Feram Vampire | ✔️

TREOGTYVE

Jeg trak mig hurtigt fra kysset og så på Reggie, hvis ansigt var mørkt og følelsesløst. "Victoria." Gentog han. "Kom herover med dig, lige nu!" Råbte han så og knipsede mod gulvet bag ham. Jeg rejste mig fra sengen og stillede mig bag ham.
"Reggie, lad hende bestemme selv!" Brummede Alex vredt. "Du kender ikke vampyrloven, eller den aftale Victoria indgik med mig." Smilede Reggie overlegent. "Hvilken aftale?!" Spurgte han overrasket.
Jeg slog blikket ned, Reggie tog fat om min arm og skubbede mig lidt tilbage, "Daniel, Theo, før ham til fangekælderen!" Råbte Reggie.
Jeg så hurtigt op og begyndte at hive min arm til mig, men Reggie strammede grebet mere og mere, indtil jeg stoppede og modvilligt så Alex blive ført ud ad hytten og væk.

"Du besøger ham ikke!"
"Reggie, jeg vil jo bare tale med ham!"
"Åh, ligesom i gjorde igår?"
"Reggie..."
"Jeg kan ikke se på dig lige nu, bliv her!"
Reggie forlod stuen og forsvandt ind i kontoret. Jeg sukkede og lagde armene overkors, mens Reggie ødelagde has kontor i vrede.
Da han igen kom ud var han rød i hovedet. En dråbe af blod gled ned over hans kind fra tindingen. "Du bløder.." jeg ville tørre det væk med et stykke papir, men han viftede min arm væk. "Jeg har noget arbejde at lave. Vi ses i aften." Han kyssede mit forhoved og styrtede ud ad hoveddøren, der gik i bag ham med et brag.
"Er du okay, Regina?" Spurgte en køkkenpige, da hun tog en buket visne blomster fra deres vase, "jeg har det fint.. men, vil du gøre mig en tjeneste?"
Hun nikkede og så smilende på mig. "Dæk over mig indtil jeg kommer tilbage."

Lugten i fangekælderen var muggen og tyk, gangen var dårligt oplyst af oliefakler og væggene samt gulvet var af sten. En rigtig middelalderborgs fangekælder.
"Alexander?" Spurgte jeg ud i gangen. Min stemme gav ekko og intet svar kom tilbage. Jeg fortsatte lidt, men da jeg ikke kunne finde ham vendte jeg om og gik ud i byen.

De mange folk pegede på mig og hviskede sammen. Jeg fik øje på Azalea og Nellie, der gik tæt sammen og snakkede. "Nellie, Azalea!" Smilede jeg og gik hen til dem. De fik øje på mig og smilede ubekvemt, "hej, Regina." Sagde de i kor og fortsatte lidt. "Vent! Hvor skal i hen?" Spurgte jeg efter dem. De vendte sig og så lidt på mig, "ved* du det ikke?" Spurgte Azalea lavt. "Ved* hvad?" Spurgte jeg nervøst. Nellie trak mig til siden og skubbede mig og Azalea ind i en gyde. "Regem har fortalt hele flokken om Alexander Conway's henrettelse.. og hvis nogen taler med dig, bliver de også henrettet.." hviskede Nellie uroligt, mens Azalea kiggede sig over skulderen konstant.
"He-henrettet?" Spurgte jeg knust. Azalea nikkede og lagde en hånd på min skulder, "Regem er i forsamlingshytten." Smilede hun og pegede, "skynd dig."

Jeg løb gennem byen, stormede forbi flere og flere vampyrer der stod i vejen.
"Reggie!" Råbte jeg som døren blev flået op.
Alle kiggede på chokeret mig, og Reggie trådte frem foran alle i forsamlingshytten. "Hvad vil du? Jeg bad dig blive i hytten!" Skændte han. "Du vil henrette ham?!" Råbte jeg. Han kiggede sig over skulderen og nikkede bekræftende. "Ja, hvorfor?"
Jeg sukkede dybt og kiggede knust på ham, "du løj.." hulkede jeg og snurrede rundt på hælen for at gå hjem til hytten. Reggie greb fat i min arm, "løj? Om hvad?" Spurgte han. Jeg vendte hovedet mod ham, "du sagde at du elsker mig, men det her ville ingen gøre imod den man elsker." Jeg rev armen til mig, "jeg vil ikke forstyrres af dig resten af dagen!"
Reggie gav slip på min arm og lod mig storme ud ad forsamlingshytten.

Jeg sad i soveværelset i et par timer før Reggie kom ind. Jeg så ham og lagde mig under dynen, for ikke at kunne se ham. "Bloddråbe, jeg..." han tog en dyb indånding, "jeg ved ikke hvad jeg skal sige.." mumlede han. "Jeg prøver at være blødere når det kommer til dig, i forhold til aftalen og sådan, men... hvis Conway stadigvæk er her og opsøger dig, kommer vores forhold ingen vejne. Derfor må han dø."
Jeg fjernede i ét tag dynen og fnøs, "hvad hvis jeg havde valgt dig af egen fri vilje?" Spurgte jeg. "Hvad hvis han sårede mig så dybt, at jeg ikke ville ham mere?!"
Reggie lagde hånden på min fod, "hvorfor vil du så gerne have, at han ikke dør?" Spurgte han så. "Selvom han er en varulv, og sårede mig, er han stadigvæk far til min datter og den første der elskede mig.." sukkede jeg. Reggie tog en dyb indånding og så på mig, "jeg elsker dig."
Jeg smilede lidt og lagde min hånd på hans, "det ved jeg, men jeg kan ikke gengælde det når du bliver ved med at true mig eller folk rundt om mig. Reggie, jeg voksede ikke op her, jeg er fra en storbyflok. Jeg er opdraget til at have de samme rettigheder som hanner." Sukkede jeg. Han så på vores hænder og flettede så fingre med mig, "hvad nu hvis jeg... bare fragtede ham tilbage til hans familie?" Hviskede han. "Så ville det hjælpe, ja." Hviskede jeg og kravlede lidt tættere på ham. "Så sender jeg ham hjem, uden én skramme." Smilede han, mens jeg kom tættere. "Så kan jeg elske dig i nat.." hviskede jeg forførende og satte mine ben over hans lår.
Reggie smilede og holdt begge hænder på min ryg.
Jeg tryggede min krop op ad hans, mine læber ramte hans, og mine hænder famlede med hans trøje.
Reggie tog hans trøje af, så tog jeg min af. Han lænede sig bagover, så jeg lå ovenpå ham. Jeg smilede mens han rykkede kysset ned på min hals.
Hans hænder landede i mit hår, mine hænder i hans hår og med det kom vi igennem natten.

Jeg vågnede næste morgen, nøgen og alene. "Reggie?" Mumlede jeg ud i rummet, men der var ingen. Jeg rejste mig fra sengen og greb en morgenkåbe.
Der var ingen i huset. Køkkenpigerne have fri, ligesom kokken og hushjælpen. "Reggie?" Spurgte jeg igen ud i stuen. Intet.
Hvor var han henne?