Feram Vampire | ✔️

TRE

Reggie bød forsamlingen velkommen.
Jeg skuede ad ham, hadede hans måde at stå, gå tale og endda leve på.
"Lad os byde velkommen til magerne!" Smilede han.
Forsamlingen begyndte at klappe, mens han kiggede ud over dem.
"Vi har fået 4 nye hunner til flokken; Garry's mage, Mary Frederick fra Grimtoft-flokken," alle klappede, da en høj, bleg fyr, stillede sig foran flokken med en hun, der så meget nervøs ud.
"Theo's mage: Janice Pedersen fra HayBerry-flokken," fortsatte Reggie, en anden, lidt slankere han, førte hans mage frem.
Reggie kiggede bag sig, på den vampyr, der sad ved bålet. "Daniel's mage, Sierra Leon fra OldVamp-flokken." Den mørkhårede vampyr bag Reggie rejste sig og holdt en, meget lykkelig, pige i hånden.
Pigens øjne lyste, hendes lange røde hår hang glansfuldt ned over hendes skuldrer, mens et par hårstrå farede vild over hendes pande.
"Og sidst, men bestemt ikke mindst: Min mage, Victoria Adams fra Central-flokken!" Han smilede, tog min hånd og lod mig stå ved hans side, med hans hårde greb i min hånd.
Reggie nikkede mod flokken, der klappede lystigt. Han trådte frem mod dem, men lod hans hånd falde lidt tilbage, som tegn på, at jeg skulle forblive stående på mit spot.
"Nu er det tid til at indvie hunnerne, derfor beder jeg nu Garry tage hans mage i hånden og komme herop." Reggie smilede og afslørede sine halvlange hjørnetænder.
Garry tog Mary i hånden og trak hende gennem flokken. Reggie kiggede fornøjet på den skræmte hun, der gjorde alt hun kunne, for at slippe ud ad Garry's greb. Han stoppede brat op, da hun lavede en lille loop-undtagelse.
Garry bukkede sig ned til hendes øre, hviskede et eller andet, der garanteret var væmmeligt, eftersom Mary ikke længere strittede imod.
"Ned!" Beordrede Garry. Mary kiggede spørgende på ham, "ned på alle fire!" Råbte Garry og skubbede hende i ryggen. Reggie kiggede på den faldne Mary, og hjalp hende i den rigtige position. Garry kiggede misfornøjet på Mary, jeg kunne se, at hun ville få det enormt svært her.
"Godt, nu vil Mary lade sig indvie som, ifølge vores tradition, skal gøres på præcis samme måde som varulvene! Daniel!" Reggie knipsede mod en mørkhåret fyr bag ham, som havde sin mage ved sin side.
Daniel holdt et stykke jern, for enden af et jernrør, ind over ilden. Da det glødede rødt, holdt Reggie lidt ned i Marys kjole midt på ryggen. Hun græd fortvivlet som Daniel nærmede sig.
Lyden af kød, der bliver brændt var øredøvende. Alle holdt vejret, ikke en lyd at høre, før Marys skrig satte ind. Hun skreg som en gal, mens Garry bare stod ved hendes side og så mere og mere misfornøjet på hende.
Da jernet endelig var blevet fjernet fra hendes ryg, hev Garry hende op fra jorden og trak hende med sig bagerst i forsamlingen.
Reggie kaldte de næste par piger op, så der kun var mig tilbage. Modsat Garry, hjalp de allesammen deres mager, udover Daniel, der jo skulle mærke hans mage.
"Og nu, vil jeg gerne introducere min mage, jeres Regina; Victoria Adams." Reggie tog min hånd. "Hun skal nu gennemgå indvielsen som en Regina!" Annoncerede han og jeg lod mig falde på knæ.
Jeg kunne hører Daniel skifte jernrør bag mig, mens Reggie faldt på hug foran mig, og holdt ned i min kjole, men istedet for på højre skulder, var det lige midtpunkt ryggen.
Daniel nærmede sig, og min puls begyndte at stige. Reggie holdt min hånd, så min numse var hævet.
Daniel satte det brændvarme jern på min ryg, jeg skreg.
Jeg skreg, indtil jeg ikke kunne mærke min hals.
Først da mine skrig, klynk og gråd hørte op, fjernede Daniel jernet.
Reggie hev mig op fra trægulvet og holdt mig ind til ham. Det var ovre.
"Regem Reggie vil nu bide sit mærke, i Regina Victorias kød." Annoncerede Daniel, da han havde lagt jernet fra sig.
Jeg skælvede. Reggie placerede mig foran ham, lod mig se, hans forvandling til vampyr, før han bed sig ned i mit kraveben.
Jeg bed tænderne tæt sammen. Det spændte i min kæbe og jeg strammede grebet om hans hånd. Da han havde bidt sit mærke i mit kød, trak hans sig lidt, sugede det overskydende blod væk fra såret, blandede sit spyt, sin DNA, ind i mit blod.
Hans menneske tog over. "Det er ovre, Bloddråbe. Du er indviet." Hviskede han beroligende i mit øre. Jeg trak mig fra hans greb, fra platformen og ind i armene på Clara, der havde ventet på mig.
Hun tog imod mig, og førte mig væk fra flokken. Tårerne løb ned over kinden, som blodet fra mit kraveben, løb ned over brystet.
Jeg så tilbage på Reggie. Mit blik var fyldt med had, hans med vrede, over at jeg trak mig fra ham, lod ham stå der, uden magen, han havde bidt sig fast til og uden den hun, der skulle føde hans unger.

