Feram Vampire | ✔️

TOLV

Reggie P.O.V.

Jeg faldt irriteret sammen på kontorstolen. "Regem? Vi har fået en meddelelse, nogen mener at have set Regina nær den farm, Conway, igen." Afbrød Daniel. "Mmh." Jeg skuede ud ad de tonede ruder. "Regem, vi kan bringe din mage tilbage." Fortsatte han. Jeg nikkede og gned mig over den ubarberede hage. "Reggie! Hvis vi får hende tilbage, vil flokken måske rette sig ind under dig igen. Du vil lede, som du gjorde før hende, bedre end du gjorde. En Regem leder bedre med hans mage ved sin side." Råbte Daniel.
Jeg rejste mig heftigt og med tre lange skridt stod jeg få millimeter fra ham. "Tror du ikke jeg ved det?!" Råbt jeg. Han strammede kæberne. "Drop alkoholen. Du må vinde Regina's hjerte, før hun dræber dig, ligesom hun gjorde med Garry-" jeg afbrød Daniels talestrøm. "Vinde hendes hjerte! Det hjerte, jeg helst vil flå fra hendes bryst og hænge på min væg?!" Råbte jeg. "Regem. Jeg prøver at hjælpe. Hvis du vinder hende over, får du dine unger og måske endda en elsket mage. Vil du ikke det?" Daniel trådte et par skridt bagud.
Jeg gned mine øjne søvnigt. "Jo..." sukkede jeg. "Så lad os starte med at finde Victoria. Gården, Conway's gård. Dér var hun sidst set."

Daniel, Theo, og jeg begav os over marken mod den gamle gård. "Vig bort, vampyrer!" Råbte Mr. Conway. "Så går det løs igen..." sukkede Theo. "Vent! Mr. Conway, på vegne af min flok, mit kult, vil jeg gerne have lov at spørge efter min mage, Victoria." Råbte jeg, som vi langsomt nærmede os den aldrende mand. "Vi har ingen Victoria!" Råbte han tilbage.
"Kan jeg komme ind i Deres hjem, og se efter min mage?" Spurgte jeg. Daniel og Theo nærmede sig langsomt, mens jeg stod et par meter fra Mr. Conway.
"Okay, så. Men kun Dem, Regem Reggie." Sukkede han og lagde den høtyv, han havde haft i hånden, på jorden. "Vent her, jeg er tilbage om lidt. Kig rundt, se om i kan finde hende." Hviskede jeg til Daniel og Theo, som nikkede forstående.

Jeg fulgte Mr. Conway ind i det store hus. Stuepiger farede forbi os, mens vi bevægede os mod en dør for enden af den lange entré-gang.
"Berta! Saml pigerne," råbte Conway. En ældre, lidt større dame nikkede og tog fat i en telefon-lignende ting. "Piger! Køkkenet." Råbte hun ned i den og ventede så.
"Her er vores syv stuepiger." Sagde Conway. "Der er kun seks her, Conway!" Hissede jeg. "Den sidste hjælper til i laden og kan ikke komme nu. De kan ikke se hende nu heller. Hendes navn er Cheryl." Brummede han og vendte sig mod mig. "Deres mage er her ikke, vampyr. Tag hjem."

"Regem!" Theo kom løbende mod mig. "Hvad!" Råbte jeg, uden interesse for hans nødråb efter mig. "Daniel har set Regina. Hun var i laden, men så ham. Vi ved ikke, om hun stak af." Theo var forpustet og kæmpede for at få luften tilbage i kroppen. "Hvad?" Gentog jeg. "Laden, med en dreng. Sandsynligvis fra Conway-familien."
Jeg kunne mærke vreden suse gennem kroppen. Vampyren knurre i overfladen. "Bring mig til ham!" Beordrede jeg. The nikkede og begav sig igen mod laden.
Jeg fulgte tavs efter, greb ud efter en kæp på jorden. "Er det nødvendigt, Reggie?" Spurgte Theo. "Det er det, hvis han er, hvem jeg tror han er." Brummede jeg. "Okay."

"Slip, din hugtands idiot!" Råbte en dyb stemme. Laden var fyldt med støn og forpustede råb. "Lig stille, hund!" Råbte Daniel. Jeg nærmede mig de to mænd på jorden.
Daniel fik øje på mig, og slap med det samme sit tag i drengen. "Reggie." Hvæsede han, da han så mig. "Alexander."

