apokalypsen

part 5 del 30

  "Er du en af dem?!." Spørger Mark hysterisk, og jeg kigger hen på Grayson, som står og ligner en der befinder sig i sin egen lille verden.
"Ja. Men han vil ikke føre jer noget, han er ikke ligesom dem." Siger jeg og prøver at berolige dem.
"Vil han så spise os?." Spørger den lille dreng, Alexander, og skynder sig hen bag Andrey.
"Nej lille ven." Siger jeg og prøver at smile uden det ser falsk ud. De andre ser bange ud.
"Har I et sted?.. et sted hvor der er ly og hvor vi er i sikkerhed for de døde?." Spørger Lisa.
"Nej." Skynder Grayson at sige.
"Gray.. jo selfølgelig har vi det, vi bor ude i skoven." Siger jeg og fisker en chokoladebar op af min rygsæk.
"Vi vil gerne hen til lufthavnen. Det skulle siges at der ville være en militærbase der, og der er mange overlevende." Siger Mark.
"Hvor har I hørt det fra?." Spørger jeg.
"For nogle dage siden fandt vi et skilt, hvor der stod at der ville være overlevende, mad og drikke og beskyttelse." Siger Lisa.
"Mor er der måske." Siger Alexander og trækker i Lisas trøje.
"Vi skal i hvertfald heller ikke derhen." Afbryder Grayson.
"Hvorfor ikke. Måske kan du finde nogle af dine venner derhenne, og jeg kan måske finde min søster." Siger jeg.
"Jeg har ikke nogen at finde." Siger han koldt.
-
-}{~}{-
-
"Jeg er træt." Siger Alexander.
"Ja, lad os tage hjem til os." Siger jeg, og vi begynder at få lidt mod udgangen.
"Heather! Må jeg lige snakke med dig? Under fore øjne." Siger Grayson og tager mig i armen, og river mig med lidt væk fra de andre.
"Du kan ikke bare sige, at de skal med os hjem. Hvad nu hvis de er smittet eller har tænkt sig at dræbe os." Siger han.
"Grayson helt ærligt!.. de har en lille dreng med, og det er især nu i den her tid, at vi skal holde sammen." Siger jeg og går helt hen til ham, så vores brystkasser rører hinanden og vores øjne bliver fanget af hinanden. Jeg kører langsomt og roligt mine fingerspidser op af hans brystkasse, og kan tydeligt se at Grayson er lammet.
"Heather... stop." Prøver han at sige men hans åndedrag er hurtigt, og jeg kan se at han prøver at knibe øjelågene sammen så jeg ikke kan se hans ildrøde vampyrøjne. Langsomt løfter jeg fingeren fra hans brystkasse, og går hen til de andre...