Feram Vampire | ✔️

ENOGTYVE

Reggie P.O.V

Jeg så Victoria forsvinde ud mellem hytterne.
Aftenen havde været den succes, jeg ville have haft den skulle være.
Hun kom snart tilbage til min hytte, som min mage og jeg fik en nogle hede timer med hende før hun gik.
En succes.

Jeg gik ind på det stadigvæk varme kontor og åbnede et af de tonede vinduer. Papirerne lå spredt ud over gulvet og stolen var banket ind i væggen og væltet om på siden.
Jeg samlede de uvigtigeste papirer op fra gulvet og lagde dem i en mappe, før jeg tog kontrakten hun underskrev og satte den ind i en ramme for at hænge den på væggen over mit skrivebord.
Hendes underskrift fik mig til at smile.
Hun elskede nok ikke mig, men på en eller anden måde elskede jeg hende, dybt indeni.
Selvom hun var irriterende, frusterende og krævende, kunne man overtale hende, hvis bare andre fik det bedre.
Jeg havde hende nu, hun var min og hun ville ikke slippe med en retssag nogensinde igen.
Det var tid til forandringer i flokken og dens landsby.

"Daniel! Bring mig BloodCult-loven!" Råbte jeg ud ad kontrolørene og fandt nogle blanke papirer frem og en laptop.
Daniel stak hovedet ind og gav mig den tykke bog og et par løse papirer i en mappe. "Tak." Sagde jeg kort og lukkede døren efter ham.

Femten regler blev ændret.
Tyve slettet.
Én vedligeholdt, men forlænget.

De femten handlede primært om hunnernes rettigheder, hvoraf de fleste var lavet om på Victorias ønske, resten var faretruende for mit og hendes forhold nu.
De tyve, der blev slettet var mest dem, der begrænsede min magt. Dommeren og retten var nu langt under mig og min mine krigere.
Den vedligeholdte men forlængede regel var; Regina kan kun havde de venner, hendes Regem lader hende have OG hun kan ikke se dem uden Regem's tilladelse eller tilstedeværelse.

Jeg følte magt når jeg ændrede lovene. Jeg ville gøre mere, og jeg havde en idé.
"Daniel!" Råbte jeg.
Døren gik op og ind kom Daniel, "hvad kan jeg gøre, Regem?" Spurgte han. Jeg rejste mig og smilede, "indkald til flokforsamling senere, inden klokken et." Han kiggede nysgerrigt på mig, "hvad har du lavet?" Spurgte han med et smil. "Ændringer. Saml flokken klokken et. Fortæl dem, at de der ikke dukker op, bliver foræret til varulvene eller heksene." Smilede jeg og gav ham en papkonvolut. Han åbnede den og smilede, "så mange penge for dette? Det er ordnet ved frokost." Smilede han og forsvandt fra huset.
Jeg vendte mig mod skrivebordet, der var bombet med papirer, blækpinde og forskellige papirer. "Dette bliver en helt ny flok, hunnerne har nok flere rettigheder, men hannerne har stadigvæk magt over hunnerne." Mumlede jeg til mig selv og begyndte at rydde kontoret op, for så at finde det mest traditionelle tøj i klædeskabet til flokmødet.

"Velkommen, hunner og hanner, til vores flokmøde!" Smilede jeg ud over forsamlingen af brummende hanner og hunner. Jeg kunne skimte Victoria blandt flokken, hun stod bare der, men så så... smuk ud.
Blandede følelser af magt og forelskelse sneg sig ind på mig bagfra. Jeg rystede kort på hovedet og samlede hænderne i ét højt klap, der fik alle til at rette opmærksomheden mod mig.
"Jeg vil gerne annoncere flere ting idag, først; min mage, Victoria, jeres Regina, kommer tilbage til min hytte under nye forhold. Victoria, vil du komme herop?" Spurgte jeg smilende.
Hun tøvede men gik så mod scenen.
Flokken spredte sig for hende. Efterlod en lille sti, det var tilfredsstillende at de allesammen flyttede sig for hende.
"Reggie, hvad laver du?!" Spurgte hun lavt. "Bare vent og se." Smilede jeg tilbage.
Daniel kom hen til os med den indrammede kontrakt, "Regina Victoria har accepteret Regem's betingelser og vil efter Regem's sidste annoncering, blive udnævnt Regina foran jer allesammen, for evigt!" Råbte han og trak sig så tilbage.

Efter Victoria havde fået en stol, hun satte sig blidt på, annoncerede jeg alle de ændrede love og hunnernes nye rettigheder.
Mange jubellyde hørtes hele tiden, og mange hanner klagede.
"Hannerne har stadigvæk magten i flokken!" Råbte jeg, "hunnerne har bare fået rettigheder på min mages ønske!" Jeg kiggede ud over forsamlingen, "hvis nogen har en problem med det, kan de rådne op i fangekælderen!" Der blev stille.
"Tak, den sidste annoncering er, at retssalen nu er ude af funktion, og hvis man vil holde en retssag, skal man komme til mig!" Smilede jeg ud over flokken.
"Nu til det sidste.." sagde jeg og knipsede til Daniel, der tændte op i et bål. "Victoria og jeg vil blive forenet i et ægteskab." Smilede jeg, "et rigtigt, traditionelt ægteskab, der forbyder både hende og jeg at forlade hinanden!"
Daniel tvang hende op ad en støttepæl, trods hendes skrig og nervøse spark. Jeg trak op i hendes trøje, så maven blev fremvist til under brystet.
Hun skreg og strittede imod.
Jeg gik langsomt hen til hende, "rolig, bloddråbe. Det er snart overstået. Smerten er langt mindre nu, end første gang." Jeg tog hendes hånd og lagde hagen beroligende på hendes skulder, mens jeg legede med hendes hår.
Daniel løftede jernrøret med ægteskabsmønstret på og gik langsomt mod Victoria.
Det glødende jernmønster blev presset mod hendes højre ribben mens hun skreg. Jeg holdt stramt fast om hendes hånd og kyssede hendes kind blidt.
Da jernet blev fjernet og noget forbinding blev sat på, faldt hun sammen på jorden. Jeg løftede hende op og satte hende på stolen, "nu er det min tur, bare vent her." Smilede jeg og kyssede hendes forhoved.
Jeg stillede mig op ad pælen og tog trøjen af, mens Daniel nærmede sig med det varme jern.
Mit mærke blev sat på samme sted, som Victorias. Højre ribben omkring fem centimeter fra brystkassen.

Efter et par minutter, hvor Victoria havde helet nok til, at kunne stå oprejst fandt Daniel en bog frem og stillede bag os. "Er der nogen her i flokken, der har et problem med disse vampyrers ægteskab?" Spurgte han højt ud i forsamlingen. Hverken jeg, Daniel eller Victoria forventede at nogen svarede, så Daniel fortsatte.
"Regem Reggie og Regina Victoria i må nu—"
"Stop!"
Jeg slap Victorias hænder og hun faldt sammen på jorden i smerte. Flokken veg til side for én person.
Jeg kunne set det med det samme.
Han var her, og det kunne kun betyde én ting.

Victoria skulle holdes under opsyn hele tiden.