Clara lod nogle andre, mere erfarede hunner, tage mig med til sygeafdelingen, hvor de ville pleje mine sår.

"Regina, det er ritual!" Hvæsede en hun på min alder. "Jeg udfører den ikke." Sukkede jeg træt.
Hun lod det mørke hår falde tilbage over hendes ryg, "jo du gør!" Hvæsede hun igen. "Hør her, Smilla, jeg udfører ikke et eller andet sindssygt ritual, fordi du er old-school, okay?!" Jeg satte mig halvt i sengen, men måtte give op. Smilla kiggede på mig med et morderisk blik. "Smilla!" En skinger stemme løb gennem rummet. "Træd væk fra Regina!" Nellies ansigtsudtryk var træt. Hun lød dominerende, men alt i alt, havde hun ikke sovet ordentligt i to dage, ikke siden Reggie's sindssyge indvielse af mig, og de andre hunner.
Mary lå stille i sengen, på venstre side af min. Hun havde ikke sagt et ord, og hendes mage havde været her to gange, før han blev forvist fra sygeafdelingen.
"Vi lader jer hvile." Smilede Nellie og skubbede den modvillige Smilla ud ad lokalet.
Jeg kiggede mod Mary's seng, hun lå helt stille og stirrede væk fra mig.
"Mary?" Min stemme var hæs. Hun rørte sig ikke. "Mary? Se på mig!" Befalede jeg. Hun vendte sig langsomt, smertefuldt, mod mig. "Ja, Regina?" Spurgte hun rystende. "Hvad er der med dig og Garry?" Spurgte jeg stille. "Han har en anden..." sukkede hun, "da jeg afslørede ham, blev han sur. Han har slået og sparket mig siden. Derfor har jeg ikke været indviet, før du også kom. Regem mente, at det var bedst at vente."
Jeg gispede. "Han har en anden? Har du sagt det til nogen?" Spurgte jeg. Hun rystede let på hovedet. "Jeg kan ikke, Garry er Regem's førstekriger."
Jeg skulede ad væggen bag hende, "jeg ordner det. Du skal ikke trives med ham, jeg lover." Jeg rørte let, den hånd, hun lige havde lagt på bordet mellem sengene. "Lover!"

Dagene løb forbi, mens Mary og jeg blev bedre og bedre venner på sygeafdelingen. Hun fortalte hvordan ingen i hendes flok, havde syntes at hun var værdig til, at blive maget. At hun bare skulle brændes, for at havde haft 'noget' med en heks, der alligevel forlod hende, for en anden heks.
"I kan blive udskrevet idag, Regina." Smilede Clara, da hun stod foran sengen, "også Mary?" Spurgte jeg. Clara nikkede og åbnede døren.
Personerne der stod der, fik mit hjerte til at springe et slag over. "Victoria..."