Feram Vampire | ✔️

Nioogfyrre (epilog)

7 år senere:

Jeg sidder i køkkenet, taler med Nellie og hendes nye mage, Maddie, der fortæller om hendes opvækst, da jeg hører hoveddøren gå op, og William styrter ind i køkkenet.
Reggie kommer gående efter ham, træt.
"Hej, skat." Smiler jeg til William, der sætter sig op til Nellie og Maddie.
Jeg rejser mig og krammer min mage, Reggie. Han smiler og lader sig træt dumpe ned på en af de høje barstole. Jeg nusser ham lidt på ryggen, imens vi ser på Nellie og Maddie, der leger med William.
"Will, fortæl dem om filmen." Smiler Reggie. Jeg nikker, "var det så slemt?"
"Nej, jeg faldt bare i søvn og pludselig vågner jeg ved, at William råber og skriger af lærredet..." Reggie gnider sig træt i ansigtet.
Jeg griner, ser ham i øjnene og kysser hans kind. Da jeg trækker mig væk, tager han fat om mine hofter, trækker mig ind i et kys.
"Ad! Mor og Far kysser!" Hviner William og hopper ned fra spisebænken, han løber ud ad køkkenet og nærmest snubler op ad trapperne.
"Han er dejlig!" Smiler Maddie. Jeg nikker, "ja, det er han."
Nellie tager sin mage i hånden og de rejser sig, "Farvel." Smiler de og går, hånd i hånd, ud ad hytten.
Jeg ser på Reggie, der bare kigger efter dem, "det ser altså mærkeligt ud." Konstanterer han.
Jeg ryster ironisk på hovedet, "det er kærlighed, selvom det er mellem to hunner." Reggie ser mærkeligt på mig, "men er vi sikre på, at William skal vokse op med den slags kærlighed?" Spørger han.
Jeg gisper, "Reggie! Det er kærlighed, ligesom så meget andet! Og hvis William kommer til os en dag og springer ud, så omfavner vi det, fordi det er den, han er!" Jeg står med løftet pegefinger, ser Reggie direkte i øjnene og ryster næsten.
"Okay, okay. Rolig." Reggie holder hænderne overgivende op i luften.
Pludselig kommer William ind i køkkenet igen, jeg ser på ham, som om Reggie og jeg ikke lige skændes om, hvad vi ville gøre, hvis hans seksualitet ikke matchede Reggie's høje ønsker.
"Mor, må jeg få is?"
"Ikke før aftensmaden..." sukker jeg og samler en boks LEGO op fra gulvet, "hvor mange gange skal jeg fortælle dig, at du skal rydde op efter dig selv?"
William går hen til mig, hiver nærmest LEGO'en ud ad mine hænder og samler resten af hans legetøj op, og lægger det pænt tilbage i de skuffer, han tog det ud af.
"Undskyld, Mor..." mumler han.
Jeg bukker mig ned og krammer ham, "det er i orden, Willy. Der skete jo ikke noget, vel?" Jeg aer hans hår imens jeg løfter ham op fra gulvet.
Reggie ser på os, jeg ved, at han smiler, selvom jeg ikke kigger efter.
William er stille i et stykke tid, men så ser han på mig, "... må jeg så få is nu?" Spørger han. Reggie griner bag os, og jeg smiler, "hvad med, at du venter til efter aftensmaden og så får du Extra is?" Spørger jeg.
William smiler og krammer mig, før jeg sætter ham ned.
"Fortæl din mor om filmen, Will" siger Reggie.
Williams øjne lyser op og jeg sætter mig på en af barstolene.
"Lad mig høre.." smiler jeg og William begynder at fortælle, "spider-man skød med spind og kravlede på væggene, jeg vil være ligesom Spider-man!" Råber han og begynder at løbe rundt.
"Han var sådan; pew, pew, pew. Og skurkene var sådan; bom, bom, bom!" Han render rundt og former hænderne som spiser-man, sætter hænderne imod væggen, som om han kravlede på dem.
Jeg griner.
Reggie griner.
William falder ned på gulvet, grinende.

Det er min familie.
Min perfekte lille familie, med plads til flere.
Mange flere.
Det tog Reggie og jeg elleve år at komme hertil, men jeg ville ikke bytte det for noget.
Og dog...

_______________________________________________________

Så nåede vi til slutningen...
Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal føle?
For ca. Tre måneder siden begyndte jeg at glæde mig til, at denne bøg var slut, bare så jeg kunne begynde på 2'eren, og nu...
Nu føles det som om, at Victoria, Reggie og endda William, som vi ikke har været så meget med, bare er væk.
Læs næste kapitel for at se, hvilke bøger du burde læse nu.

Sneak Peak:
Feram Vampire 2