forræderi.
"Lad os tage et kig på fuldmånen, skal vi?" Sagde Reggie pludselig og tog min hånd. Jeg fulgte med ham til vores fuldmånebalkon, hvor man, på fuldmånenætter, kunne se den store måne klarer, end nogen andre steder.
Han trak mig tæt ind til sig og duftede til mit hår, "hvad vil du kalde babyen?" Hviskede han. "Lader du mig bestemme?" Spurgte jeg overrasket. "Mmh, denne ene ting.. men kun hvis det bliver en pige. Den næste Regem's navn er min opgave." Mumlede han og kyssede min skulder. "Alex eller Cheryl.." hviskede jeg, uden at tøve. Hvis jeg fik en babypige ville jeg hædre hendes far. Hendes rigtige far.
Alex ville afspejle sig i hendes fars rigtige navn, mens Cheryl ville være en åbenlys mulighed. "Cheryl er et pænt navn, det må jeg give dig.." mumlede han og kyssede mine læber, mens hans hænder lagde sig på min mave og hofte.
"Tak..." hviskede jeg og aede hans hår. "Det var godt, at du underkastede dig, bloddråbe. Vi kommer meget bedre ud af det med hinanden nu.." smilede han. "Ja..."