Feram Vampire | ✔️

Otteogtredive

Jeg vågnede op ved siden af Nellie i den stor bunke hø.
Jeg forstod ikke hvor jeg var, men så kom det til mig. Langsomt.
Celle, hekseriget med Nellie...
Nellie!

Jeg kastede et blik på Nellie, der fredfyldt sov i bunken af hø. Gik stille ned til hende, aede hende blidt på kinden og tænkte; lesbisk...
Pludselig låste nogen op for celledøren, og tre vagter trådte ind i cellen. Nellie vågnede pludseligt og satte sig brat op, "hvad sker der?"
De lagde vores hænder i lænker og tog et godt tag i vores overarme, før vi marcherede ud ad cellen.
"Victoria, angående det, jeg sagde igår. Jeg ved ikke om du hørte det, men..."
Jeg skar hende af, "det er fint, Nellie. Du kan jo ikke gøre for det, vel?" Smilede jeg. Nellie nikkede lettet. "Så alt er fint mellem os?"
"Selfølgelig!"

Vi gik gennem landsbyen, heksene stod alle og stirrede, mens folk begyndte at stjæle fra dem, der ikke var opmærksomme. De var så fjerne, som om, nogen havde... fortryllet dem.
Nellie så på mig, "de er forheksede, forbandede. Kald det hvad du vil." Besvarede hun mit spørgende blik.
Jeg nikkede forstående og rettede mit blik mod det store, grå stenslot, vi begav os imod.

De tunge trædøre gled op og vi trådte ind i en stor tronsal.
Det var klassisk, cliché agtigt. En stor trone, men to mindre troner ved dens sider. Men kun én person.
"Deres Majestæt." Vagterne bukkede, tvang vores hoveder ned, sammen med deres.
"Vi har fanget disse to vampyrer, der luskede rundt i landsbyen." Næsten råbte den ene vagt.
Dronningen, der sad helt stille på sin store trone, nikkede.
"Hvad ledte de efter?" Spurgte hun med en tyk, gammeldags stemme.
"En heks, deres højhed."
Dronningen nikkede, og så på os. "Smid dem på bålet." Sagde hun med et træk på skuldrene.
"Vent!" Råbte Nellie, da vagterne begyndte at trække os ud ad rummet. Dronningen holdt en hånd op, "et sidste ord fra pigen er vel fair nok." Erklærede hun.
"Hvad har du på hjerte, barn?"
"Deres højhed, min veninde, Victoria Blood, og jeg, leder blot efter min søster, ser De, Mrs. Blood's mage, Reggie Blood, er forsvundet, og vi har brug for hende. Vi mente ikke noget ondt ved, at lede efter hende i Deres landsby." Forsøgte hun, med den samme gammeldags stemme, som dronningen.
"Nuvel. Hvad hedder denne søster?"
"Ella."
Jeg så fortvivlet på Nellie, der så morderisk på noget, bag dronningen. "Ella. Jeg er midt i..."
"Undskyld, Deres Majestæt. Men det er min søster, og du kan ikke henrette hende eller hendes veninde."
Dronningen nikkede, vagterne gav slip på og og bandt vores hænder op. Nellie gav den vagt, der havde holdt hende, en lussing og så derefter på sin søster.
En slank, brunette med en rød stribe stillede sig foran Nellie. "Lad os gå udenfor. Hvis De vil have os undskyldt, Deres Højhed." Ella svang sin hånd i luften, og pludselig stod vi udenfor.
Hun pakkede en lang, mørkebrun træ-tryllestav ned i sin ene, lange støvle.
"Nellie!" Smilede hun og gik efter et kram. Nellie undveg og så bearbejdende på hende, "Ella." Svarede hun kort, "du skal hjælpe os med, at finde en."
"Og hvorfor skulle jeg det?"
"Fordi du skylder mig, husker du?" Nellie så irriteret ud, mens Ella opgav. "Okay, men først, hvem er din veninde?"
"Hej, Victoria Blood, jeg er..."
"På udkig efter din mage, Reggie Blood, der er lederen af dit kult, og din eneste ene.. bla, bla.." hun smilede. "Hjælper du os?" Spurgte Nellie så med armene overkors på brystet. Ella grinede forræderisk og smilede, "nej!"
Nellie knyttede hænderne, "du skylder!"
"Ikke længere, søster. Jeg reddede dit liv lige før, jeg skylder dig intet!" Hun vinkede blidt til os, "hvis i vil mig noget, kan jeg findes på slottet."
Derefter bukkede hun sig ned, trak tryllestaven op og svang den rundt. Hun forsvandt, ligesom vi havde gjordt i slottet.

Jeg så opgivende på Nellie, "hvad så nu?"

Hej!
Undskyld de sene Updates, jeg har bare ingen lyst til at skrive, da jeg har tre andre bøger i hovedet, jeg også gerne ville skrive.
Jeg gør selfølgelig denne bog færdig først og så begynder en ny.
Jeg prøver at opdatere lidt oftere fra nu af, undskyld mange gange! :)