Feram Vampire | ✔️

TYVE

Jeg sukkede og kiggede på artiklen.
En stor tekst, Azalea havde hentet, beskrev hvordan mordet var foregået, men den hverken bekræftede eller afviste Reggie's historie om at Alex havde skudt den unge pige.
Artiklerne indholdt også få billeder, hvoraf kun ét af dem var med et billede af Gabriella. Hun stod til en fest og smilede lykkeligt.
"Victoria?" Azalea kom listende ind på mit værelse, hvor jeg bare sad med artiklerne. "Ja?" Spurgte jeg og smilede trist, påvirket ad historien. "Daniel er her, han mener at du skulle være klar til middagen nu?" Smilede hun. Jeg kiggede spørgende på hende, Daniel nævnte aldrig en tid.
Jeg skyndte mig op fra sengen, "fortæl ham at jeg er færdig om femten minutter," sagde jeg og åbnede skabet med tøj, Azalea havde lånt mig.
Inderst inde fandt jeg en lang, sort kjole af blødt, men flagrende stof. Jeg hev den over hovedet og børstede mit sorte hår.
Et par sorte stiletter stod nederst i skabet, de matchede kjolen og røg på fødderne. "Det burde være fint.." mumlede jeg og gik ned ad trappen.

Daniel stod i jakkesæt og ventede pænt på mig. "Regem ser frem til endelig at kunne snakke med dig." Smilede han. "Har han opfyldt betingelsen?" Spurgte jeg tørt. "Hunner får flere rettigheder, når du bliver hans mage. Det er han gået med til." Smilede han og trak mig med ud ad hoveddøren.
Jeg prøvede at protestere, men Daniel ignorerede mig og som vi nærmede os Regem-hytten, stoppede mine protester.

"Han venter derinde." Daniel åbnede de store døre til den velkendte spisesal og lod mig gå ind, før han lukkede dem tungt bag mig.
"Godaften, Victoria." Smilede han fra den anden ende af det store spisebord, der var pyntet let men elegant.
"Reggie." Hilste jeg kort og gled ned på stolen overfor Reggie.
"Det er længe siden" smilede han. Jeg nikkede kort, "ikke længe nok." Konstanterede jeg, "Har du savnet mig?"
Reggie slog en lille kort latter op, "ikke mere end en vampyr skal savne sin mage." Smilede han, mens et par køkkenpiger placerede en tallerken mad foran os.
Jeg smilede kort til dem og fokuserede så på Reggie.
"Jeg var glædeligt overrasket over, at du kom." Smilede han og tog en bid af den røde bøf. "Det var ikke med min gode vilje." Sagde jeg over stak til kødet. "Du er sur," Konstanterede han, "hvorfor?"
"Du overholdt ikke min ene betingelse!" Råbte jeg og skubbede stolen ud, som jeg kom på benene. "Det havde ikke været sikkert." Sagde han roligt og så op på mig. "Sæt dig ned, Victoria."
"Nej, Reggie! Jeg ville bare gøre forholdene bedre for hunnerne! Hvis du gjorde det, ville jeg—"
"Komme tilbage til mig? Bo her, hvor du hører til? Lade mig undertrykke dig, som alle andre hunner i flokken? Ville du faktisk kunne gemme din vampyrs og dine meninger indeni, og bare være en husmor?" Spurgte han sarkastisk og gik stille mod mig, stoppede ti centimeter fra mig, "ville du?" Gentog han.

Azalea sad i køkkenet, da jeg åbnede døren til hendes hytte og hang min jakke på knagerækken. "Du er sent hjemme." Konstanterede hun stille og knugede sin kaffekop mellem hænderne. "Hvordan gik det?" Spurgte hun.
Jeg satte mig overfor hende med et skyldigt ansigtsudtryk. Hun sukkede, "du kunne ikke modstå." Jeg undgik hendes øjne, undgik øjenkontakt.
Azalea rejste sig brat og satte koppen i vasken. "Azalea, det var bare én nat, én gang!" Råbte jeg efter hende. "Måske, men det er ikke det, det handler om!" Råbte hun og vendte sig mod mig. "Hvad handler det så om?!" Spurgte jeg. "Det handler om, at du ikke kan kæmpe mere for denne flok! Du har ingen fremtid her, men du kom tilbage efter din flugt!" Råbte hun, selvom hendes øjne løb i vand.
"Azalea, jeg ved at jeg ingen fremtid har her, men det har du heller ikke. Det eneste jeg kunne tænke på, efter at jeg fandt ud af, at jeg skulle have et barn, var at jeg ikke kunne beholde det. Derfor kom jeg tilbage. Jeg kan manipulere Reggie til at give jer bedre forhold, men han vil have noget til gengæld. Jeg flytter ud imorgen." Sagde jeg og vendte mig for at gå.
"Hvad skete der i aftes? Du er anderledes!" Råbte hun efter mig.
"Reggie gav mig, hvad jeg ville have." Mumlede jeg og forsvandt op på værelset.

Flashback til aftenen med Reggie.
"Ville du?" Gentog han.
Jeg sukkede og gik få centimeter tættere på ham, "hvis det hjælper hunnerne, ville jeg gøre alt." Hviskede jeg. Han smilede og lagde armene om mig, "så lad os diskutere det."

"Okay, det du vil have til gengæld for, at du kommer tilbage her og adlyder alt hvad jeg siger er;
Bedre rettigheder for hunnerne.
At hunner kan gøre mere uden hanner.
At hunnerne også kan bestemmer over deres unger.
Og at de ikke er bundet til hus og køkken?" Konstanterede Reggie mens han kiggede på papirerne i hans kontor. Jeg nikkede til ham og spurgte, "hvad vil du så have af mig, præcis?"
Han vendte sig mod mig i hans kontorstol, "at du adlyder mit mindste vink uden diskussion. Hvis jeg siger at du skal holde mund, tier du stille. Hvis jeg beder dig hente noget, gør du det. Hvis jeg beder dig gå, forsvinder du stille væk fra rummet, og hvis jeg beder dig elske mig, kommer du tættere på mig, i de bevægelser jeg lader dig gøre." Smilede han.
Jeg trippede lidt ved siden ad skrivebordet, jeg lænede mig op ad. "Er det en aftale?" Reggie skubbede papiret hen mod mig. "Hvad er det?" Spurgte jeg.
"En kontrakt. Hvis du ikke overholder kravene, kan jeg sætte dig ud ad spillet og hvis ikke jeg overholder min aftale med dig, lader jeg dig gå." Smilede han og gav mig en kuglepind. "Bare skriv under på den stiplede linje."
Jeg tog imod kuglepinden og gik om på hans side ad bordet, satte kuglepinden på papiret og skrev mit navn.
"Sådan, Bloddråbe. Nu skal alt nok blive godt mellem os." Smilede han og trak mig ned mod ham i stolen.
Placerede mit ene knæ på den ene side og det andet på hans anden side. Jeg lænede mig op ad ham og lod ham kysse min hals blødt, mens hans hænder famlede på rykken efter kjolens lynlås.

Mange ting skete den nat, men det største skete først efter at jeg forlod Reggie's hytte.