Han sad på en halmballe overfor mig, mens jeg strammede grebet om min kæp. "Hvor er hun?" Sukkede jeg. "Hvem?" Snerrede han. "Victoria, jeg kan lugte hendes duft over det hele herinde. Mest på dig. Hvor er hun?!"
"Jeg kender ikke din Victoria. Men jeg kommer sammen med en af mine forældres stuepiger, Cheryl." Sukkede han og gned sig træt i ansigtet, der var fyldt med små sår, fra hans og Daniels kamp.
"Din Cheryl's lugt er meget som Victorias, varulv." Snerrede jeg og rejste mig. "Er du sikker på, at du ikke bare dækker over hende?" Jeg løftede kæppen. "Nej," han lænede sig en smule tilbage, "jeg ved ikke hvem du taler om, Reggie!" Råbte han. "Du ved hvem!" Råbte jeg og mærkede min kamp mod vampyren blive stærkere. "Nej!" Råbte han.
Jeg tabte, vampyren vandt. Kæppen landede utallige gange på Alexanders krop. Han kæmpede bragt imod, indtil han lå stille på jorden. "Lad det være en lektie, Alex. Du skal ikke lyve, nu, hvor er min mage. Hvor er Victoria!" Råbte jeg. Han lå stille. "Vi plejede at være venner..." hostede han. Jeg sukkede bittert. "Indtil du dummede dig." Snerrede jeg og hav han endnu et par hug med kæppen.
"Theo, Daniel bind ham til pælen derovre." Brummede jeg. De slæbte hans slappe krop hen over det hårde ladegulv, for at binde ham til en pæl.
"Vi prøver igen, Alexander. Hvor er Victoria?!" Råbte jeg. "Hvem?!" Skreg han. "Sort hår, rødlige øjne! Hvor er hun?!" Jeg slog ham en gang med kæppen.
"Jeg ved ikke hvem du taler om?!" Råbte han kvalt. "Hold op, stedet her lugter langt væk af hende!" Jeg lod kæppen ramme et par gange. "Hun er her, er hun ikke?!" Kæppen faldt endnu et par gange. "Du kender hende, Alex! Hvor fanden er hun?!" Jeg huggede én gang mere med kæppen.
Alexander sad stille. Hans hovede faldt ned på skulderen og hans vejrtrækning var svag. Jeg smed kæppen fra mig og satte mig på hug, foran ham. "Vi ved begge to, at vores venskab var forbi det sekund, du slog hende ihjel!" Hvæsede jeg og knyttede min hånd. "Gabriella ville stadigvæk være her, hvis ikke du havde skudt hende!"
Min hånd stødte hårdt mod hans kæbe, en stribe blod løb fra hans mundvig.
"Kom drenge, vi er færdige her."

Hjemme i flokken var der stille. Alle havde hørt om farmen, Alexander Conway, der havde noget kørende med en, hvis duft var præcis som Victorias.
Hendes irriterende holdninger og mordet på Garry, havde gjordt at ingen ville lytte til hende. Til mig.
Jeg var deres Regem, og hvis det skulle bevises ved at straffe min mage igen og igen, så måtte det være sådan.
Men straffen skulle gavne mig, fra nu af.
Når jeg fandt hende, ville straffen blive lang. Psykisk.

"Hvad tænker du, Regem?" Spurgte Daniel. "Straffen er sat." Tilføjede Theo. "Hendes straf vil være gavnlig for dig, Regem." Den feminine stemme fra bag mig, gjorde mig glad. "Tror du?" Smilede jeg. "Mmh."
"Daniel, Theo. Tag fri, gå hjem." Jeg viftede dem ud ad kontoret.
"Reggie, vil det gøre nogen forskel for os, nær hun er tilbage?" Spurgte hun. "Nej," jeg hev hende hen til mig, og hun satte sig med spredte ben over mine lår, "det vil det ikke." Jeg lænede mig frem og kyssede min elskerinde.

Reglen var, at man ikke kunne have mere end en mage. Victoria tog Garry's affære som en grund til at myrde ham, men min, den ville hun bruge som det ultimative våben.
Jeg måtte ændre loven, Regem-loven.

§7, afsnit 7: Regem må kun have én mage, én han kan elske og ære.
Jeg tog min hvide maling frem, malede teksten over.
§7, afsnit 7: Regem må have så mange elskerinder han vil, udover han egen mage, så længe ungerne han får, er fra magen valgt ved udvælgelsesballet.

Victoria havde ingen midler, ingen rigtige venner og ingen magt i min folk. Hun er bare en simpel hun , der er langt under mig i hierakiet.