apokalypsen

part 7 del 37

  Vi sidder i en varevogn, i et metal rum, hvor der ikke er nogle vinduer eller noget. Grayson vrider sig af smerte, og knurre. Hans øjne er røde og hans tænder er blevet lange. "Hold sig væk fra mig!." siger han og slipper min hånd. Jeg kigger forvirret på ham, kysser han så på munden og stryger langsomt og roligt min hånd hen over skulderen på ham. Han knurre og klemmer min hånd. Jeg stopper kysset og ser på ham. Det hjælper ikke - han lider stadig. "Jeg er ved at hele. Slå mig, så starter det helingsprocessen." siger han og tager fat om hans håndled, og drejer det så hårdt til højre, at der lyder et kæmpe knæk, og jeg kan se at knoglen ved håndleddet sidder helt forkert. "Hvad kaver du?." siger jeg lidt hysterisk og prøver at lade vær med at kigge på det.
"Starter helingsprocessen." siger han og tager fat om sit håndled og rykker det tilbage, så der lyder nogle flere knæk. Jeg får kuldegysninger gennem hele min krop. Han lukker øjnene, og prøver at trække vejret ordentligt. Efter nogle sekunder åbner han øjnene igen, men så er det normale og hans tænder er heller ikke skarpe mere. Hans håndled sidder også som det skal. "Hvorfor har du ikke fortalt mig, at du heler dig selv?." spørger jeg og tager hans hånd. Han trækker på skulderen.
-
-}{~}{-
-
Bile stopper hårdt op, så jeg ryger ind i Grayson. Så bliver døren til varevognen åbnet, og et skarpt lys blinder mine øjne. Jeg kan høre Grayson knurre, men slår hurtigt til hans skulder, for at få ham til at holde op. Pludselig er der en som tager hårdt fat om min nakke og fører mig ud af bilen, og jeg bliver smidt ud på den kolde asfalt med Grayson. Mit knæ gør utroligt ondt, men jeg prøver at holde smerten inde.
"Gør det lidt ondt?." spørger Donovan og løfter mit hoved. Han sætter sig på hug og kigger mig dybt i øjnene. Jeg kigger bare irriteret på ham drejer mit hoved væk fra hans hånd. Han smiler, og rejser sig op, går hen ved siden af mig, og kører hans hen over mit ømme, kolde ben. Jeg ømmer mig og vender mig om, så jeg sidder på røven. Donovan sætter sig ned på hug og smiler til mig. Han tager fat i min ankel, og ager den langsomt og hvisker så:
"Det her kommer måske til at gøre lidt ondt." hvisker han